Arkiv over ‘Baggrundsviden’

marts 21, 2014

Hvis Winston havde levet idag havde han fået menneskerettigheds-kommissionen på halsen…

churchillWinston Churchill kæmpede meget direkte og personligt mod rasende og fanatiske muslimer i slaget ved Omdurman. Det beskriver han meget levende i “The River War: An Account of the Reconquest of the Soudan”.

Som tjenstgørende officer i kolonierne havde Churchill haft rig lejlighed til at lære islam at kende. Hans bedømmelse ville nok bringe ham en straf på halsen, hvis han var i live i dag, og hvis FN’s islamisk dominerede menneskerettigheds-kommission ellers får sin vilje med at få gjort islam-kritik strafbar. Her er den i oversættelse. I respekt for Churchill’s elegante prosa har vi også medtaget hans egen version.

“Hvor forfærdelige er ikke de forbandelser, som muhamedanismen lægger på sine fromme tilhængere. Ved siden af det fanatiske raseri, som er lige så farligt i en mand som hundegalskab er i en hund, findes en frygtelig fatalistisk apati. Virkningerne er tydelige i mange lande. Sløv mangel på interesse for fremtiden, sløsede landbrugs-metoder, langsommelige handelsskikke og usikkerhed for ejendom(-sret) eksisterer hvor som helst profetens følgesvende hersker eller bor. En nedværdiget sensualisme berøver dette liv dets ynde og forfinelse og det næste (liv) dets værdighed og hellighed.
Den kendsgerning at under muhamedansk lov skal enhver kvinde tilhøre en mand som hans absolutte ejendom, enten som barn, hustru eller koncubine, må nødvendigvis forsinke den endelige afskaffelse af slaveriet indtil den islamiske tro er ophørt med at være en betydende magtfaktor blandt mennesker.
De enkelte muslimer kan måske udvise fremragende egenskaber, men religionens indflydelse lammer den sociale udvikling for dem, der følger den. Der findes ingen stærkere bagudstræbende kraft i verden. Den er alt andet end hensygnende. Muhamedanismen er en militant og missionerende tro. Den har allerede spredt sig overalt i Centralafrika, hvor den mobiliserer frygtløse krigere for hvert skridt, den tager. Og hvis det ikke var fordi kristendommen er skærmet af naturvidenskabens stærke arm, den naturvidenskab som den forgæves har kæmpet imod, kunne det moderne Europas civilisation meget vel gå til grunde, som det skete med civilisationen i det gamle Rom.”

NB: Det Churchill kalder “naturvidenskabens stærke arm” hentyder næppe alene til Newtons fysik og Darwins udviklingslære. I slaget ved Omdurman i 1898 var det ikke vestlig videnskab, men vestlig teknik, der gjorde udslaget. Modstanderen, de fanatiske muslimske Mahdi-tilhængere, var tapre, veltrænede og velorganiserede. Men deres taktik var totalt forældet. De kunne intet stille op med englændernes artilleri og effektive, tunge maxim-maskingeværer. Cirka 10.000 muslimer blev dræbt, 13.000 såret, 5.000 taget til fange. Englænderne havde 48 dræbte og 382 sårede. Det var vestens teknik, der gjorde udslaget.
Trist nok tog englænderne ikke ved lære af Mahdiens fejltagelse. I 1914 var det deres tur til at blive mejet ned af de tyske maskingeværer.

Her er Churchill’s originaltekst:

“How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! Besides the fanatical frenzy, which is as dangerous in a man ashydrophobia in a dog, there is this fearful fatalistic apathy. The effects are apparent in many countries. Improvident habits, slovenly systems of agriculture, sluggish methods of commerce, and insecurity of property exist wherever the followers of the Prophet rule or live. A degraded sensualism deprives this life of its grace and refinement; the next of its dignity and sanctity. The fact that in Mohammedan law every woman must belong to some man as his absolute property either as a child, a wife, or a concubine, must delay the final extinction of slavery until the faith of Islam has ceased to be a great power among men.

Individual Moslems may show splendid qualities, but the influence of the religion paralyses the social development of those who follow it. No stronger retrograde force exists in the world. Far from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step; and were it not that Christianity is sheltered in the strong arms of science, the science against which it had vainly struggled, the civilization of modern Europe might fall, as fell the civilization of ancient Rome.”

PHB

februar 13, 2014

Ingen konsekvenser for journalistik baseret på løgn?

