Bombeangreb afslører Iran, siger Netanyahu

"Iran underminerer verdens stabilitet og skader uskyldige diplomater,” sagde Binyamin Netanyahu

Terrorbombningerne i New Delhi og Bangkok i sidste uge har afsløret Iran, så verden kan se landets sande ansigt, sagde premierminister Binyamin Netanyahu til Knesset i onsdags.
“Iran underminerer verdens stabilitet og skader uskyldige diplomater,” sagde han. “Verdens lande bør fordømme Irans terrorhandlinger og trække en rød linje.”

Indiske embedsmænd har sagt, at der er tegn, som bekræfter Israels beskyldninger om, at Iran stod bag angrebet, som sårede Tal Yehoshua-Koren alvorligt. Tal Yehoshua-Koren er hustru til den israelske diplomat i New Delhi. Næsten samtidig mislykkedes et terroristangreb mod israelske diplomater i Georgien.

Iranere var helt sikkert involveret i tirsdagens bombeattentater i det centrale Bangkok, hvor to mistænkte fra Den islamiske Republik er blevet arresteret. En tredje undslap landet.

Indiske overvågningskameraer opfangede terrorister i området, hvor Yehoshua-Korens bil var parkeret.

Politiet sporede også mere end 100 telefonopkald mellem Indien, Iran, Pakistan og Libanon omkring tidspunktet for bombningen af hendes bil.

Indiske embedsmænd har anholdt fem mistænkte mænd – muligvis de samme, som er på en liste over omkring 50 personer, som Mossad rådede Indien til at holde under opsyn.

Indiske medier rapporterede, at Yehoshua-Koren var i stand til at identificere motorcykelterroristerne, der placerede den magnetiske bombe på hendes bil.

4 comments

  1. Kirsten Madsen

    Jeg forstår ikke rigtigt sammenligningen med “som tyskerne i Polen”?
    Under 2. V.Krig angreb både Tyskland og Sovjetunionen Polen, det var på grund af at få magt og erobre landområder, Polen havde ikke lagt op til angreb på nogen af aggressorerne.
    Irans sindssyge leder, Mahmoud Ahmadinejad er en parallel til Hitler.
    Men du har ret i, Charles Nielsen, at det er nødvendigt at få sat en effektiv stopper for Ahmadinejad snarest – desværre, idet 3. V.Krig antageligt vil kunne komme til at blusse yderligere op i lys lue!

  2. Charles Nielsen

    Israelerne brænder efter at komme igang, og det giver jeg dem ret I. Jo før des bedre.
    Det skal gøre, på samme måde som tyskerne gjorde i polen. HURTIGT.!!