Befrielsesbudskabet fra BBC den 4. maj 1945

befrielsen5maj1945Den 4. maj om aftenen 1945 lød det velkendte radiosignal fra BBC London: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig!” ” Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig!”

Kapitulationen trådte først i kraft den 5. maj klokken otte om morgenen. Bornholm blev først befriet af Sovjetunionen fire dage senere.

Det var et uforglemmeligt budskab – naturligvis især for dem, der oplevede det – deriblandt undertegnede. Det betød afslutningen på fem forbandede år.

Lynhurtigt viste de første spontane reaktioner sig, mørklægningsgardinerne blev revet ned, og der blev sat levende lys i vinduerne. Folk strømmede ud på gaderne – jublende glade! Jeg fik lov til at følges med min far ud på gaderne for at opleve stemningen! Vi boede i Aalborg østby, så turen gik til Fynsgade, hvor der lå en stor tysk kasserne. Det var tydeligt, at de tyske soldater, der opholdt sig uden for bygningerne, men inden for indhegningen, var dybt berørte af den alvor, måske skæbne, der nu tonede frem for dem. Jeg erindrer intet tilløb til hån fra nogen mod de tyske soldater. Folk var bare glade nu og taknemmelige.

Ja, jeg husker tydeligt den glædelige aften, 4.maj 1945, men også minderne fra den 9. april 1940, da tyskerne besatte Danmark. Den morgen stod jeg sammen med min familie uden for det hus, vi boede i på det tidspunkt. Det lå på en højtliggende grund med udsigt til de dengang uspolerede bakker, Signalbakkerne blev de kaldt, Øster Sundbyvej i Vejgaardbydelen i Aalborg. Vi stod udenfor, tavse og nedtrykte og iagttog de brummende højtflyvende tyske flyvemaskiner, der næsten bogstaveligt talt formørkede himmelen.
Flyvepladsen i Aalborg blev besat eller overtaget af tyskerne. Jeg har siden fået fortalt af en vidende person, at landbrugsgårdene i nærheden af flyvepladsen blev jævnet med jorden, på grund af risikoen for pejlemærker for engelske piloter! Ejerne måtte selvsagt flytte. Men det pudsige er, at træerne, der dannede læhegn om gårdene blev stående, nu som et værn om et minde!

Det skal dog retfærdigvis siges, at modsat vore nuværende besættelsestropper, var de tyske soldater disciplinerede i det offentlige rum. Der var ingen gadevold, voldtægter, tyverier, hærværk eller ildspåsættelser.
Besættelsen var en politisk strategisk aftale med den daværende regering!!!!

Tragedierne og gruen, der ramte de danske frihedskæmpere og andre folk, der generede fjenden ,er blevet velkendt efter krigen og i nutiden. Medens det foregik var min viden af gode grunde begrænset, jeg fornemmede af og til nogle rygter!

Besættelsens direkte mærkbare konsekvenser for den danske befolkning var især de meget sparsomme madrationer, der blev der uddelt rationeringsmærker.
Fjenderne skulle jo bespises!! Mange fødevarer, som vi til overflod kan købe i dag, var slet ikke i handelen. Beklædning og brændsel var der også mangel på, og den smule, der kunne opdrives, var meget dyr Sortbørshandel med rationeringsmærker var velkendt. De strenge vintre i 40erne forstærkede virkningerne af afsavnene.
For min familie fik det tillige den konsekvens, at min far, der var mejerist, måtte lukke sin lille virksomhed et osteri, fordi tyskerne beslaglagde leverancerne af mælk. Økonomien var meget knap, selvom min far fik arbejde på et mejeri. Vi havde heldigvis et stort stykke jord, som vi kunne udnytte til dyrkning af grøntsager. Med rutebil hjembragte vi af og til lidt i skjul en høne eller lidt grisekød fra min mors hjem, en gård. En farbror, der havde et kaffebrænderi, sendte en pose frisk brændte kaffebønner til jul! Uhm!
Så var der det strenge påbud om mørklægning af boligens vinduer ved mørkets frembrud, så belysningerne ikke kunne trænge igennem – atter for at hindre de engelske piloter i at kunne orientere sig i luftrummet over Danmark. Der blev også på et tidspunkt indført udgangsforbud efter bestemte klokkeslæt. Der skulle indhentes begrundet tilladelse til at færdes ude efter de angivne klokkeslæt.
Hvis tyskerne konstaterede mangelfuld mørklægning, skød de op mod vinduerne.

Når sirenerne lød, betød det, at vi skulle gå i beskyttelsesrum, enten i en kælder eller i en bunker, der var opført til det brug.
På åben gade oplevede jeg et luftangreb. Vi, familien og mange andre folk stod en aften på Nytorv i Aalborg og ventede på en bus, da luftalarmen lød! Vi måtte løbe i beskyttelse ved indgangspartierne til nogle forretninger, mens kuglerne føg ned ad gaden. Jeg gik i panik, og var meget flov bagefter.

