
Bilal Philips
Gruppen af Islamister som dyrker smukke muslimske dyder, der får ekstremisterne fra NSDAP til at ligne skoledrenge, er efterhånden lige så talrige som dem der prædker dem. Men at det lige skulle være en som Bilal Phillips, Islamisk Trossamfund har inviteret for at tale Islamofobi, er vel egentligt ret komisk – lidt som at lade årsagen kritisere resultatet.
Så hvad er Islamofobi egentlig?
En lægefaglig diagnose på en sygelig og ubegrundet frygt – eller et forsøg på at sygeligøre en helt legitim kritik.
Det kan argumenteres, ligesom at det kan argumenteres at langt de fleste af os der “lider af denne sygdom” jo slet ikke har læst Koranen, og derfor ikke ved hvad vi taler om.
Fair nok – men så er det jo godt vi har lærde som Bilal Philips til at Illuminere os, for når det gælder Islam, følger graden af ekstremisme, jo som regel også graden af indsigt – og her har vi med mennesker at gøre, der virkeligt ved hvad de taler om.
Og lad ham tale! – det er skønheden ved et sekulært samfund – ALLE har ret til at mene lige hvad de vil. Så lad ham tale, og lad ham tale over sig, og sige det vi andre ikke kan sige i korrekthedens navn. Han skulle jo nødigt gå på akkord med sin samvittighed, på grund af frygt for reaktionerne, og undlade vigtige pointer til de unge.
Personligt er jeg allerede selv dømt ude, bare ved at være mig. Overfor homoseksuelle var Muhammad (som med alt muligt andet) meget klar. Min kæreste og jeg, fortjener intet mindre end døden! At Bilal som retroende Muslim må drage samme konklusioner, er jo ikke så underligt. Ej heller, at jeg på det grundlag, ikke behøver at læse koranen nærmere, for at drage mine egne konklusioner.
Det kan vel selv Dhimmierne på den ekstreme venstreføj forstå!
Det er vigtigt at få sagt (inden jeg bliver beskyldt for at generelisere) at jeg selvfølgelig også er klar over at mennesker er forskellige – Muslimer som ikke-Muslimer, og her er jeg trods alt, ret taknemlig for at de fleste muslimer er ikke tager deres profets ord, helt så bogstaveligt som Bilal & Co.
Men orderne står er der stadig til inpiration for den ægte vare. Derfor må kæresten og jeg gå stille med dørene, da vi bor i et område med mange Muslimer, og ved at de forige lejere af lejligheden (et lesbsik par), bogstaveligt talt blev mobbet ud af bebyggelse af unge muslimer.
Om det involverer Jøder, kristne eller unge piger, er intolerancen efterhånden til at få øje på, og debatten er nu endeligt ved at rette sig op fra elitens slagside af politisk korrekthed, der har krænget den hård mod venstre de sidste 20 år.
Både offerrollen og rasime-kortet er ved at miste deres troværdighed, og her kommer det nye begreb så ind. Det skal promoveres og eksponeres så meget som muligt – fx. ved at vedhæfte det til en person, der i sig selv skaber debat. Et enkelt ord, der ligesom rasime-kortet stempler, sygeligører og latterligører mennesker, der er skulle finde på at kritisere ved deres store idiologi.
Det er en hån mod den frie debat, og dybt manipolerende!
Hvis jeg nu skulle være ligeså manipolerende, kunne jeg da hurtigt komme i tanke om nogle fobier, som ser ud til at være meget udbredt blandt tilhængerne af fredens religion. Fobier som fx. Zionfobi, Homofobi, fobier mod alle andre religioner – eller bare generelt mod alle ikke-muslimer – vi kan jo kalde den for Vantrofobi (kuffarfobi).
Men det er os der styrer sproget – ikke omvendt, og velvidende at en fobi mod at danse Tango på en traffikeret motorvej, må anses for at være en god fobi. Opfordrer jeg hermed til at vi tager broden af dette ord, og tænker på Islamofobi, som en god og sund reaktion, på en indhuman og undertrykkende stammereligion, der har fået laaangt mere respekt, end den nogesinde har givet – eller fortjent.
Artikel af Martin.