TVtrash
Kan det virkelig være rigtigt, at en journalist i det største medie i Danmark kan slippe afsted med at lyve og bagefter lave et program, man kalder en dokumentar, hvis præmis er sat på et udokumenteret og falsk grundlag af ren ønsketænkning?

Sådan ser det ud lige nu. Mette Aaby Andersen, journalist hos DR, kontaktede Anders Gravers tilbage i 2012, idet hun ønskede at lave en dokumentarudsendelse om SIAD/SIOE og anti-jihad bevægelsen i det hele taget. Anders Gravers indvilgede i det på den betingelse, at programmet kom til at handle om almindelige mennesker, der var nødt til at hyre professionelle livvagter, hvis de ville ytre sig i det offentlige rum og om ytringsfrihedens dårlige vilkår i det hele taget.

I et af de sidste interviews kom Mette Aaby flere gange ind på Breivik og hans udåd på Utøya. Anders Gravers ville have at vide om programmet kom til at dreje sig om Breivik, for i så fald ville han under ingen omstændigheder medvirke. Han ville under ingen omstændigheder have, at hverken SIAD, SIOE eller ham selv blev sat i forbindelse med Breivikog hans udåd, idet der ikke VAR nogen forbindelse. Mette Aaby forsikrede ham, at han ikke kom til at spille nogen særlig rolle i programmet, man at han blot ville blive nævnt.

Det viste sig jo som bekendt at være én stor løgn. Alt der blev vist i programmet blev konstant linket sammen med Breivik og hans grusomme gerning med god støtte fra en truende underlægningsmusik. Hele programmet var baseret på præmissen, at Breivik var stærkt forbundet med anti-jihad bevægelsen, at han fik sin inspiration fra denne og at anti-jihad bevægelsen derfor var en meget farlig bevægelse, som efterretningstjenester over hele verden skulle holde et vågent øje med. Et beskidt bestillingsarbejde foranledes man til at tro.

Nu har Breiviks brev afsløret at hans manifest blot var lavet for at smæde hele anti-jihad bevægelsen og indirekte give den skylden for hans udåd på Utøya. Dermed er anti-jihad bevægelsen blevet renset for at have noget med Breivik at gøre, og derfor venter vi nu på at der kommer en undskyldning og et dementi fra Mette Aaby og resten af islam-lakajerne på DR.

Desuden ser vi frem til en DR dokumentarudsendelse om Breiviks og hans sande motiv med udgangspunkt i hans brev til medierne.

februar 13, 2014

Derfor skulle Anders Gravers interviewes, Steen snaphane

Fra den såkaldte DR-dokumentar som sætter SIO-bevægelsen og SIAD sammen med Breivik

Fra den såkaldte DR-dokumentar som sætter SIO-bevægelsen og SIAD sammen med Breivik

Steen snaphane skriver på sin blog “P1 Orientering om MSM’s udeladte fakta i Breiviks brev” hvori han takker journalisten Tom Carstensen for at have bragt fakta ind i debatten, så snaphanen fandt nålen i høstakken, EXPOs historie.

Den omvej kunne han have sparet sig, idet Tom Carstensen har historien fra SIAD og Anders Gravers, det var nemlig SIADs pressemeddelelse der bragte Tom Carstensen på sporet, nøjagtig de samme ting som SIAD havde sagt hele tiden. Snaphanen glemmer åbenbart også at SIOE og SIAD var hovedpersonerne i det modbydelige DR dokumentarprogram sidste år, hvor selvfølgelig også Pamela Geller og Robert Spencer og ganske lidt Fjordman blev hængt ud.

Eftersom det her var den danske vinkel det drejede sig om i P1 programmet, hvorfor skulle Fjordman så blandes ind i det? Robert Spencer har jo ganske fortræffeligt forklaret angrebet på anti-jihad bevægelsen på engelsk. Derfor blev Anders Gravers interviewet om hvad den mistænkeliggørelse havde haft af indflydelse på SIAD i Danmark.

Her er linkene til pressemedelelsen og til den såkaldte DR dokumentar, hvor SIAD og SIOE nærmest blev gjort til bagmænd for Breiviks uhyrlige udåd, ved konstant at springe tilbage til Utøya og Breivik efter hver gang Anders Gravers eller SIAD/SIOE blev portrætteret.

http://siaddk.wordpress.com/2014/01/26/pressemeddelelse-siad-forlanger-en-undskyldning-fra-dr/

http://www.youtube.com/watch?v=Kjd4vcQkHOM

januar 26, 2014

PRESSEMEDDELELSE: SIAD forlanger en undskyldning fra DR!

breivik

SIAD kræver en uforbeholden undskyldning fra Danmarks Radio og andre danske medier, der ukritisk fulgte i DR’s fodspor.

