Total dansk medie blackout på SIADs aktion mod biskoppen i Roskilde

Vi har sendt en pressemeddelelse ud til medierne efter aktionen. Ingen reaktion nogen steder fra.

Så sendte jeg den personligt til nogle journalister. Kun én svarede og det var en journalist fra sn.dk, som interviewede mig her til imorgen.

Hun spurgte om baggrunden for aktionen og jeg fortalte det jeg har sagt i en tidl. artikel her på siden, at vi havde lovet biskoppen at han fik bønnekaldet at høre og at vi er imod hans leflen for islam. Han er biskop og skal overholde sit præsteløfte og det er bl.a at bekæmpe muhammedanismen som det står i den Ausburgske Trosbekendelse.
Biskoppen snakker meget om værdighed men én ting er sikkert, det er under biskoppens værdighed at stå og smile til fotografen mens man i splinternye gummistøvler tager første spadestik til den nye moske med minareter.

Jeg spurgte hende om hun ikke syntes det var et problem at medierne ikke skrev om vores aktion mod biskoppen – om hun ikke synes det er et problem at folk i USA vidste mere om hvad der er sket i Roskilde i fredags end hvad Roskilde borgerne ved? Det kunne hun ikke svare på – eller måske ville hun bare ikke.

Et andet kuriosum omkring vores aktion var det store politiopbud. Fire politibiler og 2 politi-mandskabsvogne kom til stede, da en lille sur buttet kirketjener havde ringet efter dem.
Kommentarer på vores opslag på facebook gjorde opmærksom på, at det dog var et utrolig stort politiopbud, især når borgere fra Roskilde, når de ringer til politiet hvis de hører et naboslagsmål, får at vide, at de lige skal gå ind og se hvor galt det står til, fordi politiet har travlt.
En mand og hans søn blev forfulgt af muslimer og stod til at få bank, men politiet havde for travlt til at komme. Så er det jo lidt mærkeligt med det politiopbud pgra. en kirketjener bliver lidt mopset.
En anden morsom kommentar et andet sted var, at det samlede politi åbenbart havde trukket sig tilbage til Roskilde, siden man nu kunne mønstre et sådan opbud, når folk der lå smadrede i gaden andre steder ikke kunne få hjælp.

Denne radiotavshed fra de danske medier er rigtig pinlig for dem, så Roskilde borgere må altså ty til udenlandske medier, for at få at vide hvad der er sket i egen by – ganske som under 2. verdenskrig hvor danskerne måtte lytte til BBC, for at få at vide, hvad der i virkeligheden skete i Danmark, fordi vi havde en gruppe siddende i udenrigsministeriet, der bestemte, hvad vi måtte høre og se.
Flere og flere får øjnene op for den selvcensur, der finder sted. Spørgsmålet er så, om det er selvcensur eller statscensur. For hvis det er en eller anden gruppe i udenrigsministeriet, der bestemmer hvad vi må få at vide, så er det imod grundloven.

Men når Pamela Geller skriver om det, bliver det spredt til hele verden, så et godt råd, hold øje med Pamela’s side, hvis du vil vide, hvad der sker i Danmark og i Europa, – subscribe til hendes nyhedsmail.

Klik på billedet og se videoen på PamelaGeller.com:

Geller Report er verdens mest læste islamkritiske blog

Læs også artiklen om vores aktion på PamelaGeller.com

5 comments

  1. Kaj Arildsen

    Selvfølgelig vil mainstreammedierne helst helt lade være med at omtale wake-up-begivenheden i Roskilde, men der er dog lidt i Berlingske Tidende i dag. Man går mest op i, at en 52-årig kvinde fra Ølstykke og en 59-årig mand fra Roskilde er sigtet for at forstyrre gudstjenesten.
    Én ting vil jeg imidlertid rose avisen for. Den skriver ordret:
    “Formålet var at lade biskoppen høre, hvordan et bønnekald over Roskilde vil være.”
    Bravo. Godt set, Berlinger.

  2. Tom

    Kan se at SIAD samarbejder med Rasmus Paludan nu. Ved du godt at han er homo? Fy for helvede

    • anna

      Kære Tom
      Undskyld mig, men hvad f….. har det med sagen at gøre, at manden er homoseksuel?

    • Sørensen

      I lighed med Sofia Kirken i Istanbul vil Roskilde Domkirke være den største skalp muslimerne kan opnå her i Danmark hele vores historie er fare biskoppen har allerede lagt billet ind som kommende Imam. Jeg forstår udmærket Prins Henrik ikke ønsker at blive begravet i en kommende moske.