Læserkommentar: Hvorfor skal religion spille så stor en rolle igen?

Nu lever vi alle i Danmark i et land der skulle fremstå som demokratisk med en go’ velfærd, lad os nu være ærlige…… det gør vi jo så absolut ikke.
Danmark er et land efter sigende kun baseret på penge, et land i vesten…. det er også okay, der vil jeg gerne leve, det har jeg skam sørget for jeg kan…..
Det der skræmmer mig lidt (ærlig snak), er at nogle som forhåbentligt ikke får flertal, lever i en forskruet…. ja forskruet boble, der lyder at vi skal være så humanitære så muligt ang. flygtninge – flygtninge der har en anden kultur/religion, som bare ikke passer i det ovennævnte land, det er jo det Danmark efter sigende har kæmpet sig ud af i tidernes morgen, vi har i nutiden/fremtiden ikke råd økonomisk til at falde tilbage i et land, der skal være præget af religion, da heller ikke sindsmæssigt, vi lever i dag for vores frihed og ytringsfrihed, og skal også kun holde os til disse emner, religion passer ikke ind i Dk, Norge, Sverige, England osv….
Det kan ikke passe at menneskeheden anno 2015- og frem i tiden skal kæmpe med folk der lægge alt deres lid til en dum bog, der er fyldt med løgn…

Pia Nielsen

3 comments

  1. J J

    Islam er ingen religion men en forstokket ideologi

    “Moderate Muslimer” – det er en falsk varebetegnelse

    Når imamer og andre muslimer interviewes i radio og fjernsyn, præsenterer de sig oftest som ”moderate muslimer”.
    Med udtrykket signalerer de, at de som det store flertal af danskere går ind for demokrati, kvindens ligestilling, religionsfrihed, ytringsfrihed og menneskerettigheder.
    Hvis det virkelig forholdt sig sådan, ville det være dejligt, og så skulle de være så hjerteligt velkomne. Men sådan er det bare ikke!
    Yusuf Al-Qaradawi
    Udtrykket ”moderat muslim” er formet af den berømte/berygtede muslimske retslærde Yusuf Al-Qaradawi fra Qatar.
    Man kan være sikker på, at hvis en muslimsk leder referer til sig selv som ”moderat muslim”, så er efterlevelsen af Quaradawis fatwaer (religiøse afgørelser) religiøs pligt for ham.
    Qaradawi er en glødende islamist, der ønsker at islams sharia skal være retsgrundlaget i det kommende islamiske kalifat, som også IS og alle andre islamister arbejder for oprettelsen af.
    Men hvordan har denne ærkekonservative islamiske kleriker haft held til at få markedsført sig selv og sine lige så konservative tilhængere som moderate?
    Det Muslimske Broderskab
    Svaret på dette påtrængende spørgsmål er, at Qaradawi påberåber sig en midterposition mellem stridende fløje indenfor islamismen, dvs Det Muslimske Broderskab.
    Der er en jihad fløj, der går ind for terror og væbnet kamp mod Vesten og muslimske regimer, der er faldet fra islam.
    Der er Qaradawis wassatiya-fløj, midterfløjen, der går ind for, at Broderskabet skal deltage aktivt i den politiske proces.
    Der er Broderskabets gamle garde, der afviser enhver form for politisk engagement. Broderskabet er religiøs vækkelsesbevægelse. Flertallet har ingen autoritet, og politisk arbejde stiller krav om kompromis, og det vil de ikke, for Gud går ikke på kompromis.
    Forklaringen er altså, at fordi Qaradawi og hans tilhængere indtager en midterposition, så må de iflg sagens natur være moderate i forhold til de øvrige, og så benævner de sig moderate muslimer. Og den sprogbrug har vi helt ukritisk overtaget, også selv om der intet som helst moderat er ved disse konservative islamister.
    Vi burde være meget mere kritiske overfor ”moderate muslimers” idelige gentagelse af, at de er demokrater, og at de er vores allierede i kampen mod terror.
    Deltagelse i den politiske proces
    De har ikke vedkendt sig de demokratiske værdier. Deres deltagelse er udelukkende taktisk bestemt, idet de mener, at islamismens målsætning om islams udbredelse og oprettelsen af det islamiske kalifat for indeværende bedst fremmes ved deltagelse i den politiske proces.
    ”Moderate muslimer” bliver aldrig trætte af at fortælle os, at de er vores allierede i kampen mod terror, men det klinger altid hult, når de skal distancere sig, for de er enige med terroristerne i deres mål.
    ”Moderate muslimer” disker derfor aldrig op med en ordentlig principiel afstandstagen fra den blinde terrors hæsligheder. De bortforklarer altid. F.eks legitimerer Qaradawi eksplicit såkaldte martyraktioner mod israelske kvinder og børn.

