Det såkaldte Ligebehandlingsnævn har vurderet, at ammende mødre ikke er lige med alle andre

Dette land er mere og mere ved at ligne en stivnet grimasse af hvad det engang kunne være stolt af, frihed, ligeret mellem kønnene, plads til stærke kvinder, naturlighed.

amning_offentligtHvis nogle fortalte mig for blot 20 år siden at om 20 år ville ammende kvinder ikke føle sig velkomne mere i det offentlige rum og at de ville få tilråb og hånlige bemærkninger smidt efter sig når de udførte det mest naturlige i verden: at føde sit afkom, ville jeg simpelthen ikke have troet det. Jeg ville aldrig have troet at vi kunne synke så dybt, føje os for nogle få mennesker med et forkvaklet livssyn som ikke tåler synet af naturlighed.

Så vidt jeg er orienteret er det protester fra hovedsageligt det muslimske segment i Danmark der har fået ligebehandlingsnævnet til at se på sagen. Men hvad i al verden skal vi med et ligebehandlingsnævn, når det diskriminerer ammende mødre??

Vi har kunnet amme i det offentlige rum i mange år efterhånden uden det har været et problem overhovedet. Hvorfor er det lige pludselig blevet et issue? Sikkert fordi det muslimske segment er stadigt voksende i Danmark og tilraner sig mere og mere magt, fordi vi lader dem få mere og mere magt. Ved at lade dem få mere og mere magt rykker vi ligeså stille ved opfattelsen af forskellige ting, som f.eks. amning, korte kjoler, ytringsfrihed. Ved at give efter for deres krav skrider moralen ganske umærkeligt og det begynder hen ad vejen at være helt almindeligt at forsvare ikke at tegne en bestemt tegning, at opfatte korte kjoler som “utugtigt”, ganske som i de indre-missionske tider, og ligeledes noget så uskyldigt og naturligt som amning som “utugtigt”.

Jeg er SÅ flov over at være landsmænd med de mennesker i dette såkaldte ligebehandlingsnævn. Tænk at de uden videre kan kaste det som har været enhver mors og ethvert barns ret overbord p.gr.a en flok mennesker som tydeligevis stadig har meget at indhente i forhold til ligeret mellem kvinder, ammende kvinder og mænd. Det såkaldte ligebehandlingsnævn kalder amning i det offentlige rum for “blufærdighedskrænkende” …. Hvordan i alverden kan amning af sin lille baby have en tøddel at gøre med blufærdighed….og så i år 2013??

Der er sandelig noget rygende galt i Danmark og dette såkaldte ligebehandlingsnævn bærer et stort ansvar for at moralen skrider. Hvad bliver mon det næste vi ikke må gøre som støder disse sarte væsner? Skal vi pakke os mere og mere ind og være bange for at kigge hinanden i øjnene? Skal vores kjoler til at være ankellange (fordi knæene bliver vurderet som blufærdigskrænkende) og må vi overhovedet have shorts på om 20 år?

Vågn op hr. og fru Danmark, det gælder dig og dine børn og børnebørns tarv! Spørg jer selv, er det virkelig den udvikling vi ønsker her i landet? Var det ikke bedre om disse formørkede og forkvaklede væsner rejste tilbage til deres respektive lande og blev der, så vi kan arbejde på at genskabe den tillid og naturlige omgang med hinanden vi haft de sidste 40-50 år.

Jeg opfordrer ALLE der har været ammet, selv har ammet eller som ikke synes at formørkede kræfter skal regelsætte her i landet om at skrive under på denne underskriftsindsamling ang. amning i det offentlige rum:
http://www.skrivunder.net/offentlig_amning

