Åbent brev fra en American Airlines Pilot

Oversætterens bemærkninger: Jeg har været i tvivl om, hvordan jeg skulle oversætte ‘you’. På ældre engelsk betyder ordet jo ‘I’ eller ‘Jer’, medens det på nutidsengelsk/amerikansk også betyder ‘du’ eller ‘De/Dem, når man er høflig. Og det er amerikanerne – langt mere end danskerne! Jeg har skiftet fra den ene til den anden betydning, hvor det syntes rigtigt. Iøvrigt vil forfatterens åbenlyse fædrelandskærlighed sikkert falde en del indbyggere i Danmark for brystet, forkrøblede som vi er af mange generationers venstresnoet, anti-national indoktrinering. Men hans ordvalg er normalt amerikansk.
Troskabseden til Flaget er noget ganske normalt i USA: I pledge allegiance to the flag of the United States of America, and to the republic for which it stands, one nation under God, indivisible, with liberty and justice for all. Den ed begynder skoledagen og kongres-samlinger og meget andet. Så den sidder fast.
Jeg har oversat ‘profiling’ ved ‘profilering’. I denne sammenhæng betyder det at man lægger større vægt på overvågning af personer med arabisk udseende end europide, indianere, negre og eskimoer.

P.H. Bering

Canadiske og britiske kommentarer findes i artiklens slutning. De er særdeles meningsfulde.

Denne pilot rammer sømmet lige på hovedet med sit åbne brev.

Artiklen hævdede at en muslimsk læge siger at vi profilerer ham, fordi han er blevet checket tre gange, da han gik om bord i et fly. Det følgende er et brev fra en pilot. Denne velformulerede mand, som er pilot hos American Airlines, siger hvad han inderst inde mener og gør det særdeles smukt…

…………………………………………………….
DE BEKYMRER MIG!
Af Captain John Maniscalco, American Airlines Pilot

Jeg har prøvet at sige dette siden 11. september, men De bekymrer mig. Jeg ville ønske, De ikke gjorde det. Jeg ville ønske at når jeg går på gaderne i dette land, som jeg elsker, så ville Deres hudfarve og kultur stadigvæk blandes ind i det smukke menneske-landskab, vi glæder os ved i dette land. Men De blander ikke ind længere; De udskiller Dem fra mængden. Jeg bemærker Dem, og det bekymrer mig.

Jeg bemærker Dem, fordi jeg ikke længere kan lade være med at gøre det. Folk fra Deres hjemlande, som forkynder at de er muslimer, har nu gennem 20 år angrebet og dræbt mine medborgere og vore venner. Jeg forstår ikke fuldt ud Deres klagepunkter og Deres had, men jeg ved at intet kan retfærdiggøre umenneskeligheden i Deres angreb.

Den 11. september kaprede arabiske muslimer fire rutefly i mit land. De skar halsen over på kvinder for øjnene af børn og stak andre brutalt til døde. De tog kontrol over disse fly og smadrede dem ind i bygninger og dræbte tusinder af stolte fædre, kærlige sønner, viise bedsteforældre, flotte døtre, gode venner, højt værdsatte sportstrænere, frygtløse offentligt ansatte og børns mødre.

Palæstinenserne fejrede det. Irakerne var ovenud lykkelige ligesom det meste af resten af den arabiske verden. Så nu bemærker jeg Dem. Jeg ønsker ikke at være bekymret. Jeg ønsker ikke at blive optændt af det samme raseri, had og de fordomme, som har ødelagt disse terroristers sjæle. Men jeg har brug for Deres hjælp. Som rationelt tænkende amerikaner, som forsøger at beskytte mit land og min familie i en irrationel og usikker verden er jeg nødt til at kunne skelne mellem Dem og den arabisk/muslimske terrorist.

Hvordan skal jeg skelne mellem sande arabisk/muslimske amerikanere og de arabisk/muslimske terrorister i vort samfund, som går i vore skoler, går tur i vore parker og lever i vore samfund under vores forfatnings beskyttelse, medens de planlægger det næste angreb, som vil slagte flere af de samme gode naboer og børn?

