Den gamle mand og tankerne

Af journalist
Peter Qvistgaard

Langt ude på landet ligger et lille ensomt hus omgivet af marker og skove. En lille grusvej fører ned til den´stråtækte landarbejderbolig, hvor kun røgen fra skorstenen afslører, at den endnu ikke er forladt. For her bor en ensom, gammel mand, der har levet nu i over hundrede år. Når dagen går på hæld, sætter han sig i gyngestolen og lader tankerne gå tilbage til en svunden tid.

Til den tid hvor han som knægt kæmpede i en frihedsgruppe, der turde tage kampen op mod en invasion, der intet godt ville Danmark. En modig kamp, hvor han og kammeraterne ikke blot skulle kæmpe mod de fremmede soldater, men også skulle forsvare sig mod de mange landsmænd, der hellere så at landet blev underlagt en ny verdensorden.

En uhyggelig kamp, der kostede mange af hans kammerater livet. Ikke mindst grundet danske forrædere, der angav dem til fjenden. Men takket være hjælpen fra andre nationer måtte fjenden forlade Danmark, mens befolkningen hyldede de danske frihedskæmpere.
Men da freden blev til en selvfølge, blev dem, der kæmpede, glemt.

I den lille lavloftede stue havde mørket nu gjort sit indtog, og den gamle mand rejste sig og smed nogle brændeknuder ind i pejsen. Så satte han sig tilbage i stolen og betragtede den knitrende ild, hvor der i flammernes skær dukkede flere minder frem.

Nu var han tilbage i en anden tid, nemlig den tid, hvor alt eksisterende skulle elimineres til fordel for endnu en ny, men bedre verdensorden. Her skulle konformiteten herske på bekostning af det individuelle – i tankegangen, men også i omgivelserne. Den gamle mand husker med gru de tårnhøje, grå boligbygninger, der nu skød op i landskabet. Symboler på en ny tid, hvor ingen mennesker måtte skille sig ud fra flokken, og hvor de, der formastede sig til at gøre oprør, blev kaldt afvigere. For at lukke munden på borgerne blev de fleste af dem gjort til patienter – og ikke til selvstændige personer. Her kunne alle nyde, men ikke yde.
Det var den fagre, nye verdensorden, som tillige så med foragt på fortidens klassiske dyder. Så her forsvandt også faget historie, så børnene ikke længere kunne høre om landets fortid, kultur og værdier. Og selv morgensangen blev til en rungende tavshed.

Den gamle mand var nu nærmest gledet ind i en søvnlignende tilstand, der brat blev afbrudt af nogle knald fra brændeknudernes kamp mod ilden. Han løftede hovedet og kiggede igen ind i ildskæret. Og nu kom nye minder frem på nethinden.

Minder om nutiden. For ti år siden havde han tilladt sig at skrive et læserbrev til den lokale avis, hvori han – som gammel frihedskæmper – udtrykte bekymring for endnu en ny verdensorden, som nu var kommet til Danmark, og som han fandt mere gruopvækkende end de to tidligere. Ganske enkelt, fordi den er baseret på ældgamle, religiøse doktriner, der står i direkte modstrid mod den gamle mands opfattelse af et demokratisk samfund.

Responsen på hans indlæg udeblev ikke. Han blev udskammet, og kaldt racist, højreradikal, og det, der var værre. Ja, selv hans sidste gode og mangeårige ven, den pensionerede skolelærer, holdt op med at besøge ham. Den gamle mand blev rystet over, at hans landsmænd var blevet så forblændede, at de nu frivilligt ville opgive alt det, som havde taget dem tusinder af år at opbygge. Faktisk blev han så rystet og sorgfuld, at han siden det læserbrev isolerede sig i det lille hus.

Nu var ilden i pejsen brændt til aske, og vinterkulden kom ind i stuen. Men den gamle frihedskæmper smed ikke nye brændeknuder på. Ej heller hentede han sit tæppe, men satte sig bare tilbage i stolen, og tænkte:
– Nu er det vist på tide, at jeg drager på en længere rejse. For mit fædreland har givet op, og så er der ikke længere brug for folk som mig.

8 comments

  1. Michael Unna

    Rolig rolig. Opgiv ikke håbet. Der er folk der kæmper for frihed, men det bliver ikke den Vestlige verden og dens forræddere, som lige nu sidder ved roret, vi skal hente hjælp. Vi skal kæmpe imod fejheddiplomatiet så godt vi kan. Håbet kan vi hente fra Østlandende. De ved godt hvad det vil sige at friheden ikke kommer gratis. Hold sammen med den hjælp vi kan få fra udlandet Pegida, EDL, etc etc etc.

    • Michael Pontin

      Du er da helt væk fra vinduet. Rusland er den største fare for Danmark. Du er jo landsforræder når du støtter dem. Flyt dog til et østland når du er så glad for dem. Landsforræder!!!

      • Stop islamiseringen af Danmark

        Michael Pontin, forventede lidt mere tankegang af dig, nu når du nu er i en tænketank. SIAD ser EU som en større fare end Rusland. For øjeblikket er det EU der gør hvad de kan for at provokere Rusland samtidig med at man hiver muslimske tilløbende fremmede til Europa mens Rusland gør hvad de kan for at bremse den muslimske fare. Landsforræderne er dem der gør alt for at muslimerne kan få fodfæste i Danmark og der er vores folketing med regeringen i spidsen en af frontløberne for dette.

      • Michael Unna

        Den største fare for Danmark er de idioter, som har inviteret muhammedanere til landet, og de muhammedanere der er her, da de både har viljen og modet til at få denne- usekulære diktatorreligion- til magten. Dernæst den politisk korrekte fejheddiplomati. Set i forhold til det er Rusland et valg på Lungebetændelse eller pest. For mig at se er truslen fra Rusland blot en afledningsmanøvre fra politiske side, for at undgå at tage højde for alt det andet. EU er en større trussel for Danmark end Rusland med de tågefjerne bureakrater der kan være købt og solgt at gud og hvermand i den arabiske verden.

    • Michael Pontin

      I er sgu gode eksempler på at selvom man er imod islam så kan man godt være en snotskovl

      • Michael Unna

        Til din (og gerne også andre af samme kaliber). Russerne er her ikke. Muhammedanerne er her. De har I Deres mooskeer…..her i landet…tilkendegivet, hvad de har tænkt. Russerne har ikke lavet 1/100 af den ballade, terror, og krig, som Muhammedanerne har. De har ikke på Koranklodser i Rusland, Polen, Unggarn, Tjekkiet, Slovakiet. Hvordan kan det være???? Tænk lige lidt over det inden du råber dit idioti ud.