Beskyldningerne om forbindelser til Breivik mod SIAD og min person blev i sin tid startet af Margrethe Monika S. Hansen også kaldet Shansen, som har netstedet p77. Shansen var venner med Breivik på facebook igennem længere tid. Hun gav medierne falske oplysninger om, at der var en forbindelse mellem anti-jihad bevægelsen og Breivik. DR, som åbenlyst og ganske ukritisk er til fals for propaganda imod islamkritikere, hoppede straks i fælden lige efter Breiviks fejge angreb på en socialistisk ungdomslejr og norske regeringsbygninger. Pludselig tonede Shansen frem i TV-avisen med sine hørebøffer på og lagde op til hetz mod alle islamkritikere, fordi hun uden blusel sætter dem i samme båd som Breivik.
Så startede der en enorm hetz mod islamkritikere i hele verden og den har stået på indtil nu. DR havde den frækhed at lave et program som de kaldte DR dokumentar (se video herunder) hvor jeg og mine kompagnoner i SION, Pamela Geller, Robert Spencer, Tommy Robinson blev beskyldt for nærmest at være Breiviks bagmænd.

Nu er det så kommet frem, at det hele var en strategisk plan for at fremme de etniske nationale bevægelser i hele verden, fordi de var kommet til at sakke bagud i medlemstilgang i forhold til islamkritiske bevægelser. Derfor brugte Breivik angrebet som en taktisk strategi til at få hele verden til at mislide islamkritiske bevægelser, fordi de nu blev sat i forbindelse med det der skete på Utøya.

Hvorfor er der ingen medier der har kommenteret på Breiviks nye brev?? Vi har INTET hørt om det i danske medier.

Læs her i Frontpage Magazine:

http://www.frontpagemag.com/2014/robert-spencer/english-language-media-ignores-breiviks-coming-out-as-a-nazi/

SIAD eller jeg forlanger ikke at DR skal kysse min sko, men her er en uforbeholden undskyldning på sin plads. Intet mindre kan gøre det. Man laver en såkaldt dokumentar om en organisation som jeg er medlem af og har startet og så laver man det mest svinagtige justitsmord man kan forestille sig. Hver gang vores organisation bliver nævnt i programmet, bliver det straks fuldt op af billeder fra tragedien på Utøya.

Den såkaldte DR dokumentar “Et ekstremt netværk”, som naturligt nok blev omdøbt til “Et ekstremt makværk”:

Anders Gravers

januar 9, 2014

En islam-modstander taler ud

Gertrud Galster, en af de første der stod op imod islam i DK, en meget modig dame. Gid der var nogle hundreder der bare var halvt så modige som hende i DK, så skulle vi snart få løst problemet med islam.

SIAD demo i 2008: Modige Gertrud Galster med sit vidunderlige skilt imod sharia banking udenfor Hobro's sparekasse kort inden brutal muslimsk voldsmand slår hende ned og ødelægger hendes skilt

SIAD demo i 2008: Modige Gertrud Galster med sit vidunderlige skilt imod sharia banking udenfor Hobro’s sparekasse kort inden brutal muslimsk voldsmand slår hende ned og ødelægger hendes skilt

SIAD demo i 2008: Det senere AntiFa-Århus teamer op med muslimske voldsbøller. Gertrud Galster ser på muslimen der kort efter slår hende ned.

SIAD demo i 2008: Det senere AntiFa-Århus teamer op med muslimske voldsbøller mod enlig islamkritiker (idet vi andre først kom senere). Gertrud Galster ser på muslimen der kort efter slår hende ned.

Kort efter disse billeder er taget, bliver Gertrud Galster den dengang 82-årige væltet rundt af en ung muslim der ikke kunne lide billedet. Han blev dog arresteret af politiet. Resten af SIAD demonstrationen kom først efter overfaldet var fundet sted, da vi dagen inden havde fået bud om at møde i fogedretten p.gr.a muhammedtegningen.

Hør Gertrud tale om faren ved islam:

Læs mere her om hvordan det danske folk er solgt for billig olie:
http://siaddk.wordpress.com/baggrundsviden/den-klokkerene-aftale/

december 23, 2013

Var besættelsen af Danmark 1940 og mordene på danske soldater aftalt spil?

modstand_symbolsk_aabenraa_1940

Blev danske soldater ofret for at redde radikal udenrigsministers søn fra døden i Tyskland?

