Mindst 128 terrorklare i Tyskland

En topplaceret mand i den tyske sikkerhedstjeneste siger, at myndighederne har opsporet omkring 1.000 islamister med mulige forbindelser til terror.
Indenrigsminister Hans-Peter Friedrich siger til avisen Bild mandag, at der af disse 1.000 er blevet identificeret 128 som har potentiale til at begå terror, og at 20 af disse har trænet i udlandske terrorlejre.

Han forsøger dog at dæmpe frygten ved at sige “vi ved, hvem disse mennesker er.”

Friedrich er citeret for også at sige, at Tyskland er i en positiv udvikling, fordi muslimske ledere i Tyskland deltog i en konference i juni, der havde til formål at forhindre personer i “misbrug af religion.”

16 comments

  1. M.A. Madsen

    Bering,

    Nej, naturligvis kan man ikke 100% definere en socialist (ligesom man ikke kan 100% definere en konservativ eller nationalist, ikke så den passer på alle). Jeg vil dog hœvde at hvis et politisk parti fører en politik der på så mange punkter går stik imod hele grundkernen af en ideologi, så kan det simpelthen ikke vurderes som tilhørende den ideologi – ligemeget hvor meget partiet selv hœvder at gøre det. Man kan sige at hvis SIAD gik ind for fri indvandring og åbne grœnser, men samtidig hœvdede at vœre nationalister, så kunne det jo heller ikke tages for gode varer. Derfor må et parti’s virkelig politiske ståpunkt findes ved at se på partiets faktiske politik. Og i kraft af at nazisterne brød med så mange socialistiske mœrkesager og grund-idealer, så kan de heller ikke kaldes socialister. De kan på den anden side heller ikke kaldes for sœrlig højreorienterede. Jeg tror snarere at nazisterne skal vurderes ud fra det de var: så magt-liderlige at de var villige til at tage et hvert standpunkt på begge fløje for at skaffe dem selv mere magt.

    I øvrigt tak for en udemœrket diskussion.

  2. P.H. Bering

    Tak til M.A. Madsen for en grundig redegørelse for visse aspekter af nationalsocialismens historie.
    Konklusionen kan jeg såmænd godt tilslutte mig: at “nazisterne” ikke var “andet end selvbestaltede socialister”. Men hvilke, der kalder sig socialister er ikke det? Selvbestaltede, mener jeg.
    Skal man måske udnævnes eller godkendes af én eller anden socialist-pave for at kunne kalde sig socialist?
    Det er utvivlsomt også rigtigt at nationalsociaisterne var grådige efter magt og manipulerede med arbejderklassen. Men det er der så mange andre socialister, der er og gør.
    M.A. Madsen kommer til at opstille en ganske snæver definition på socialisme, hvis han vi lukke nationalsocialisterne ude fra dette iøvrigt ikke særlig tiltrækkende selskab.. Faktisk bliver mængden af “ægte socialister” vist lig med den tomme mængde, hvis han prøver.

  3. M.A. Madsen

    Det tyske Nazist parti og dets nærmest alt-ødelæggende ondskab kan næppe forsvares idag af andre end små grupperinger af fundamentalister spredt rundt omkring i Europe, Amerika, Mellemøsten og – i nyere tid og ufattelig ironisk – Israel.
    National Socialismus var navnet på denne politiske gruppering der brugte tyskernes forsmædende nederlag i Den Første Verdenskrig, de fuldkommen urimelige krav stillet af den franske premiereminister Georges Benjamin Clemenceau i Versailles Traktaten og den efterfølgende økonomiske depression, til selv at tage magten i det tyske samfund ved først at stille op til demokratiske valg og derefter simpelthen begynde fjernelsen af demokratiet efter valg sejren i 1933.
    National Socialismus. Navnet hentyder jo tydeligt til hvilken side nazisterne befandt sig efter deres egen opfattelse. Et propaganda skrift fra nazist partiet omkring 1929 siger simpelthen: ”Vi er socialister fordi vi ser i socialismen – forstået som en union af alle borgere – chancen for at opretholde vores race-arv og for at tilbage-erobre vores politiske frihed og fornye den tyske stat.” Så langt så godt.
    Men en ting er hvad propagandaen og de politiske taler siger. De var primært verbale våben, brugt til at få modstandere til at tie og til at vinde befolkningen’s støtte. Det vigtigste element i debatten om hvorvidt nazisterne var socialister må nødvendigvis være deres handlinger, ikke deres propaganda.

