Landsforræderi

Uddrag fra PH Berings sorte lexicon:

Ordet findes ikke i straffeloven, men bruges som mere eller mindre berettiget politisk skældsord. Den romerske advokat og politiker Cicero vurderede begrebet forræderi således:

“En nation kan overleve sine tåber, ja, selv de ambitiøse.. Men den kan ikke overleve forrædere indefra. En fjende foran portene er mindre formidabel, for han er kendt og frembærer sine faner åbenlyst mod byen. Men forræderen går frit rundt bag voldene, blandt dem bagved byens porte. Hans listige hvisken rasler gennem gaderne som visne blade og høres i selve regeringens kontorer.
For forræderen ses ikke som forræder. Han taler sproget med den dialekt (accent), hans ofre kender, han bærer deres klædedragt og ansigt og han henvender sig til det laveste, som findes i hjerterne hos alle mennesker. Han får nationens sjæl til at forrådnes; han arbejder hemmeligt og ubemærket om natten for at underminere byens grundpiller, han smitter det besluttende folkelegeme så det ikke længere kan yde modstand. En morder bør man ikke frygte nær så meget.”

Straffelovens kapitel 12 omhandler hjælp til fremmed magt. Hjælp til masse-indvandring var ikke forudset ved lovens udformning og vedtagelse. Dette straffelovskapitel er derfor stærkt forældet.
Da justitsministeren har påtaleretten(s.d.) er der intet sket med de talrige venstrefløjspersoner, som måske, måske ikke har overtrådt straffelovens kapitel 12 bl.a. f.s.a. paragrafferne om hjælp til fremmed magt.
Et andet eksempel: Størstedelen af den danske presse (foruden naturligvis venstrefløjen i Folketinget) gjorde sit yderste for at hindre eller skade forhandlingerne for at få to danske militære efterretningsfolk fri fra polsk fængsel i 1987, hvor de afsonede straf for at “spionere”, dvs. på vegne af det danske forsvar at indhente oplysninger om det polske militær, som i givet fald skulle angribe vort land.
Her er nogle navne, man kan tænke over:
Læs videre i Det Sorte Lexicon