Det nye Mellemøsten i korte træk - land for land: Del I

Israel News har lavet en kort oversigt over, hvad der sker med araberne – og jøderne – i de forskellige stater, efter de Arabiske lande i hele Mellemøsten og Nordafrika oplever uroligheder.

ALGERIET

Hundredvis af demonstranter stødte sammen med sikkerhedsstyrker i hovedstaden Algier i løbet at de seneste dage, hvor de krævede præsident Abdelaziz Bouteflikas afgang. Omkring 100 er blevet arresteret. Bouteflika er gået med til at ophæve den næsten 20 år gamle undtagelsestilstand, som landet er blevet styret af.

Algeriets jødiske befolkning kan spores tilbage til for 2.600 år siden – dengang Det Første Tempel blev ødelagt. Efter at Algeriet opnåede uafhængighed af Frankrig i 1962, udvandrede de fleste af landets 130.000 jøder, der længe havde lidt under lokal antisemitisme, til Frankrig. I 1990’erne var de fleste af de tilbageværende jøder udvandret. I 1994 erklærede den oprørske Armed Islamic Group (bevæbnede islamiske gruppe) krig mod alle ikke-muslimer i landet. Synagogen i Algier blev nedlagt det år og blev senere en moské. Lidt mindre end 200 jøder befinder sig i dag i Algeriet, de fleste i Algier.

BAHRAIN

Tusindvis af mennesker marcherer i gaderne i dag og kræver regimets fald. Mindst to demonstranter er blevet dræbt og tre politibetjente såret. Det lille ø-kongerige (befolkning 1,25 millioner) er blevet styret af den kongelige familie Al Khalifa i næsten to århundreder – siden 1820.

Efter Anden Verdenskrig var optøjer målrettet mod det jødiske mellemklassesamfund. Omkring 1948 forlod de fleste af Bahrains jøder deres ejendomme og rejste til Bombay i Indien og senere til Israel og England. Fra og med 2008 var der 37 jøder tilbage i landet; spørgsmålet om erstatning blev aldrig afgjort. I 2008 bad Kong Hamad Bin Isa Al-Khalifa de jøder, der var udvandret, om at vende tilbage.

EGYPTEN

Urolighederne fortsætter på trods af præsident Hosni Mubaraks tilbagetræden sidste fredag. Banker og børsen forbliver lukket, medens hæren prøver at tage kontrol, indtil der er blevet udskrevet valg.

I 1956 udstedte den egyptiske regering en proklamation, der erklærer, at “alle jøder er zionister og fjender af staten” og truede dem med udvisning. Som et resultat deraf forlod halvdelen af Egyptens 50.000 jøder landet, og 1.000 blev arresteret. Efter krigen i 1967 blev næsten alle egyptiske jødiske mænd i alderen 17-60 enten smidt ud af landet eller fængslet og tortureret. Færre end 100 jøder bor i dag i Egypten.

IRAN

Titusindvis af anti-Ahmadinejad demonstranter marcherede i Teherans centrum i mandags. Parlamentsformanden gav USA og Israel skylden for protesterne. Oppositionsaktivister fortsætter med at opfordre til flere demonstrationer, hvori sikkerhedsstyrker har affyret tåregas; snesevis af mennesker er blevet arresteret, og to oppositionsledere er blevet sat i husarrest.

“Parlamentet fordømmer den zionistiske, amerikanske, anti-revolutionære og anti-nationale indflydelse på de vildledte rebeller,” sagde formanden Ali Larijani under en parlamentssamling.

Jøder i Iran, der tidligere var kendt som Persien, går 4.000 år tilbage. I 1948 var befolkningen tæt på 150.000, og i tiden for den islamiske revolution i 1979 var antallet 80.000. Fra da af øgedes jødisk udvandring dramatisk. Vurderingen af vore dages befolkning rangerer fra 20.000 til 35.000. Irans jødiske samfund, det største blandt muslimske lande, bliver officielt anset for at være en religiøs minoritetsgruppe og er derfor tildelt et sæde i det iranske parlament. Teheran har 11 fungerende synagoger.

IRAK

Selv om premierminister Nuri al-Malikis regime ikke synes at være i overhængende fare, har tusindvis af mennesker samlet sig i de seneste dage og uger i det meste af landet i protest mod fattigdom, høj arbejdsløshed og mangel på fødevarer, elektricitet og vand. Al-Maliki har bekendtgjort en 50% nedgang i sin løn på 350.000 USD, samt at han ikke vil stille op til en tredje valgrunde i 2014.

Irakisk jødedom går mindst 2.600 år tilbage og talte omkring 120.000 i 1948. Næsten alle jøder forlod landet på grund af forfølgelse som følge af Israels Uafhængighedskrig; og i dag er der færre end 100 jøder tilbage.

TUNESIEN

Der er stadig tvivl om Tunesiens fremtid efter den gennem lang i lang tid siddende præsident Zine El Abidine Ben Alis flugt som et resultat af urolighederne i december, der startede protesterne rundt omkring i Mellemøsten. EU’s øverste udenrigspolitiske embedsperson, Catherine Ashton, mødtes i ugens løb med forskellige ledere i et forsøg på at udforme en politik til styring af landet.

I 1941 var Tunesien hjemland for omkring 100.000 jøder og blev et år senere det eneste arabiske land, der kom under direkte besættelse af nazisterne under Anden Verdenskrig. Nazisterne tvang jøder til at bære den gule Davidsstjerne, konfiskerede ejendom og sendte cirka 5.700 jøder til tvungne arbejdslejre, hvor 150 døde i lejrene eller ved bombning. I 1950’erne førte antisemitisme og andre former for forfølgelse til titusindvis af jøders afgang; hver person fik tilladelse til at rejse med omkring 5 USD af deres egne penge. Netop nu bor 700 jøder i byen Tunis og 1.000 på øen Djerba.

Midt i de arabiske krav om restitution af arabiske flygtninge fra krigen i 1948 er det i det store og hele glemt, at omkring den tid boede flere end 870.000 jøder i de forskellige arabiske lande. I mange tilfælde blev de forfulgt politisk og fysisk, og deres ejendom blev konfiskeret; omkring 600.000 jøder fandt tilflugt i staten Israel. Deres materielle krav for deres tabte aktiver er aldrig blevet taget seriøst hensyn til.

About these ads