Selvmordsmordere

Efter reformationen blev det – navnlig i 1700-tallet – moderne at sikre sig en plads i Paradis ved at myrde uskyldige, for derefter selv at blive henrettet på grusom vis (fx. ved radbrækning). Ideen var at selvmord jo (ifølge Martin Luther) fører direkte til Helvede, mens man sikrer sig en plads i Paradis, hvis man angrer sine synder og får syndsforladelse af præsten inden henrettelsen. Hvis man udsætter sig for en grusom straf for at tro på Biblens ord, så har man jo da bevist sin tro godt og grundigt.
Det gik så vidt at staten (dvs. kongen) besluttede at stoppe henrettelserne af selvmordsmordere. I stedet blev de idømt livsvarigt strafarbejde, brændemærkning og pisk én gang om året. Det hjalp lidt efter lidt.

I vore dage har vi som bekendt en anden og langt farligere slags selvmordsmordere. De er ikke kristentroende, men muslimer. De dræber ikke en enkelt uskyldig, men gerne mange. Og dem, der dræbes, er ikke uskyldige i morderens øjne, tværtimod. Ofrene er vantro, og fortjener døden. Det er derfor ikke nogen synd at dræbe dem. Morderen har ikke brug for Guds tilgivelse, tværtimod. Han adlyder Guds (Allah’s) befaling, og fortjener Allah’s belønning.
Men de kristne og de muslimske selvmordsmordere har èt til fælles: de myrder for selv at dø og komme i Paradis.

3 comments

  1. H.Kristensen

    Ja, og det til fryd for alle dem der leder dem “der tror”.
    Man skal vide at det er HOVEDET paa slangen der skal a’ for at faa ham til at stoppe med at sproejte gift. Det goer ingen gavn at begynde med halen.
    Bare vi dog kunne undgaa at hjernevaske boern til disse usle ting.