Charlotte Pedersen

5 comments

  1. Jeanette Hansen

    Katrine, kan du slet ikke se komikken i det du skriver? Du skriver: “Ligebehandlingsnævnet tager ikke stilling til religion, men jo ligebehandling! Hvorfor skal ammene kvinder have særbehandling bare fordi de har en baby? Hvorfor skulle de være mere specielle end os andre?”
    Jeg kan jo så spørge: hvorfor skal sippede indre-missionske eller fortokkede/forkvaklede muslimer have særbehandling og føjes i deres ønske om tildækning?
    Er ligebehandling ikke at alle har lov til at spise på en restaurant hvis man opfører sig ordentligt og ikke støjer og laver ballade?? De sarte sjæle er jo ikke blevet afvist på en restaurant, de må stadig godt komme, men mødrene må ikke? Hvor er logikken? hvis der skal være noget som helst ræson i det du skriver så må du jo – ligesom du billiger at mødrene afvises på restauranter – også acceptere at muslimer kan blive afvist fordi de kan virke provokerende,skræmmende og stødende på danskere? Og hvornår stopper festen så? Hvor mange sarte følelser skal vi tage hensyn til.
    Udgangspunktet må være at alle skal have lov til at spise på restauranten hvis de opfører sig ordentligt og dem der måtte føle sig stødte over at en baby får dækket sit behov for mad og tryghed, eller måtte føle sig stødte over en lårkort, at det er DEM der forlader restauranten hvis de ikke kan tåle det.

  2. Klaus Emborg

    Selvfølgelig skal en ammende kvinde , have lov til at amme, når og hvor hun ønsker. Og dem der synes det er noget unaturligt, Sku blive hjemme. !!! Om det så er en tåbelig dansker eller en dansker der forfaldet til at tro på “en bog” …. Så har de og ingen anden nogen ret til at “stoppe” amning ….
    Det er den mest naturlige ting i verden. og hører bare med til at vi er mennesker.
    Og disse personer, der er forfaldet til at tro på “en bog” sku tag deres bog og fis tilbage hvor de kom fra ….
    Tænk sig lige at ord en eller anden “spade” har skrevet for tusind år siden, skal have nogen form for magt….. Det er mig ubegribeligt hvordan…..
    NEJ! amning er tilladt , og skal være tilladt …. og kan ligestillingsnævnet ikke finde ud af det, så skal de tag og fis hjem til hvor de kom fra ….og lade være med at tale for “folket ” ….
    “gud , bevar Danmark “

  3. peter jensen

    Det er fordi de er bange for at deres egne kvinder skal få smag for det frie liv, og hvad ville der ikke kunne ske hvis en muslimsk kvinde begyndte at se en fri kvinde sette sammen med venner og nyde friheden til at kunne være den hun er, også når hun er gravid eller ammer, det at kunne føre et liv som ikke er dikteret af en middelalderlig gammel bog, det at kunne sette på stranden og lade vinden blæse i gennem håret, og kunne nyde solens stråler mod huden uden at skulle være pakket ind i flere lag tøj.
    lad kvinder og børns ret til at leve og spise være en vigtig del af samfundet, når man går ud og siger at børn skal i få da vi mangler arbejdskraft om 20 år, men vi vil ikke se eller høre jeres børn, det er da helt forkert signal.
    Kvinder skal have lov at amme deres børn.

  4. Katrine

    Hej gider ikke glo på babser når jeg sidder og spiser, og jo, jeg er kvinde, 111% dansk, men jeg gider stadig ikke se patter når jeg har betalt penge for at æde.
    Synes du burde skamme dig Charlotte, at give muslimerne skylden, hvor lavt kan man synke?
    Ligebehandlingsnævnet tager ikke stilling til religion, men jo ligebehandling! Hvorfor skal ammene kvinder have særbehandling bare fordi de har en baby? Hvorfor skulle de være mere specielle end os andre? Kan man virkelig tillade sig at blotte sig bare fordi man vil vise sig frem? Helt ærligt.
    Jovist er muslimer ikke glade for alt hvad danskerne kan finde på, men din research må være virkelig skidt, for det er ikke muslimer der har brokket sig, det var en utilfreds ammene kvinde

  5. Jeanette Hansen

    Jeg kan kun give dig fuldstændig ret i din artikel Charlotte. Jeg river mig selv i håret af bare arrigskab over at vi er kommet så langt ud i dette land at dette emne overhovedet er til debat?Jeg fatter det simpelthen ikke når der er så mange andre virkeligt alvorlige emner der burde optage debatten. Er det når man mister overblikket at man begynder at gå i detaljen? For hvad med at bruge krudtet på at stoppe menneskehandel, bekæmpe omskæring af små piger (som foregår i dette land), bekæmpe bandekriminalitet, pædofili etc. Og så bruger man tid på at afgøre at amning er blufærdighedskrænkende…..jeg GRÆMMES!
    Har lige skrevet under.