Status pr. 1. januar 2006 – er der 620.000 muslimer i Danmark

[Artikel fra 2006 oprindeligt offentliggjort på SIADs første hjemmeside]

Danmark som danskernes land.

En mark er i germansk sproglig betydning en afsides liggende område eller et ”grænseland”. Ordet
kendes f.eks.fra det tysksprogede Østrig i form af landskabet Steiermark. Danmark betyder kort og
godt danernes eller danskernes område. Det område, der tidligere var under dansk krone var
imidlertid meget større og rummede i lange perioder også tysktalende og slavisktalende folkeslag i
det nuværende Tyskland og Polen, samt andre skandinaver i det nuværende Norge og Sverige.
Igennem uheldige krige indskrænkedes kongeriget til engang i løbet af det nittende århundrede at
rumme stort set den egentlig centraldanske del af riget, når altså ses bort fra Island, Grønland og
Færøerne. Danernes område (Jylland, Fyn og Sjælland med omliggende øer) beboedes i alle årene
af efterkommere af de oprindelige nordgermanske folkeslag jyder og daner. Folkenavnet daner
føres tilbage til det oldengelske daun, som skulle betyde dal og daner er altså ”lavlands beboere”.

Igennem historien er der sket en ubetydelig indvandring af fremmede folkeslag eller kulturer
til landet bl.a. hugenotter, jøder, hernhuter etc. men det har i alt ikke drejet som om mere end nogle
få tusinde personer i alt, som hurtigt er blevet optaget i befolkningen og problemløst indgået i
samfundets forskellige funktioner.

Først med den massive indvandring fra muslimske lande i Mellemøsten, Afrika og Asien i
anden halvdel af det tyvende århundrede er der sket en indvandring som har skabt betydelige
økonomiske, kulturelle og sociale problemer for landet, selv om formålet med indvandringen netop
var at afhjælpe økonomiske, sociale etc. problemer i enten afleverings- og/eller modtagerlandene.

Erfaringerne fra de sidste 30 års indvandring konkluderer imidlertid, at det alene er en
gruppe indvandrere, som forårsager væsentlige problemer. Ingen, der har fulgt med i
samfundsudviklingen i de seneste år, vil være i tvivl om, at der her tales om den muslimske gruppe,
som hovedsagelig kommer fra landene i Nordafrika, Mellemøsten og Sydasien.

Danmarks Statistik tæller ikke muslimer.
Der er i de seneste år jævnligt i pressen nævnt tal som 100.000, 200.000, medens andre siger ½ mio.
ja op til en hel mio. Hvad er rigtigt?

Der anvendes i medierne og debatten i medierne f.eks. mellem politikere ofte begreber og tal
for forskellige befolkningsgrupper, uden at disse defineres og forskellene forklares, således at der
ofte sker sammenblanding af begreberne, og følgen er misinformation af tilhørere, lyttere, læsere…

I debatten har en række deltagere oplyst nogle meget forskellige tal for antallet af muslimer i
Danmark, ofte baseret på meget forskelligt grundlag og oprindelse. Og som regel uden at kunne
gøre rede for oprindelsen.

Biskop Niels Henrik Arendt oplyser i sin bog ”Gud er stor – om islam og kristendom” fra
1994 at der bor ca. 170.000 muslimer i Danmark. Biskoppen har adspurgt bl.a. i forbindelse med
sine foredrag om islam oplyst, at tallet stammer fra ”telefonoplysninger fra kommunerne”.
Biskoppen har i sine foredrag dog ikke fundet det relevant at revidere tallet opefter med baggrund i
indvandringen siden 1994. Der kan desuden stilles tvivl ved, om biskoppen har kontaktet samtlige
knap 300 kommuner (før kommunalreformen af 2006/07), ligesom der kan stilles tvivl ved, om
kommunerne har kunnet oplyse tal (antal muslimer i kommunen), som Danmarks Statistik oplyser
ikke at råde over. Biskoppens ”troværdighed” qua sin stilling har imidlertid betydet, at tallet
170.000 er blevet tillagt stor vægt.

Lars Hedegaard citeres ofte for at have anslået antallet af muslimer i Danmark til ca.
200.000 på baggrund af en sortering af Danmarks Statistiks tabeloversigt over navne i kristne
navne henholdsvis muslimske navne.

Danmarks Statistik og Statistikbanken er imidlertid ikke den helt store hjælp.

Danmarks Statistik og Statistikbanken (dst.dk)
Tidligere har Danmarks Statistik haft en tabel på internettet, hvor man kunne opstille samtlige
fornavne efter hyppighed, men tabellen i ”Statistikbanken” er i dag desværre konstrueret, så man
kun kan vælge et navn og herefter får oplysning om antallet af personer her i landet med dette navn.
Det fremgår desuden heller ikke, om dette antal alene omfatter personer med dansk statsborgerskab,
eller om det også inkluderer herboende personer med opholdstilladelse dvs. udlændinge.

