Leder: Respons til dronningens nytårstale

Et hus i splid med sig selv kan ikke bestå

Arkivfoto

Arkivfoto

Som sædvanligt holdt dronningen sin nytårstale kl. 18 nytårsaftensdag. Dronningen så ikke helt så glad ud som hun plejer, hendes smil virkede påtaget, det gør det normalt aldrig.

Hun tog som det første fat i de unge og skolen, (radikal mærkesag) det er vist første gang at hun har gjort det. Så kom delen af hendes tale hvor hun snakkede om at tale hinanden op istedet for ned og hvor hun snakkede om at der ikke er fattigdom i Danmark og så kom dronningens pointe, eller skal vi sige regeringens pointe, at vi skulle tage godt imod de syriske flygtninge og hjælpe dem til at slå rod i Danmark. Alle ved jo, at det er den siddende regering, der laver skelettet til dronningens tale. Det eneste hun gør selv er at tilføje sine egne personlige ord. Det var tydeligt, at hun ikke mente det.

Morten Østergaard, Danmarks økonomi- og indenrigsminister, har i lang tid sagt, at vi skulle tage imod mange flere flygtninge fra Syrien og at de hurtigst muligt skulle blive en del af det danske samfund. Det har han høstet megen kritik for og har gjort sig selv upopulær hos en meget stor del af befolkningen, som mener at dansk kultur skal bevares.

Når det kommer fra M.Ø’s mund, at vi skal tage en fremmed kultur ind og gøre dem til danskere, så lukker de fleste ører og hjerter for sådan noget idioti, men når det kommer fra dronningens mund, så ved M.Ø. og resten af regeringen, at der er patrioter og royalister og dansksindende de normalt ikke selv kan få i tale, der vil lytte til dronningens ord. Derfor har de givet dronningen dette stykke talepapair, for de ved, at man normaltvis lytter til dronningen.
Det gør vi også i SIAD fordi vi ved at dronningen ikke vil overskride den linie, hvor hun bliver politisk og tror bestemt ikke at dronningen har skiftet mening om islam, som hun klart meldte ud om i en nytårstale 2004, hvor hun sagde at islam skulle have modspil og senere uddybede og bakkede op i en bog fra hendes egen hånd. Der siger hun bl.a.:

“Men det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi har ganske givet ladet det flagre i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante – og temmelig dovne. Jeg synes virkelig ikke, det er nemt. Og heller ikke så rart.

– Der er som sagt noget betagende ved mennesker, der i den grad overgiver sig til en tro. Men der er også noget skræmmende ved en sådan totalitet, som også er en side af islam, forklarer dronningen.

– Der må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe den risiko at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig. For der er visse ting, man ikke skal være tolerant over for. Når man er tolerant, skal man lige mærke efter, om det er af bekvemmelighed eller overbevisning.

Ifølge dronningen står vi måske ved en korsvej.

– Korsveje viser sig desværre meget ofte først, efter man er igennem dem. Og det er ikke altid, man kom ud ad den rigtige tangent. Men vi er i alt fald blevet klar over, at vi ikke må lade os kyse af det, som er skræmmende. Vi kan ikke give køb på vores opfattelse af retfærdighed og lovlighed”

Disse var ordene fra dronningen og nu ved vi jo alle at dronningen er et oplyst og vidende menneske og ved at hun holder sig meget grundigt orienteret om, hvad der sker i det danske samfund, derfor er hun selvfølgelig heller ikke uvidende om de katastrofer den hæmningsløse indvandring har medført for det danske folk. Så hun har næppe skiftet mening siden den ovennævnte nytårstale, for islam har ihvertfald ikke præsenteret noget som helst, der har fået islam til at stå i bedre lys siden 2004 – tværtimod.

Helt i det radikale venstres ånd siger dronningen også, at der ikke findes fattige i Danmark. Måske mener hun ligesom det radikale venstre at danske arbejdsløse er dovne lige som Venstre og Liberal Alliance gør. Ikke et ord om at regeringen har forringet 30.000 menneskers situation, ved at lade dem gå fra dagpenge til kontanthjælp, hvor de er nødt til at sælge hus og hjem, før de kan få hjælp. Alle de besparelser regeringen har lavet, har været for at kunne slæbe flere demokratianalfabeter til Danmark og sørge for deres forsørgelse, smække dem ind i luksuslejligheder i Hjørring og luksus sommerhuse og hoteller i resten af landet.

Vi må ikke håbe at dronningen er kommet i splid med sig selv, for da kan hun ifølge et bibelsk citat ikke bestå. Eller skal vi sige, så kan kongehuset ikke bestå, fordi da bliver dronningen så over-Danmark og elitens dronning istedet for hele folkets.

Anders Gravers

One comment

  1. Sofus

    Som man nu forstaar det arvede Dronningen retten til at sidde paa tronen i Danmark. Hun fik ikke “pantebrevet” til landet.
    Jeg husker da jeg var dreng at mine venner gav mine ejendele ( legetoej) vaek uden min tilladelse. Det goer stadigvaek ondt og den bitterhed forsvinder aldrig.
    Gi’ ikke Danmark vaek.