Blev danske soldater ofret og Danmark indtaget uden forsvarsvilje p.gr.a. udenrigsministers pædofile og homoseksuelle søn? Vi har kendt til denne historie et stykke tid, men efter en modstandsmand taler ud i BT, kom der interessante udmeldinger, der blæser liv i historien om den radikale udenrigsministers – og dermed hele den danske regerings – forræderi.

Artiklen i BT var om modstandsmanden Povl Falk-Jensens kamp mod de danske stikkere under krigen, men i artiklen kommer der en interessant bemærkning: “- Jeg stod i mine forældres lejlighed på Frederiksberg og hørte de tyske fly i luften over København. Min far sagde, ’nå, nu er de der. Nu skyder de vores soldater nede i Sønderjylland’. Det viste for mig, at regeringen måtte have vidst, at tyskerne var på vej. Far var medlem af Folketinget for De Konservative. Han var i dybeste hemmelighed orienteret af statsministeren (socialdemokraten Stauning, red.) om tyskernes planer. Hvilken fejhed. Hvilket svigt. Man lod 16 danske soldater dø i Sønderjylland, så verden kunne se, at Danmark gjorde modstand, siger Povl Falk-Jensen.” Læs artiklen her
Måske giver følgende artikel en dybere forklaring på historien?

Uddrag fra npi-nyheder:

“Danmark blev besat den 9. april 1940 af tyskerne efter en aftale i Rostock den 17. marts 1940, en aftale ingen dansk politiker siden da har villet indrømme, på trods af meget omfattende dokumentation

Af Ole Hans Jensen
Redaktør/Forfatter af bogen:
“Maskerne Falder”

Peter Munch, den radikale danske udenrigsminister i Staunings regering må have virket nervøs, da han den 17. marts 1940 sad i den langt fra komfortable tyske Fieseler-Storch maskine, der havde lagt kursen an mod Rostock efter starten i Kastrup Lufthavn.

Fik et tysk rejsepas
udstedt af tyskerne
P. Munch, der havde fået udstedt et “rejsepas” lydende på navnet “Overlærer Petersen” af den tyske gesandt, friherre Cecil von Renthe-Fink, i den tyske delegation i København, sad uden tvivl og tænkte med spænding på, hvordan det skulle gå med forhandlingerne med Heinrich Himmler.

Dr. Peter Munch vidste
hvad formålet var
Denne havde bedt ham komme til Rostock, fordi han havde noget vigtigt at fortælle ham.

Peter Munch vidste nok, hvad det vigtige var – nemlig at hans eneste barn Ebbe Munch var blevet anholdt i Hamburgs “glædeskvarter” Sankt Pauli under en razzia på et pædofilt mødested.

Udenrigsministeren og hans kone Elna, der havde det store ord i det Munch’ske hjem, havde i længere tid haft problemer med sønnen Ebbe, der var homoseksuel og “pædofil” – da han ikke kunne holde fingrene fra små drenge.

Sønnen havde været
indblandet i sexaffærer
Ebbe Munch havde i Danmark været indblandet i nogle sex-affærer, bl.a. havde han forgrebet sig på sin egen mindreårige tjenestekarl på sin gård i Nordsjælland.

Drengens far havde opsøgt familien Munch og truet med at anmelde episoden til politiet.

Fik affæren dysset
ved at true faderen
For at undgå den store skandale i Munch-familien havde man fået sagen dysset ned, og med Elna Munch som den store drivkraft var drengens fader blevet anholdt for “pengeafpresning”.

Ebbe Munch var hurtigt blevet sendt til udlandet – og nu havde han altså forløbet sig endnu engang, til Peter Munchs store fortrydelse.

Der var dødsstraf for
at være homoseksuel
Det var ingen spøg at blive anholdt for homoseksualitet i Tyskland i 1940, for det kunne medføre dødsstraf – og Munch havde nok bange anelser i den retning, for han vidste fra tidligere, at Heinrich Himmler, der var chef for SS, var en herre, der nok skulle vide at benytte sin viden til egen fordel.

Udenrigsministeren blev revet ud af sine egne tanker, da landingsmeldingen lød fra kaptajnen i cockpittet.

Blev hentet i lufthavnen
af en PKW
Kort efter landede Fieseler-Storch maskinen sikkert i Rostock Lufthavn…

Peter Munch, og efterretningsfolkene Volmer Gyth og P.A. Mørch sagde farvel til kaptajnen og blev derefter ledt ud i en ventende PKW, og med stor hast kørte man så mod Rostock.