Der herskede i det hele taget en trykket stemning i de fem forbandede år, men med befrielsesbudskabet den 4. maj 1945 vendte glæden og troen på en lys fremtid tilbage.

Gid, at det vil ske igen, når de nuværende fjender atter bliver sendt hjem til deres hjemlande!!

God 4. majdag! Husk at tænde lys – også for fremtiden.

KM

6 comments

  1. Anonym

    Tak, PB for din kommentar til Befrielsesbudskabet fra BBC i 1945, jeg er absolut enig med dig. Javist er forskellene fra dengang og nu iøjnefaldende. Det gælder ikke mindst, at den danske befolkning fandt sammen under den nazistiske besættelse – tænk blot på arrangementerne med sangaftener, hvor folk mødtes og sang danske sange! I dag under den islamiske besættelse vil sådanne arrangementer nærmest blive betragtet som politisk ukorrekte, og deltagerne vil sikkert blive overfaldet af antifascisterne, AFA. Måske skulle vi prøve?
    Jeg tør vove at påstå, desværre, at flertallet af de nu til dags offentligt ansatte, ikke mindst lærere, er politisk korrekte, altså positivt indstillet over for islam – ellers bliver de slet ikke ansat. Det samme gælder i visse andre virksomheder, tænk bare på sagen om “Hættemågerne” og blandt andre IKEA, der ikke holder julefrokost for sit personale. Derimod kan Folketinget invitere til Aid-fest i folketingssalen, det er uhyrligt!
    Ja, Satan, Islam har besat Europa og det øvrige Vesten også ideologisk store dele af befolkningerne og ikke mindst politikerne.
    Kulturradikalismen ligger i den grad til grund for ondet. Sagt med andre ord: Der, hvor man lukker den kristne Gud ud ad den ene dør, lukker man Satan ind ad den anden dør. For Danmarks vedkommende gjorde det samme sig også gældende for regeringens vedkommende under den nazistiske besættelse. Nu omskrives emnet til henholdsvis politisk korrekt eller politisk ukorrekt.
    Dertil er at sige med sikkerhed: Vi står over for det mest alvorlige valg nogen sinde for fremtiden – for vore efterkommeres fremtid, hvis der overhovedet bliver en fremtid for dem.

    “……. ………… Første gang så lader vi ham gå, anden gang ligeså, men tredje gang så tager vi ham og putter i den sorte gryde.” “Hvad kan du bedst lide nazisme, kommunisme eller islamisme?”.

    KM

  2. Anonym

    Mads Nielsen har ganske ret i, at Bornholm ikke var omfattet af det befrielsesbudskab, der lød fra BBC d. 4. maj 1945. Bornholm blev tværtimod, som nævnt, besat af Sovjetunionen. ( Nu var min beretning hovedsagelig egne oplevelser.) Russerne besatte Bornholm d. 9. maj, efter at byerne Rønne og Nexø var blevet udsat for luftbombardementer den 7. og 8. maj. Store dele af de to byer lå i ruiner. Ti bornholmere og et uoplyst antal tyskere døde under bombardementerne. 2.370 huse blev beskadiget og 587 lå totalt i ruiner. Dermed stod 10% af Bornholms befolkning uden tag over hovedet. Russerne blev som nævnt på øen, og mange bornholmere var bange for, at Danmark havde glemt dem (i festrusen!). Sådan set ikke så mærkeligt; for først i begyndelsen af 1946 begyndte de politiske forhandlinger mellem Sovjetunionen og den danske regering, som heldigvis endte med, at de sovjetiske tropper forlod øen d. 5. april 1946.
    Det kan man så gøre sig nogle tanker om, hvorvidt det var en usædvanlig gestus fra sovjetisk side, eller det var med en bestemt bagtanke? Måske fortrød Sovjetunionen aftalen sidenhen i forbindelse med Den kolde Krig?
    Uanset af hvilken grund var især bornholmerne og det øvrige Danmark heldige med den trufne aftale, når man erindrer, hvilken skæbne, der overgik de østeuropæiske lande, samt Østberlin og Østtyskland og deres befolkninger.

    Med undtagelse af Østberlin og Østtyskland bærer de øvrige lande, hvor Sovjetunionen med det kommunistiske rædselsstyre herskede, stadigvæk triste – ja ligefrem uhyrlige spor af denne tids politiske skæbne!
    Selv ikke muslimerne overstrømmer nu til dags de nævnte lande – bortset fra, hvor de i forvejen havde slået sig ned!

    Nazisme, kommunisme og islamisme er tre stykker ud af samme alen.