    Føreren’s egen mening og forbindelsen til Ford:
    Hitler tilkendegav ganske andre ting i sin biografi Mein Kampf end Goebbels gjorde i sin propaganda. Blandt andet skrev Adolf Hitler: ”[…] mistanken [om nazisternes egentlige tilhørsforhold] voksede i tyske nationalist kredse, om at vi blot var en ny type Marxisme – måske endda Marxister i forklædning – eller endnu bedre; socialister […] Vi plejede at skrige af latter over disse tåbelige, svage elitister og deres forsøg på at afgøre vores oprindelse, vores intentioner og vores mål.”
    Føreren gav også udtryk for et had til Karl Marx som han beskrev som en ”beskidt jøde” og måske endnu mere interessant er Hitler’s største forbillede og idol: ingen ringere end Henry Ford. I et interview med en repporter fra Detroit i 1931 fortalte Hitler at: ”Jeg anser Henry Ford som min inspirationskilde.” Ford er også den eneste amerikaner der er nævnt i Mein Kampf. Derudover blev han også tildelt The Grand Cross of the German Eagle i 1938 – den højeste ære, nazisterne kunne vise nogen udlænding.
    Det virker så at sige mistænkeligt at en hårdhændet, fanatisk socialist betragter en af Verdenshistoriens mest prominente kapitalister som sit forbillede og hædrer ham til en sådan grad at Hitler havde et billede af manden på sit kontor i Berlin.
    En af de ting der bliver fremført som et afgørende bevis for at Hitler og nazisterne var socialister er Volkswagen; Folket’s Bil. At regeringen på denne måde opbyggede en statsejet bilfabrik er også en socialistisk tanke, men den var ikke baseret på socialistisk inspiration. I virkeligheden fik Hitler ideen fra Henry Ford’s Model T og han skrev om denne inspiration i Mein Kampf: ”Jeg vil gøre mit bedste for at indføre hans teorier i Tyskland og opbygge Volkswagen – folket’s bil – på hans Model T.”
    Og hvilke teorier var det Henry Ford havde? Den mest prominente ide var hans stærke anti-semitisme der blandt andet kom til udtryk i hans bog The International Jew, the World’s Foremost Problem som han skrev i 1920’erne. Hitler var en stor beundrer af denne samling artikler og fik dem oversat til tysk og distribueret i befolkningen. Var Hitler’s massive anti-semitisme virkelig inspireret af en kapitalist?
    Volkswagen var ikke en socialistisk ide men det havde intet med socialisme og gøre men var et led i Hitler’s plan om at populisere sig selv ved at blive fremstillet som arbejdsklassen’s frelser. Hans handlinger efter hans magtovertagelse viser med al tydelighed at Hitler’s og nazisternes såkaldte socialisme var intet andet end en måde at vinde befolkningen på.