I vognen var endvidere Heinrich Himmlers personlige chauffør, Oberscharführer Ernst Momme, som fra Berlin var blevet beordret til at hente det danske følge i Rostock lufthavn.

Efter en halv times kørsel stoppede vognen, og en person, som de ikke kendte, steg ind.

Det danske selskab
stod af ved Jakobskirken
Manden præsenterede sig som Hauptsturmbannführer Heinz Altdorf – og man fortsatte derefter, til man nåede en stor kirke, som senere viste sig at være Jacobskirken i Rostock, og her stod det danske selskab og Altdorf ud…

Man gik ad mørke villaveje ca. et kvarter, til man nåede en herskabspension, og her blev Peter Munch vist ind til Heinrich Himmler, som allerede ventede på ham.

Munch hilste lidt nervøst på den tyske topnazist, og man satte sig ved et enkelt bord i den flotte salon.

Himmler lagde ud med at spørge til Kong Chr. X’s helbred – og man gik i gang med forhandlingerne.

Spurgte først til
sønnens velbefindende
Munch sænkede stemmen og spurgte til sin søn Ebbes velbefindende i fængslet i Hamburg.

- Han har det godt, og jeg skal nok ordne den redelighed med Deres søn, sagde Himmler beroligende – og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan finde frem til en samlet løsning.

- Jeg går ud fra, at De er orienteret om vore forhandlinger i Karl Wolffs villa i Bad Doberan i forgårs den 15. marts, spurgte Himmler.

- Jeg har set papirerne, og hørt båndene – som jeg har fået på trods af kurérmaskinens nødlanding på Lolland, svarede Munch.

Det den danske udenrigsminister her hentydede til, var den tyske kurérmaskine, der måtte nødlande ved den lille lollandske by Købelev på vej hjem med resultaterne fra forhandlingerne i Karl Wolffs villa i Bad Doberan.

Himmler ville komme
til Norge før England
Man drøftede i længere tid detaljer i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark, som skulle ske hurtigt, for at undgå at England kom først til Norge.

Himmler ville gerne have en endelig afgørelse, men Munch sagde til dette punkt:

- Jeg er kun udenrigsminister og tegner ikke regeringen alene – så jeg må forelægge sagerne for Stauning og få ham med på idéen – men det får jeg nok…

Rigsdagen havde besluttet
at ville beskytte landet med alle midler
- I øvrigt har vi i Rigsdagen i januar besluttet, (året 1940) at vi skal kæmpe med alle midler for at forsvare landet – og hvis vi undertegner en aftale om ikke at forsvare os, så vil det være landsforræderi og en god undskyldning for England til at angribe Danmark – selvom Churchill tidligere har sagt, at vi ikke skal vente Englands hjælp, hvis tyskerne kom, sagde Munch videre.

Himmler mente, at Englands krigstrusler kun var propaganda – men forstod det danske synspunkt og foreslog, at Danmark kun ydede symbolsk modstand, så ville Danmarks anseelse i hele verden bevares – og landet ville blive fri for ødelæggelse.

På trods af Dr. P. Munchs manglende lyst og evne til at underskrive de endelige papirer – så gik forhandlingerne om de mange detalje-spørgsmål så godt, at P. Munch måtte blive på sit hotel, “Missions-Hotellet”, til om mandagen den 18. marts 1940 – og det skulle senere vise sig at blive skæbnesvangert for ham.

Topmødet i Rostock havde betydet, at den tyske overkommando havde trukket mange specialister til byen – så det var ikke for meget at sige, at byen vrimlede med nazi-spidser, bl.a. den dansktalende og dansk gifte, Dr. Rudolf Jacobsen, der var specialist i danske forhold, og især i landbrugsforhold.

Jacobsen mødte også
Pastor Schmidt
Han var endvidere i familie med den sønderjyske præst, Pastor Johannes Schmidt, der i mange år havde været det tyske mindretals talsmand i Rigsdagen i København.

Uheldet var ude, for Pastor Schmidt var på samme tid i Rostock, og boede på samme hotel som P. Munch.

Pastor Schmidt fra Vodder havde været til konfirmation hos sin datter i den tyske by Celle – og var om aftenen den 17. marts 1940 ankommet til Rostock, hvor han skulle møde sin svigersøn, som var soldat og havde orlov fra Polen, hvor han var udstationeret.

Pastoren undrede sig over de mange
top-nazister
Pastor Schmidt undrede sig over, at byen vrimlede med top nazi-koryfæer – men tænkte ikke nærmere over dette før næste morgen.