    Udtrykket ”moderate muslimer” er efter min opfattelse simpel semantisk uhæderlighed, fordi:
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke de universelle menneskerettigheder som formuleret i FN i 1945, for mennesker har ikke rettigheder i forhold til hinanden, men udelukkende religiøse pligter i forhold til Gud. I Cairodeklarationen distancerede ”moderate muslimer” sig yderligere fra menneskerettighederne, i det det her igen og igen gentages, at menneskerettighederne kun er gyldige i det omfang de er forenelige med sharia.
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke demokratiet, for autoriteten stammer fra Gud og hans åbenbaringer og ikke fra et menneskeligt flertal.
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke kvindens ligestilling, for kvinden er iflg sharia underlagt manden og hans autoritet.
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke religionsfriheden, for selv om andre gerne må konvertere til islam, så er frafald (takfir) fra islam en forbrydelse, der straffes med døden.
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke homoseksualitet, for det er iflg Koran og sharia en hæslig anomali, der straffes med døden.
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke en humanistisk retspleje, for sådan en forestilling kender den islamiske sharia ikke. Her har man fortsat de uhyrlige hudud straffe.
    ”Moderate muslimer” anerkender ikke ytringsfriheden, for den er uforenelig med Koranen og den islamiske sharia.
    Og sådan kunne man blive ved!
    Og det bør i denne trængselstid være holdningen overfor ”moderate muslimer”, at man skal konfrontere dem og afkræve dem deres stillingtagen til den islamiske sharia, så det kan komme for en dag, hvor dybt det ”moderate” stikker.

  2. Michael Unna

    Jo desværre Pia. Har sympati for dit synspunkt. Men du glemmer at religion oftest også er grundlaget for etik. Den medmenneskelige kærlighed finder du hovedsagelig i kristendommen (-Elsk din næste som dig selv- kærligheden til barnet udenom loven- etc)….ikke i så mange andre religioner (sikkert nogle-buddhismen- måske men),…..og slet ikke i Islam, som blot drejer sig om underkastelse af Guds vilje på en diktatorprofet vegne.

    En ung usikker mand med søgende svar på livets gåder, kan finde tilfredsstillese i Islam, fordi den udstikker faste rammer, og giver tilfredsstillelse seksuelt med ideen om 72 jomfruer og vin i paradiset, og tilladelse til lidt af hvert på det område via slaveri o.a. Hvis han dør i kamp for diktatorprofetens vilje, som påståeligt er nedhentet fra gud. I 14oo år har den del af verden- Muhammedanismen- været besat af det, som Winston Churchill sammenlignede med Hundegalskab. Når man har været hjernevasket med den slags regimetankegang i 1400 år, så kan det bare ikke løsrives så let på få årtier. De fleste muhammedanere kan ikke tænke kreativt over at det er mennesker der har skabt dette paradis vi lever i ( i forhold til Deres verden), men tænker at det er GUD der har givet os det, udenom menneskelig indblanding. Det er hovedsagelig der problemet ligger. Muhammedaneren har lært at være arrogant overfor alle andre kulturere, så han tænker ikke så meget over hvorfor, og jeg skriver med vilje HAN. For kvinder er Gudsjuridisk (i muhammedanerens øjne) kun halvt så meget værd, hvilket er tillært i kulturen. Derfor er Muhammedaneren mentalt blevet handicappet i udviklingsmuligheden via kulturen. Det er en forstokket kultur men desværre stærk pga autoriteten.

    Men jeg har sympati for det du har skrevet. Virkeligheden er desværre noget andet. mvh Michael Unna