    Statskontrol?
    Først må vi se på hvem der var Hitler’s nærmeste allierede i kampen om magten. Et socialistisk parti må vel have socialistiske allierede? Nej, ikke nødvendigvis. Det parti der var mest venlig stemt over for Hitler var nemlig DNVP, et højre-orienteret, konservativt nationalistisk parti der rakte nazisterne en hånd og det var konservative kræfter som Franz von Papen – et tidligere medlem af det Katolske Parti – der støttede Hitler’s forsøg på at blive kansler.
    Efter magtovertagelsen forsvandt ethvert forsøg på at virke socialistiske. Nazisterne fornægtede ideen om en klassekamp men indførte istedet et strikt hierakisk system med et Fører-princip; noget der er så fjernt fra Det Kommunistiske Manifest og socialismen’s begyndelse som det nærmest er muligt at komme. Derudover begyndte Hitler at fjerne venstre-orienterede støtter i partiet. De Lange Knive’s Nat blev kulminationen på denne udryddelse. Gregor Strasser blev myrder, og ligeså Ernst Röhm der havde gjort S.A. til hans personlige venstre-orienterede gruppe der var uenige med Hitler på centrale områder. Otto Strasser, Gregor Strasser’s bror og endnu en venstreorienteret støtte af partier blev fordrevet.
    Derefter gennemførte nazisterne en række tiltag der med al tydelighed viser at socialismen aldrig var andet end et skalkeskjul – en løgn for at opnå den ultimative magt: Uafhængige fagforeninger blev forbudt og ligeledes blev strejker forbudt. Istedet indførte nazisterne 1.Maj – en symbolsk handling der heller intet har at gore med et egentligt ønske om at hjælpe arbejderklassen. ”Arbejdernes kamp dag” udviklede sig dog også hurtigt til intet andet end endnu en mulighed for propaganda taler hvor Hitler blandt andet fordømte Marxism og Bolshevisme som han anså for skadelige ideologier opfundet af jøderne for at nedbryde det tyske folk.
    Nazisterne brød også med den socialistiske ide om stats-ejet industri. De største kapitalistiske firmaer – Krupp, Siemens AG og IG Farben – fortsatte uhindret deres arbjede. Hitler koordinerede deres produktion med staten’s behov efter 1939, men dette skal ikke ses som et udslag af socialismen. Den samme stats-indgriben i private selskabet blev også set i England og USA under krigen – det var simpelthen et forsøg på at maksimere effektiviteten i krigstid.
    Udover Volkswagen byggede nazisterne også de berømte Autobahns, men heller ikke dette skal ses om et socialistisk tiltak men – i tråd med ekpropriateringen af de privat-ejede jernbanelinjer i 1937 – som endnu et forsøg på at maksimere effektiv og lyn-hurtig krigsførsel.

    For at konkludere; nazisterne var socialister når det passede dem. De var socialister for at vinde befolkningens støtte. De var ikke socialister i deres stats-førsel, deres beslutninger eller deres prioriteringer. De indførte visse socialistiske principper (Volkswagen, 1. Maj) men disse tiltag blev selv at da-levende engelske politikere beskrevet som et forsøg på at vinde arbejdernes loyalitet ved at give dem symbolske, overfladiske gaver mere end et forsøg på at re-distribuere kapital fra privat ejede firmaer, som fx. Krupp, hvilket ville have været en mere ”korrekt” socialistisk tilgang.
    Dertil kommer Hitler’s tydelige begejstring for en erklæret kapitalist – Henry Ford – og samtidig de gaver som partiet lod regne ned over tyske kapitalister og deres firmaer. Nazisterne greb aldrig ind i styringen af de største tyske selskaber men lod fortsat deres direktører og ejere vinde kapital ved at udnytte arbejderklassen’s kapacitet for fyssisk arbejde. intet kan være fjernere fra de socialistiske principper end dette.
    Hitler Jugend, SS osv. kan virke som forsøg på at gøre alle lige – på at ligestille arbejder-klassen. Men det var det langt fra. Hitler Jugend var ledet af en adelsmand (Baldur von Shirach) og opbygget som et strikst hierakisk system. SS var et udtryk for nazisternes race-ideologi – ikke deres lyst til at ligestille.
    Nazisterne var intet andet end selvbestaltede socialister – en flok populister der hungrede grådigt efter magt og benyttede sig af en gennemgående manipulering af arbejderklassen for at skaffe sig til tops. Da de først havde sikret sig den ultimative magt, viste deres såkaldte socialisme sig at være en blændværk.