Ved morgenmaden, på hotellet det var den 18. marts, så Schmidt P. Munch men talte ikke med ham – men senere på dagen stødte P. Munch og Pastor Schmidt tilfældigt igen ind i hinanden i Rostock by.

Dr. Peter Munch var
på “weekend-besøg”
- De her, sagde Schmidt – “ja, jeg er på weekend besøg”, svarede Munch undvigende…

Da P. Munch øjensynlig var ilde berørt ved dette uheldige møde – undlod Pastor Schmidt at bore mere i sagen – men senere mødte han sin slægtning Rudolf Jacobsen, som fortalte, at han var i byen for at bistå Heinrich Himmler med samtaler med visse høje danske herrer – og så lagde Pastor Schmidt selv to og to sammen.

Senere samme formiddag mødte Pastor Schmidt igen P. Munch – det var i en skov udenfor Rostock, hvor den danske udenrigsminister stod og kiggede op i luften – måske efter en flyvemaskine.

Kaldte færge
tilbage
Det var ikke så mærkeligt, for den maskine, der skulle bringe Peter Munch tilbage, havde fået maskinskade, og man kunne ikke nå med så hurtigt varsel at skaffe en ny.

Derfor endte P. Munchs besøg i Rostock med, at han den 18. marts tog færgen Mecklenburg hjem fra Warnemünde – men først efter at man havde måttet kalde færgen tilbage, for den var allerede afsejlet, da den forsinkede danske udenrigsminister nåede frem.

P. Munch nåede dog tidsnok frem til København, så han kunne nå at underskrive dagsprotokollen i Rigsdagen for den 18. marts – men alibiet for søndag den 17. marts 1940 mangler stadig.

Pastor Schmidt mødte på sin vej hjem fra Rostock også Industriorganisatoren John Steen på en mellemstation, hvor han indviede denne i sine møder med Peter Munch og Dr. Rudolf Jacobsen.

John Steen har senere, som de andre vidner, erklæret, at han har mødt Pastor Johannes Schmidt, fra Vodder, ved Rostock, den 18. marts 1940, og at han sagde sådan dengang.

Sluset over den
grønne grænse
Peter Munchs søn Ebbe, der som Heinrich Himmlers gidsel blev brugt som pression til at få “Rostock-Aftalen” igennem, fik efter denne meget vellykkede aktion af “Rigsføreren” en blid medfart.

Ebbe Munch blev hverken tiltalt eller idømt dødsstraf – han blev derimod lige så stille sluset over “den grønne grænse” til Danmark.

Efter et kort ophold i Danmark, blev han sendt på en længere udlandsrejse til Shanghai og til Mongoliet.

Senere efter sin hjemkomst kom han til at spille en vigtig rolle i spillet omkring P. Munchs forsvundne dagbøger fra 1935-40.

Alle spor er blevet
grundigt slettet
Topmødet i Rostock trak, som før nævnt, mange af Det Tredie Riges betroede eksperter til byen.

Disse eksperter stod til rådighed for Himmler, og selvom der fra officiel dansk side er blevet gjort alt for at slette Munchs spor i Rostock – har andre heldigvis senere afgivet deres beretninger om, hvad der skete i de dage…

62 år siden Rostock
og stadig råder løgnen
I år i 2002 er det 62 år siden, at Rostock-Mødet fandt sted – den 17. marts – og man benægter stadig mødets afholdelse – hvorfor mon – spørg vore toppolitikere…”

Diskussionen efter 2. verdenskrig er bl.a. listet op her:
http://www.din-bog.dk/Myter/Rostock-Myten/

maj 5, 2013

Befrielsesbudskabet

“Vi tænker paa Jer hjemme, og vi glæder os til snart at ses igen”, som Johannes G. Sørensen sagde i slutningen af BBC’s danske udsendelse den 4. Maj 1945 kræver idag en nærmere forklaring. Den 4 Maj var nemlig Johannes G. Sørensen’s mor’s fødselsdag, men eftersom radiospeakere i almindelighed ikke må bruge den åbne mikrofon til private meddelelser, måtte Johannes G. Sørensen improvisere sin fødseldagshilsen til sin mor derhjemme i Danmark på denne særlige måde.

