Stop islamiseringen af Danmark

SIAD er en del af et verdensomspændende samarbejde


Skriv en kommentar

Han var ikke med


(“På Det Tyske Slavemarked”)

Den triste og sorgfulde virkelighed for mange pårørende til fangerne ved hjemkomsten af de befriede fanger:
Her en beretning om en mor til en af mine nærmeste venner fra modstandskampen: En halv snes dage efter Danmarks lykkelige befrielse stod en lille, forgræmmet kvinde ved et af de gadekryds, som vagtparaden skulle passere, når den i dag for første gang trak op efter besættelsens ophør. Hun sørgede hele tiden for at stå i forreste række. Folk lod hende komme til; for hun var så ivrig. Man smilede lidt ad hende. Hun glædede sig nok til at se sin søn i kongens fineste klæder.
Ja, hvor ville hun gerne se sin søn! En nat for længe siden, da han var nede i Tyskland, og hun i lang tid ikke havde hørt fra ham, drømte hun, at han ville være med, når vagtparaden første gang trak op. Han var tidligere garder.
Nu sagde de ganske vist, at han var død. Han var ikke kommet med hjem; og sidst hans kammerater havde set ham, var han dødssyg. Han skulle til Bergen-Belsen. Og det var flere måneder siden. Men det kunne dog være -
Hun trippede frem og tilbage på fortovskanten og knugede sit lommetørklæde i hænderne. Hun ville vinke til ham. Der kom de! Hun turde slet ikke flytte sig, stirrede blot. I den første række var han ikke. Hun så forskende ind i hvert eneste af de friske, unge ansigter. Række efter række. Heller ikke der. Heller ikke der.

Den sidste række havde passeret. Klemtende cykelbude fulgte lige efter; og bagved slog folkemængden sammen i en tæt stime, lutter glade ansigter.
Men den lille, forgræmmede kone stod forstenet og knugede lommetørklædet i sine hænder. Hun kunne ikke engang græde. Hvad skal jeg dog sige til far, når jeg kommer hjem? for deres dreng var jo ikke med.

Af medfølelsen med de millioner, som idag begræder koncentrationslejrenes ofre, kan vi hente styrke, vilje og handlekraft til at forhindre en gentagelse.

Det er vor pligt mod dem, der nu sørger – og ikke mindst mod dem, som vi, som vi engang selv i vores alderdom kan komme til at give ind under knippel-regimets terror og vold, hvis vi ikke nu vil fortsætte kampen mod ondskaben.

Næste gang truer faren vel vore børn. Derfor må der ikke komme nogen næste gang!

Nu ved vi, hvad kampen gælder. Altså findes der ingen gyldig undskyldning for at unddrage sig den nogen dag eller nogen time, kampen mod vold og undertrykkelse.

Gør vi det alligevel, er vi 100 procent medskyldige!

Fotfatteren til bogen og til disse vise indtrængende ord ville også kunne græmmes i sorg over den tragedie, der er en realitet i dag, de alt for mange af sine nuværende landsmænds og politikeres håndtering af den mere eller mindre fordækte nuværende fjendes indmarch – undertrykkelsens, ondskabens og voldens indmarch, som atter får lov til at ske.

Ondskaben raser fortsat i verdenen af idag. Derfor er der fortsat også i Danmark – lige nu! – mange pårørende, der har ventet dag ud og dag ind på deres kære, den glædelige genforening, men lige deres kære var ikke med! – Kom ikke hjem i live eller kom hjem påført alvorlige skader!

Efter den opgørelse, som Centralkontoret udarbejdede efter befrielsen, blev ialt 6.159 danskere deporteret til Tyskland, og af disse døde hver tiende enten under selve fangenskabet eller som direkte følge af det.
Man har nogenlunde sikre oplysninger om 615 danske koncentrationsfanger, der mistede livet på grund af den behandling, de var ude for under fangenskabet. 53 af dem døde efter, de var blevet befriede, Dertil kommer, at 5 må meldes savnede uden, man ved noget som helst om, hvor eller hvornår de gik til grunde under nazismens knippelregime.
Tallet på danske dødsofre kommer således op på 620 døde.
Her er ikke medregnet de modstandfolk, som blev skudt af tyskerne herhjemme, hvoraf mange ligger begravet i Ryvangen.
En navneliste over de døde og savnede er opført i bogen, “På Det Tyske Slavemarked.”
I 1945 blev det oplyst, at 26 millioner mennesker havde mistet livet som følge af de tyske grusomheder mod civilbefolkningen under den anden verdenskrig. det var flere, end der faldt på alle fronter under krigen.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 6.135, der følger denne blog