  4. P.H. Bering

    Man bør ønske Rasmus Birch til lykke med hans undren over mine “besynderlige påstande og sammenblandinger”. For undren er det allervigtigste, første skridt på vejen til ny erkendelse. Mine påstande er ganske rigtigt “besynderlige” set med nutidige øjne. Men det er ikke fordi, de er historisk ukorrekte. Det er fordi nutidige øjne er forblændede af en menneskealders målbevidst venstreorienteret/kommunistisk propaganda.

    Kommunisterne vidste udmærket godt at nazisterne hørte til på den socialistiske fløj. Det fik dem til at betegne nationalsocialisterne som “fascister”, så folk kunne glemme at de faktisk var en slags socialister. Det er stort set vrøvl – men god propaganda. Godt nok har nationalsocialisterne lånt nogle ideer fra fascisterne, men disse sidste var/er ikke interesserede i raceteorier, hvilket som bekendt optog nationalsocialisterne overordentligt meget.

    Iøvrigt drejede den nationalsocialistiske filosof Martin Heideggers tanker sig særdeles meget om individet skulle forsvinde i folket, i kollektivet, hvis jeg ellers har forstået ham ret.

    Hvad angår M.A. Madsen’s påstande om at den nationalsocialistiske regering skulle have “tenndens til statsejede industrier”, så er dette nyt for mig – og formentlig også for de fleste andre. I alt fald har jeg ikke brugt dette som argument for min påstand om at nationalsocialismen var, hvad den gav sig ud for, nemlig en national socialisme. Derfor bør den placeres på den politiske venstrefløj.

    Der kan den så gnide albuer med den lige så morderiske kommunisme.
    Tilsammen har disse socialistiske ideologier forlængst gjort Djenghis Khan rangen stridig hvad massemord angår.

  5. Svinet

    “Haha, det er tydeligt at Rasmus Birch er kommet på glatis.”

    Ja det kan godt være han er på glatis, men hans plan lykkedes. Nemlig at få debatten drejet væk fra emnet, det at fjenden har 128 kampklare soldater tæt på vores land.

  6. Jeanette Hansen

    Haha, det er tydeligt at Rasmus Birch er kommet på glatis. Han får smækket facts og viden i hovedet af PH Bering men kan åbenbart ikke hoste anden kommentar op end at det er besynderlige påstande og sammenblandinger. Hvor blev argumenterne af Rasmus?
    Din påstand om at Landet og Folket er typisk højreorienteret kunne jeg heller ikke lade være med at smile af. (Husker du vores allesammens John Mogensens sang : Danmarks jord for de danske? ) Et godt råd Rasmus, prøv for et øjeblik at kigge på tingene udefra, helt neutralt hvis du kan og glem for en stund den gængse opfattelse af hvor de forskellige ismer hører hjemme. Og prøv så at tænke selv. (Bare rolig, der er ingen der kan læse dine tanker og fordi nationalsocialismen hører til på venstrefløjen gør jo ikke dig til nazist) 🙂

  7. Rasmus Birch

    @ P.H. Bering

    Undrer mig over dine besynderlige påstande og sammenblandinger. Måske du skulle prøve at referere fra et rigtigt leksikon!!

  8. P.H. Bering

    Rasmus Birch er ikke særlig god til at forstå hvad han læser, idet han påstår at nationalsocialismen måske nok havde “socialistiske ideer omkring omfordeling”, men ellers var politisk på højrefløjen. I det gamle partiprogram finder vi helt tydeligt ikke tanker om omfordeling, men klart socialistisk tankegods, som berettiger betegnelsen socialisme – ikke bare omfordeling. Se Det Sorte Lexicon.

    Men han har selvfølgelig ret i at denne socialisme var kædet sammen med temaer som Land og Folk – iøvrigt som bekendt navnet på et kommunistisk dagblad og altså ikke specielt højrefløjstemaer, sådan som Rasmus Birch postulerer.