Johannes G. Sørensen kunne af gode grunde ikke vide at Bornholm desværre var havnet i den Sovjet-Russiske sektor i Europa, da Stalin, Roosevelt og Churchill i Jalta tegnede deres fatale blyantstreg ned gennem Europa. Den 7. og 8. Maj 1945 blev de Bornholmske byer Rønne og Nexø desværre bombet næsten ned i knæhøjde af det Sovjet-Russiske luftvåben, medens resten af Danmark fejrede Befrielsen. Først i April 1946 forlod de sidste Sovjet-Russiske tropper Bornholm!

maj 4, 2013

Befrielsesbudskabet fra BBC den 4. maj 1945

befrielsen5maj1945Den 4. maj om aftenen 1945 lød det velkendte radiosignal fra BBC London: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig!” ” Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig!”

Kapitulationen trådte først i kraft den 5. maj klokken otte om morgenen. Bornholm blev først befriet af Sovjetunionen fire dage senere.

Det var et uforglemmeligt budskab – naturligvis især for dem, der oplevede det – deriblandt undertegnede. Det betød afslutningen på fem forbandede år.

Lynhurtigt viste de første spontane reaktioner sig, mørklægningsgardinerne blev revet ned, og der blev sat levende lys i vinduerne. Folk strømmede ud på gaderne – jublende glade! Jeg fik lov til at følges med min far ud på gaderne for at opleve stemningen! Vi boede i Aalborg østby, så turen gik til Fynsgade, hvor der lå en stor tysk kasserne. Det var tydeligt, at de tyske soldater, der opholdt sig uden for bygningerne, men inden for indhegningen, var dybt berørte af den alvor, måske skæbne, der nu tonede frem for dem. Jeg erindrer intet tilløb til hån fra nogen mod de tyske soldater. Folk var bare glade nu og taknemmelige.

Ja, jeg husker tydeligt den glædelige aften, 4.maj 1945, men også minderne fra den 9. april 1940, da tyskerne besatte Danmark. Den morgen stod jeg sammen med min familie uden for det hus, vi boede i på det tidspunkt. Det lå på en højtliggende grund med udsigt til de dengang uspolerede bakker, Signalbakkerne blev de kaldt, Øster Sundbyvej i Vejgaardbydelen i Aalborg. Vi stod udenfor, tavse og nedtrykte og iagttog de brummende højtflyvende tyske flyvemaskiner, der næsten bogstaveligt talt formørkede himmelen.
Flyvepladsen i Aalborg blev besat eller overtaget af tyskerne. Jeg har siden fået fortalt af en vidende person, at landbrugsgårdene i nærheden af flyvepladsen blev jævnet med jorden, på grund af risikoen for pejlemærker for engelske piloter! Ejerne måtte selvsagt flytte. Men det pudsige er, at træerne, der dannede læhegn om gårdene blev stående, nu som et værn om et minde!

Det skal dog retfærdigvis siges, at modsat vore nuværende besættelsestropper, var de tyske soldater disciplinerede i det offentlige rum. Der var ingen gadevold, voldtægter, tyverier, hærværk eller ildspåsættelser.
Besættelsen var en politisk strategisk aftale med den daværende regering!!!!

Tragedierne og gruen, der ramte de danske frihedskæmpere og andre folk, der generede fjenden ,er blevet velkendt efter krigen og i nutiden. Medens det foregik var min viden af gode grunde begrænset, jeg fornemmede af og til nogle rygter!

Besættelsens direkte mærkbare konsekvenser for den danske befolkning var især de meget sparsomme madrationer, der blev der uddelt rationeringsmærker.
Fjenderne skulle jo bespises!! Mange fødevarer, som vi til overflod kan købe i dag, var slet ikke i handelen. Beklædning og brændsel var der også mangel på, og den smule, der kunne opdrives, var meget dyr Sortbørshandel med rationeringsmærker var velkendt. De strenge vintre i 40erne forstærkede virkningerne af afsavnene.
For min familie fik det tillige den konsekvens, at min far, der var mejerist, måtte lukke sin lille virksomhed et osteri, fordi tyskerne beslaglagde leverancerne af mælk. Økonomien var meget knap, selvom min far fik arbejde på et mejeri. Vi havde heldigvis et stort stykke jord, som vi kunne udnytte til dyrkning af grøntsager. Med rutebil hjembragte vi af og til lidt i skjul en høne eller lidt grisekød fra min mors hjem, en gård. En farbror, der havde et kaffebrænderi, sendte en pose frisk brændte kaffebønner til jul! Uhm!
Så var der det strenge påbud om mørklægning af boligens vinduer ved mørkets frembrud, så belysningerne ikke kunne trænge igennem – atter for at hindre de engelske piloter i at kunne orientere sig i luftrummet over Danmark. Der blev også på et tidspunkt indført udgangsforbud efter bestemte klokkeslæt. Der skulle indhentes begrundet tilladelse til at færdes ude efter de angivne klokkeslæt.
Hvis tyskerne konstaterede mangelfuld mørklægning, skød de op mod vinduerne.

