En OMMER! Politi og autonome forhindrede os i at afholde en værdig demo mod Grimhøjmoskeen

demo_aarhus_030815
Denne demonstration og planlægningen af den har været en rigtig øjenåbner for mig. Har været løbende i kontakt med politiet ang. denne demonstration og dens afholdelse. Politiet ville have garanti for at jeg ikke viste muhammedtegningerne til denne demonstration, svarede at det kunne jeg love uden problemer, idet det kun ville komme på tale, hvis jeg ikke kunne finde et sted at holde muhammedtegningsudstillingen og hvis PET blev ved med at sabotere mine muligheder for at finde et sted. Så det var ikke på tale til denne demonstration.

Vi er midt i ferietid og flere af vores faste demonstrationsgængere er stadig på ferie, så jeg ville gå en tur mandag eftermiddag for at uddele invitationer til aftenens demonstration, men politiet sagde at det kunne jeg ikke fordi politiet ikke havde ressourcer til det den pågældende dag. Jeg svarede at jeg vel er et almindeligt mennesker ligesom alle andre og vel havde ret til at dele foldere ud ganske som muslimerne ofte gør i gågaderne i Århus. Jeg spurgte om der skulle nogle særlige foranstaltninger til for at andre kunne få lov. Politiet svarede at nu var der forskel på mig og andre, fordi jeg igennem mine meninger var blevet meget upopulær hos visse dele af Århus’ befolkning og at det ville kræve en større politiindsats, hvis jeg gjorde det jeg påtænkte. Hvis bare én muslim der kendte mig fik øje på mig, så ville det ikke tage mere end 15 min. før de første biler og motorcykler fra Gellerupparken ville ankomme og så ville der blive konfrontation og det var politiet ikke gearet til for øjeblikket. Han henviste til vores første demonstration i Gellerupparken Svarede at min retssikkerhed var krænket hvis jeg ikke ligesom alle andre kan få lov til at dele flyers ud med invitationer til demonstration. Betjenten tyede nu til en anden taktik og sagde at selvfølgelig havde jeg lov i forhold til grundlov og straffelov men at det var kommunen som gav tilladelser til den slags og at jeg skulle søge hos dem.

Som sagt så gjort. Jeg ringede til Byens Anvendelse og talte med en kvinde der hed Polanski. Fortalte mit forehavende og hun sagde nej til at jeg kunne gøre det, fordi hvis det skulle kunne lade sig gøre skulle hun smide alt hvad hun havde i hænderne og så få lavet en risikovurdering. Jeg accepterer nej’et fordi SIADs motto er at følge loven uanset hvor dum den end måtte være og så derefter prøve at få det lavet om. Det jeg hæfter mig ved her er det ord Polanski bruger “risikovurdering”. Det lyder ikke som noget damer på et kommunekontor normalt beskæftiger sig med, men nærmere et ord man har fået hvisket i øret af en vis politibetjent, for hvad er risikovurdering i kommunalt henseende med brug af kommunens rum? Den eneste risikovurdering hun skulle lave ville da være at undgå at vi stødte ind i et eller andet brassband eller harmoniorkester eller andet optog på gågaderne i Århus og det var vel ikke noget man burde smide alt hvad man havde i hænderne for. Det var vel bare at se på et skema for begivenheder og klokkeslet.

aeg_kastet_fra_autonome
Selve demonstrationen burde have været større, men ferien taget i betragtning så er 31 personer udmærket. Nogle ældre damer forlod dog demonstrationen da de autonome begyndte at skyde med æg og en af mine livvagter parerede et æg som jeg skulle have haft i hovedet ved at sparke op med benet.

Moddemonstrationen fik lov til at komme alt for tæt på og det er en taktik vi før har set fra politiets side, når de vil have os til at give op og skrække folk væk fra at demonstrere.

Politiets indsats var alt for ringe fra starten af og det var ikke sådan at politiet ikke var advaret – de havde jo både SIADs første demonstration i Gellerup og English Defense Leagues demonstration i Mølleparken i frisk erindring. Det havde jeg jo selv lige hørt fra politiets mund, så det virkede helt forkert at man havde valgt de ældste betjente til at passe på SIAD demonstrationen, hvoraf et par stykker af dem så ud til kun at tænke på at holde fri.
Ikke fordi jeg har noget imod folk ryger, men den ene af betjentene stod og kæderøg non-stop, normalt er der vel et reglement for den slags og normalt går jeg ikke op i dette, men når der bliver kastet et æg mod mit hoved og at en af mine egne livvagter sparker benet op og tager kastet på sit eget ben, så reagerer jeg på det. Vi sagde til den rygende betjent at han burde arrestere ham men han sagde at han ikke så hvem der kastede. Måske havde han for meget røg i øjnene eller hvad ved jeg, men så burde hele moddemonstrationen – der forøvrig var ulovlig fordi den ikke var anmeldt til at foregå samme sted som os – flyttes et andet sted hen.