    KM

  3. Anonym

    Det kan stadig give kuldegysninger, når man hører tonerne og budskabet derfra.
    Men hvem kommer og redder os idag?

  4. Mads Nielsen

    “Vi tænker paa Jer hjemme, og vi glæder os til snart at ses igen”, som Johannes G. Sørensen sagde i slutningen af BBC’s danske udsendelse den 4. Maj 1945 kræver idag en nærmere forklaring. Den 4 Maj var nemlig Johannes G. Sørensen’s mor’s fødselsdag, men eftersom radiospeakere i almindelighed ikke må bruge den åbne mikrofon til private meddelelser, måtte Johannes G. Sørensen improvisere sin fødseldagshilsen til sin mor derhjemme i Danmark på denne særlige måde.

    Johannes G. Sørensen kunne af gode grunde ikke vide at Bornholm desværre var havnet i den Sovjet-Russiske sektor i Europa, da Stalin, Roosevelt og Churchill i Jalta tegnede deres fatale blyantstreg ned gennem Europa. Den 7. og 8. Maj 1945 blev de Bornholmske byer Rønne og Nexø desværre bombet næsten ned i knæhøjde af det Sovjet-Russiske luftvåben, medens resten af Danmark fejrede Befrielsen. Først i April 1946 forlod de sidste Sovjet-Russiske tropper Bornholm!

  5. Michael Unna

    Må det huskes fremover. Et lys for friheden i vores vinduer. God 4 maj (tak for indlægget KM).

  6. PB

    Kære KM.
    Tak for en stemningsfuld beskrivelse af forholdene, der udspillede sig under den forrige besættelse.
    Forskellene fra dengang til nu er ubehageligt iøjnefaldende. Dengang var de fleste danskere enige om, at det var noget skidt, at der kom nogen og overtog os og udpinte landet på vor bekostning. Man fandt sammen og hjalp hinanden igennem på forskellig vis, som du nævner med hønen og kaffen.
    Jeg husker ikke, at der var nogen, der absolut syntes, at de tyske soldater skulle stille op til kommunal- og folketingsvalg, men den idé har rigtignok ændret sig. Måske er det måden, de ankommer på, der gør, at man ikke helt tydelig kan se parallellen. Tyskerne kom i tekniske vidundere, jagere og bombefly, hvilket fik sansen for karakteren af besættelsen til at grundfæstne sig som det, den var. Nutidens besættelsestropper kan højst betjene sig af håndskubbede barnevogne, der ikke på samme larmende måde overskygger himmelen. Vi har dog set, at når de vil forsøge at flyve i vore dages tekniske vidundere, ramler de ind i alt muligt, der rager lidt op i luften. De vidste ikke, at man i New York burde flyve et lag højere end byens skyskrabere, så det gik da helt galt. Det er meget generøst af amerikanerne, at de lader fjenden opbygge et mindesmærke for deres hedningegud meget tæt på ulykkesstedet.
    Du gør dig forhåbninger om en skønne dags hjemsendelse af de nuværende besættelsestropper. Jeg er bange for, at det ikke bliver i hverken din eller min levetid. Så længe flertallet af politikere, vore tv-stationer og flertallet af journalister støtter besættelsen, vil det blive en besværlig opgave, da de er mange nok til at angribe og fordømme, ja oven i købet straffe dem, der måtte have mandshjerte til at vise modstandskraft.
    Alt dette får mig til her i skrivende stund at fatte en ny ting, jeg aldrig har tænkt over før.
    I 1940 blev landet besat. I dag er det flertallet af europæerne, der agerer som “besatte”. Besatte af en ond ånd, der vil splitte dem selv ad i atomer, inden de fatter, at de er besatte. Folk, der er besatte af onde ånder, kunne i begyndelsen af vor tidsregning kun få hjælp af ham, som tidsregningen blev sat efter. I dag bekæmper man ham på alle fronter. De, der stadig holder sig til ham, bliver dræbt over en bank i de lande, hvor vore besættelsestropper kommer fra. Ingen eller kun få har indset, at det bliver vor skæbne også, når landets egen regering bukker helt under på grund af manglende flertal for vor oprindelige kultur. De, der kan stampe mod brodden, skal stampe mod en brod, der selv hedder Stampe. Var hun alene, kunne man gå radikalt til værks, men hun er så langt fra alene. Hun slår sig sammen i enhed med en liste af samme navn. Der har man jo Hanne! Vi lever i børneregenternes tid. Vi styres af folk, der dårligt har gjort deres skolegang færdig. I hvert fald har de ingen praktiske erfaringer fra det virkelige liv uden for beskyttende mure.
    Spørgsmålet er, om vi bliver til grin ved at tænde lys i aften?

    PS. Min far var også mejerist. Han blev bestyrer som 25-årig på et vesthimmerlandsk mejeri ca. 50 km syd for Ålborg tre år før krigen.