Når sirenerne lød, betød det, at vi skulle gå i beskyttelsesrum, enten i en kælder eller i en bunker, der var opført til det brug.
På åben gade oplevede jeg et luftangreb. Vi, familien og mange andre folk stod en aften på Nytorv i Aalborg og ventede på en bus, da luftalarmen lød! Vi måtte løbe i beskyttelse ved indgangspartierne til nogle forretninger, mens kuglerne føg ned ad gaden. Jeg gik i panik, og var meget flov bagefter.

Der herskede i det hele taget en trykket stemning i de fem forbandede år, men med befrielsesbudskabet den 4. maj 1945 vendte glæden og troen på en lys fremtid tilbage.

Gid, at det vil ske igen, når de nuværende fjender atter bliver sendt hjem til deres hjemlande!!

God 4. majdag! Husk at tænde lys – også for fremtiden.

KM

februar 26, 2013

Hvem er SIAD?

fredericia_demonstration1
Vi er en flok bekymrede borgere der i august 2005 dannede Stop Islamiseringen af Danmark fordi ingen grupperinger på dette tidspunkt syntes at gøre noget aktivt for at stoppe den snigende islamisering vi var og er ude for.

SIAD består af rigtig mange forskellige mennesker der alle føler et ansvar for at give det trygge land de selv voksede op i videre til vores børn. Vi har folk der stemmer fra den yderste venstrefløj til hele spektret af politiske partier i folketinget – med én undtagelse – vi har ingen fra det Radikale Venstre.
Vi består også af folk fra hele det religiøse spektrum. Vi har flere forskellige slags kristne og katolikker, vi har buddhister, vi har hinduister, vi har ateister, asatroende og frafaldne muslimer. Vi består også af folk fra alle dele af samfundet, professorer, sygeplejersker, læger, falckfolk, politibetjente, sagsbehandlere, håndværkere, virksomhedsejere, arbejdsløse, bistandsmodtagere osv.

SIAD prøver igennem demonstrationer og aktioner + almindelig folkeoplysning gennem hjemmesider, blogs, foldere og plakater at advare og vække befolkningen mod Danmarkshistoriens største trussel: islams indtog i Danmark.

SIAD er for demokratiet som vi kender det idag, dog gerne med flere folkeafstemninger i vigtige sager for Danmark såsom masseindvandring, EU osv. Læs iøvrigt SIADs politik og SIADs katekismus

februar 23, 2013

SIADs politik

bogeskovflag2stk
Pkt. 1

Vi vil arbejde for at mennesker, der er bosat i Danmark, men som ikke følger og/eller respekterer dansk sæd og skik, forlader landet. Dette bør ske så hurtigt at de ikke opnår politisk magt til at ændre dansk lovgivning.

Hvordan dette skal foregå må politikerne og deres vælgere afgøre. Men det er afgørende vigtigt at det sker.

Bemærkninger: Den ulykkelige situation tåbelige politikere og deres godtroende vælgere har bragt landet i, kan desværre nødvendiggøre lov-tiltag, som vil gå ud over uskyldige, såfremt Danmark fortsat skal være danskernes land. Det er nu engang sådanne sagers natur. Det er dybt beklageligt, men ansvaret for dette ligger hos de politikere, som nægtede at bremse maseindvandringen i tide.

Det er vanskeligt at hjemsende uvillige personer. Og måske vil det oprindelige hjemland være uvilligt til at modtage dem. Lad os derfor først slå fast at vi ikke går ind for at fremmede returneres via faldskærm ved Flyvevåbnets foranstaltning!

Men der kan utvivlsomt forhandles med de pågældende hjemlande, og der kan utvivlsomt forhandles meget mere kontant end det tidligere har været tilfældet.

Bedst er det naturligvis, hvis uviljen til at forlade det danske smørhul forvandles til et stærkt ønske herom. Eftersom de fremmede har vist evner til at overskride grænser den ene vej, kanmange også gøre det den anden vej, bl.a. med hjælp fra slægtninge. Mange rejser jo allerede på ferie i hjemlandet.

En måde at fremme de fremmedes udlængsel på er:

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 2.941, der følger denne blog