Der blev råbt “nazisvin” efter de gamle damer i vores demonstration. Hele moddemonstrationen var påvirket af narkotika, det sås tydeligt på deres opførsel. Havde lejlighed til at kigge flere af dem i øjnene da de stod og skreg mig ind i ansigtet og deres pupiller var som knappenålshoveder – et tegn på at de var kraftigt dopede. Det alene sammen med at de havde en ghettoblaster med sig i en indkøbsvogn fra et supermarked hvorfra de spilled højt jalla-musik der langt overgik tilladt støjniveauet (altså simpel gadeuorden) burde have medført arrestationer for gadeuorden. Der blev kastet med æg, spillet høj musik, demonstrationsdeltagere og forbigående fodgængere blev generet.

Da vi var samlet begav vi os ud på vores gårute ned på gågaden fra Rådhuspladsen. Her forventede vi at politiet ville holde det de lovede og det var at opløse moddemonstrationen, så de ikke kom til at genere os mere, men tværtimod, nu blev der først rigtigt skruet op for retorikken. Der bliver råbt “no nations, no borders, no nazis, no rules” og samtidig kom de løbende fra sidegaderne og skreg demonstrationsdeltagerne i hovedet uden politiindgriben. Så da en stor ubarberet underfrankeret fyr hoppede ud foran mig og ingen politimand var i nærheden til at fjerne ham, råbte jeg til ham om at flytte sig og da han ikke gjorde det, gik jeg ham simpelthen ned, så han lå og flød på gaden bagefter.
Derefter råbte en af de autonome der havde en megafon: “hent så det jagtgevær!” Med det samme jeg hørte det, bad jeg demonstrationen om at stoppe op og jeg råbte på indsatslederen at vi også nu blev truet med at blive skudt med jagtgevær, men politiet greb igen ikke ind og sagde at vi skulle fortsætte.

Vel ankommet tilbage på Rådhuspladsen efter at have gået spidsrod mellem autonome uden politiindgriben, gik vi igang med at afholde vores taler som var af Fremskridtspartiets formand Niels Højland, Frit Danmarks Michael Ellegaard og Markus Højland medlem af Fremskridtspartiets bestyrelse. Der er ingen ballade mens disse holdt taler, men da jeg begyndte min tale gik hylekoncerten igang fra de autonomes side, hvor de råbte at SIAD skulle knuses.
Jeg stoppede min tale og sagde til politiet, at jeg ikke fortsatte før de var fjernet og at jeg var ligeglad med om jeg så skulle stå her til dagen efter.

Endelig kom der kampklædte betjente med skudsikre veste på scenen og de fik uden problemer gennet de autonome væk. Hvorfor var disse dygtige unge betjente ikke sat ind fra starten af og brugt til at sætte de narkotiserede autonome på porten væk fra vores lovligt anmeldte demonstration?

SIAD er meget utilfreds over den måde demonstrationen foregik på kun overgået af Sydøstjyllands politi som var ligeså amatøragtig som denne forestilling. Alle andre politikredse i Jylland har løst opgaven uden de store problemer. Derfor demonstrerer vi nu om 14 dage mandag d. 17. kl. 18 igen på Rådhuspladsen i Århus mod Grimhøjmoskeen. Vi skriver mere om dette senere.

Jeg er normalt meget tilfreds med det danske politi og dette er ikke en kritik af den enkelte betjent, men en kritik af den taktiske planlægning. Planlæggerne må være medlemmer af det radikale venstre, da det hele virkede meget planløst og at det virkede som om at det var vigtigere at please de autonome mere end den lovligt anmeldte demonstration.

Anders Gravers

3 comments

  1. Pingback: Ny demonstration mod Grimhøjmoskeen d. 17. august kl. 18 | Stop islamiseringen af Danmark
  2. Jeanette Hansen

    Jeg skulle selv have været til demoen da jeg bor lige i nærheden af Århus og har så meget imod at muhammedanerne har en kaserne liggende i Århus der radikaliserer folk til at støtte Islamisk Stat. Hvornår angriber nogen af dem almindelige mennesker der er ude at handle i Århus midtby? Men nu kan jeg forstå at der er nogle danskere der mener at det er okay at der ligger en radikaliseret moske i byen. Nå anyway, jeg kommer til den nye demonstration d. 17. august kl. 18.
    Kærlig hilsen Jeanette

  3. bente Dahlmann

    ØstJyllan
    ds politi har lagt sig fladt ned for muslimerne.og de doped autonome trist men sandt