Begivenhederne 11. september gjorde svaret til et andet. Det er ikke min opgave at afgøre hvem af jer der omfavner (‘embrace’ betyder ‘favne’, ‘tage til sig’, ‘holde af’) vort store land med alle dets forskellige religioner, med alle dets fejl, med alle dets forskellige borgere. Nu er det tid for enhver araber/muslim at afgøre det for mig.
Jeg vil have at vide, jeg forlanger at få at vide, og jeg har retten til at få at vide om I elsker eller ikke elsker Amerika. Lover I troskab mod dets flag? Viser i det stolt frem foran jeres hus eller på jeres bil? Beder I i Jeres daglige bønner om at Allah vil velsigne denne nation; at Han vil beskytte den og lade den blomstre? Eller beder I om at Allah vil ødelægge den i én af jeres jihads? Er De taknemlig for den frihed, som denne nation tilbyder? En frihed, som blev betalt med blodet fra hundredtusinder af patrioter, som gav deres liv for dette land? Er I villige til at bevare den frihed ved også at yde det største offer? Elsker I Amerika ? ? Hvis I virkelig gør det, så vil jeg meget gerne have Jer til at begynde at lade mig høre om det

Jeres muslimske ledere i denne nation burde oversvømme nutidens medier med hårde fakta om Jeres tro og om hvilke hårde forholdsregler I tager som samfund og som religion for at beskytte Amerikas Forenede Stater. Venligst: ikke flere sødladne udgydelser med beklagelser over uskyldiges død, for jeg er bekymret over hvem I betragter som uskyldige. Ikke flere velklingende udgydelser med fordømmelser af uprovokerede angreb, fordi jeg er foruroliget over hvad der provokerer Jer. Jeg er ikke interesseret i mere sympati; jeg er kun interesseret i handling. Hvad vil I gøre for Amerika – vort store land – i denne krisetid, i denne krigstid?

Jeg ønsker at se araber-muslimer svinge med det amerikanske flag i gaderne. Jeg vil høre Jer synge “Allah velsigne Amerika!. Jeg vil se unge araber/muslimer melde sig til militæret.. Jeg vil se at I bruger penge, tid og følelser på ofrene for disse slagterier og på denne nation som helhed.

FBI har en liste med flere end 400 mennesker, de vil tale med i forbindelse med angrebet på World Trade Center. Mange af dem bor i og omgås med andre i muslimske semfund. I kender dem. I ved hvem de er. Udlever dem til os, nu! Men jeg har set meget lidt, der bare nærmer sig sådanne handlinger. I stedet har jeg set et allerede lukket og hemmelighedsfuldt samfund lukke sig endnu mere. I er forsvundet fra gaderne. I har stillet væbnede sikkerhedsvagter ved jeres institutioner. I har truet med sagsanlæg. I har skreget på beskyttelse mod gengældelse.

De meget få arabisk/muslimske repræsentanter som har vist sig i medierne var defensive og snakkede uden om. De syntes at være mest interesserede i at sikre at De Forenede Stater beviser hvem der var ansvarlige, før man gjorde noget. De syntes mere interesserede i at beskytte deres muslimske fæller mod vold, rettet mod dem selv i og udenfor De Forenede Stater end de var i at støtte vort land og fordømme ‘ledere’ som Khadafi, Hussein, Farrakhan, and Arafat.

HVIS Islams sande lære forkynder tolerance og fred og kærlighed til alle folk, så vil jeg gerne se kapitel og vers fra Koranen og erklæringer fra muslimske ledere, som bakker det op. Hvad nytte er det til, hvis Koranens læresætninger er gode og rene og sande, når Jeres ‘ledere’ faktisk undeviser i de fanatiske udlægninger, terrorisme og intolerance? Det betyder ikke særlig meget hvor god Islam burde være, hvis et enormt antal af verdens muslimer fortolker Muhammed forkert og holder fast ved religionen i en degenerett form. En form, som igen og igen er blevet demonstreret for os. En form, hvis struktur bygger på et fundament af vold, død og selvmord. En form rekrutteres fra fængsler verden over. En form hvis medlemmer (hvoraf nogle ikke er mere end fem år gamle) kan ses marchere i verdens gader, dag efter dag, uge efter uge, år efter år, mens de brænder billeder af vore præsidenter, brænder det amerikanske flag og afskyder våben i luften. En form, hvis medlemmer konverterer fra en fredelig religion for blot at gribe til våben mod Amerikas Forenede Stater, deres eget fødeland. En form, hvis regler er så forvredne, at deres rejsende medlemmer i Islams navn nægter at vise deres ansigter ved lufthavnes sikkerheds-checkpoints.