    Så står jeg ved min påstand, at nationalsocialismen – som navnet siger – hører til på den politiske venstrefløj. Det mente fremtrædende intellektuelle i trediverne som bekendt også. (Jfr. Thomas Mann, der kaldte nationalsocialismen “den tyske form for bolsjevisme”).

    Den nu så almindelige placering på den yderste højrefløj skyldes for mig at se en langvarig og målbevidst propagandaindsats fra det andet venstre-extremistiske parti og dettes medløbere. Men det bør tænkende mennesker ikke lade sig narre af.

  9. M.A. Madsen

    @ Rasmus Birch,

    Ja, det Sorte Lexicon er dybt underholdene lœsning. Med hensyn til nazisterne’s position kan man heller ikke bruge deres tendens til statsejede industrier som et argument for at de var venstreorienterede. Samtlige stater der forbereder sig på en storstilet krig overtager til skiftende grad produktionsmidlerne, strategien kaldes total war. Deres ekstreme fokus på nordiske skabelsesmyter og helte-figurer emmer også vœsentligt mere af højrefløj end venstrefløj som jo har som sin grundkerne at fremavle et klasseløst og grœnseløst samfund hvor alle arbejderne står sammen mod overklassen. Det kan ikke skabes vis man ophœver en speciel genetisk gruppe til overmennesker.

  10. Rasmus Birch

    Det sorte lexicon…. Meget morsomt.
    Nationalsocialisme, har aldrig været placeret på venstrefløjen. Ingen tvivl om at der var socialistiske ideer, omkring omfordeling, hos nationalsocialisterne. Men den primære vægt hos nationalsocialisterne, var det nationale, hvor landet og folket var det bærende element. Disse emner er klassiske højrefløjs temaer og som til alle tider har været en del af den højreorienterede dagsorden.

    Nationalsocialismen har aldrig været venstreorienteret.

  11. P.H. Bering

    Rasmus Birch kan åbenbart ikke fatte at nationalsocialismen hører til på venstrefløjen. Man forstår ham, for de fleste tror gudhjælpeme’ at nazisterne er højreorienterede. De er jo nu gennem mere end en menneskealder blevet kaldt “højreextremister” af den kommunistiske propaganda, af intellektuelle, der burde vide bedre, og af disses døvbllinde eftersnakkere i dagspressen.
    Men faktisk ER nazisterne socialister, og bør derfor regnes til venstrefløjen.
    Læs evt. lidt om det i Det Sorte Lexicon.

  12. Kirsten Madsen

    Rasmus Birch taler uden om emnet, mindst 128 terrorklare i Tyskland. I stedet lufter R.B. sin holdning til nazisterne, som er irrelevant i forhold til emnet. Jeg har den største afsky for både islamister og nazister. De, der stiller op som nazister i dag er isolerede og det lykkes stort set kun
    nazisterne at udøve vold, når de allierer sig med de voldelige venstresocialister.
    Erfaringerne med de islamiske terroristers og de islamiske terrorparates virke er i al sin gru blevet velkendt af alle. Ligeledes velkendt er venstresocialisternes nu også forherligelse af islamismen og de autonome fraktioners vold og voldsparathed.

    • Rasmus Birch

      Det var dog noget af den mærkeligste sammenblanding af -ismer, jeg længe har hørt. Blot fordi man gentager en floskel, bliver den ikke til virkelighed. Jeg har derfor meget svært ved at tro at det er Tysklands voldsparate islamister, der har stemt på NPD i Mecklenburg-Vorpommeren. Ej heller må man antage at det er den voldelige venstrefløj, der har afgivet disse stemmer.

  13. Rasmus Birch

    128 terrorparate islamister i Tyskland, syntes ikke at være særligt mange. Især ikke når det tages i betragtning af det nazistiske NPD, netop har fået 6 % af stemmerne ved delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern. Som nazistisk parti er de jo berømmelige for at have stor tilslutning fra voldsparate ekstremister. Gad vide hvor mange de kan mønstre til terror?