Vi vil aldrig tillade at angrebene d.11.september eller andre for den sags skyld tager det fra os, som er os dyrebart — vore rettigheder under verdens frieste forfatning. Jeg vil vide hvor hver eneste arabisk muslim i dette land står, og jeg mener at det er min ret og at enhver ægte og sand borger i dette land har ret til at forlange det. Det er en ret, som er betalt med blodet fra tusinder af mine brødre og søstre, som døde for at beskytte netop denne forfatning, som beskytter Jer og Jeres familie.

Jeg beder Dig om at lade mig det vide. Jeg vil gerne have Dig her som min broder, min nabo, min ven, som amerikansk medborger. Men der kan ikke være nogen gråzoner eller tvetungethed om hvor Din hengivenhed ligger er. Og det er op til Dig at vise mig hvor Du står. Indtil da, “Du bekymrer mig!”

CANADISKE KOMMENTARER:

– Jeg er helt på linje med disse følelser. Jeg vil håbe at I vil glemme alt om den ‘politisk korrektheds’ forordning, som vi har fået stødt ned i halsen, og se om ikke dette lyder sandt og rigtigt i vort hjerte og sind. Hvad Canada angår, med al den multikulturalisme, som vi har fået fortalt er så vigtig … hvorfor skulle vi ikke, som canadiere, forvente af de millioner af nye mennesker, der immigrerer til vort land at de viser deres kærlighed for vort land, deres tilknytning og hengivenhed for vort land, deres vilje til at adlyde vort lands love og accept af at vi er et kristent land? Bare fordi de kan glæde sig ved at kunne udøve deres egen religion, bør de IKKE forvente at vi vil skamme os over vor. De vidste at Canada var et kristent land, da de kom her. Hvorfor udvisker vi kristendommen fordi immigranter, som er uvillige overfor vores måde at leve på, forventer det af os? Der er alt for meget vanvid i verden, og vi er nødt til at stå fast.

– Jeg håber du vil sende dette videre til andre som føler på samme måde.

BRITISKE KOMMENTARER:

– Endelig et klart, ikke racistisk eksempel på de bekymringer som det meget store flertal af vor nations befolkning sandsynligvis deler. Pilotens brev viser i en nøddeskal alt hvad der er fair og rimeligt og retfærdigt vedrørende nationalstolthed og beskyttelse af vor nationale kultur. Jeg er bange for at det er for sent her i UK, MEN også vi ønsker vort land tilbage til den form, det havde, og som først og fremmest tiltrak alle disse forskellige kulturer fra begyndelsen! I alle vore samtaler med en lang række venner og bekendte har vi ikke mødt én eneste. som var uenig med os. Hvis vi blot alle havde vore meningers mod til at lade dette gå videre, burde det kunne modtages som de inderste følelser i hjertet hos én som besidder en ærlig national stolthed.

– DETTE ER ALT FOR GODT TIL BARE AT GENNEMLÆSE OG SÅ SLETTE — LAD OS OPLYSE HELE DEN FRIE VERDEN, NEW ZEALAND, AUSTRALIEN, UK, EUROPA USA, CANADA OM DETTE!

– MÅ GUD VELSIGNE DEM SOM HAVDE MODET TIL AT SKRIVE DET OVENSTÅENDE OG MÅ GUD VELSIGNE DEM SOM LÆSER OG GIVER DET VIDERE, OG MÅ GUD VELSIGNE DEM, SOM HJÆLPER MED TIL AT STOPPE DETTE VANVID!

2 comments

  1. Kirsten Madsen

    Ja, denne amerikanske pilot rammer sømmet på hovedet!
    Det samme gør sig gældende for den canadiske og den britiske kommentar.
    Tak til P.H. Bering for oversættelsen!
    Der rammes plet i en sådan grad, at jeg gerne opfordrer læserne til yderligere at viderebringe dette skrift til en “politisk korrekt” ved oplagte lejligheder.