Hvis det er tilfældet at de tal, som Lars Hedegaard tog udgangspunkt i, alene omfatter
danske statsborgere, da er Lars Hedegaards antal baseret på de i dag ca. 200.000 danske
statsborgere af udenlandsk herkomst, idet tallet ikke medtager den muslimske del af de 270.051
(pr. 1.1.06) udlændinge som bor i landet, hvoraf en del endnu ikke har opnået dansk
statsborgerskab. Danmarks Statistik har ved en omlægning af tabel og søgemulighed således
udelukket en kontrol og opfølgning med denne metode.

Konklusion på ovennævnte er bl.a., at Danmarks Statistik må overtales til snarest at tilbyde
statistikker og tabeller, hvoraf eksempelvist religiøst tilhørsforhold fremgår, samt opgøre personer,
som har erhvervet dansk statsborgerskab eller som er efterkommere efter personer, som har
erhvervet dansk statsborgerskab. Befolkningen bør ikke alene opdeles efter statsborgerskab og i
danske henholdsvis indvandrere og efterkommere, men også opdeles efter om der udlændinge eller
danske forældre. Den nuværende definition på ”dansker” er utilfredsstillende.

For en række år siden havde Statistisk Årbog en tabel, der opgjorde antallet af personer i
landet efter trossamfund. For ca. 20 år siden var det hovedsagelig folkekirken samt forskellige
kristne sekter, Jehovas Vidner, Mosaisk Trossamfund samt en lille gruppe ”Andre”. Men for nogle
år siden faldt denne tabel ud af Statistisk Årbog.

Pas på med ord og definitioner.
I 1985 sagde daværende statsminister Poul Schlüter fra Det Konservative Folke-parti: ”Jeg ved
godt, at mange danskere er ængstelige for, at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt
talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme
folk, men sådan går det jo ikke. I øjeblikket udgør flygtningene 0,3 % af befolkningen.”

Læg mærke til, at Poul Schlüter talte om ”flygtninge”, og hverken om udlænding eller
indvandrere. Den 1. januar 1985 var det samlede indbyggertal (personer med opholdstilladelse dvs.
inkl. indvandrere og deres efterkommere) i Danmark ifølge Statistisk Årbog fra 1987 på i alt
5.111.108. Lidt hovedregning afslører, at 0,3 % af 5.111.108 personer kun er 15.333 personer.
Andre tal fra Danmarks Statistik afslører endvidere, at i 1985 udgjorde antallet af indvandrere
140.566 personer, deres efterkommere udgjorde 23.360. Det betyder, at i alt 163.926 personer eller
3,2 % af indbyggerne i Danmark var af fremmed herkomst. Dvs. tallet var i virkeligheden 10 gange
større.

Hvilket tal, den daværende statsminister har anvendt, er uklart, ligesom det heller ikke
fremgår, hvad udtrykket ”flygtninge” dækker, men Poul Schlüters konklusion er, at det drejede sig
om få, og at den danske befolknings frygt skulle kendes ubegrundet. Dog siger Poul Schlüter, at det
ville skræmme folk, hvis landet blev oversvømmet af en halv eller en hel million mennesker, men
”sådan går det jo ikke”. Men mon ikke Poul Schlüter tal alene har omfattet de udlændinge, som var
kommet til landet som flygtninge indtil det pågældende år, og som endnu ikke havde opnået
opholdstilladelse ellers statsborgerskab?

Poul Schlüter fik imidlertid heller ikke ret i sin vurdering af fremtiden. 1. januar 2006
nærmede vi os stærkt den halve million mennesker, som nævnes i citatet. Dette antal er altså blevet
aktuelt kun 15 år senere. Spørgsmålet er, om denne grænse på en halv million mennesker af
udenlandsk oprindelse er den grænse, som så i dag kan få den danske befolkning til at erkende, at
antallet også er væsentligt at diskutere. På den politiske arena har der igennem de seneste årtier
været meget stor tilbageholdenhed over for at nævne tal og sætte grænser for, hvor mange
fremmede et samfund som det danske er i stand til at optage, uden at samfundets værdier og
socioøkonomiske grundlag ødelægges.

I medierne anvendes ordene ”udlænding” og ”indvandrer” ofte i flæng og uden at der
samtidig gives en fuldt forståelig og entydig forklaring på, hvilken personkategori man egentlig
taler om.
En ”udlænding” vil normalt være en person, som har bopæl her i landet, men som har bevaret sit
oprindelige statsborgerskab eller som endnu ikke opnået dansk statsborgerskab. I modsætning hertil
er man dansk, når man har dansk statsborgerskab. Det kan enten være opnået ved fødsel eller være
erhvervet som følge af en lov (naturalisation).
En ”indvandrer” opfattes normalt som en person, der er indvandret til landet af hensyn til
arbejde eller f.eks. ved giftermål. I dag er en stor del af de personer, der omtales som indvandrere
reelt flygtninge, der har fået asyl, og som følge deraf har skiftet status fra ”flygtning” til
”indvandrer” gennem en permanent opholdstilladelse.

 

Definitioner fra Danmarks Statistik:
En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes
oplysninger om den anden) er udenlandske stats-borgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes
oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, betragtes personen også som
indvandrer.
En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i
Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er
udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer.
En dansker er en person, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark,
uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af
forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark.”

Hvad er en ”udlændinge” i forhold til en ”indvandrer og efterkommer”?
En udlænding er kort sagt en person med bopæl her i landet, men som ikke har dansk
statsborgerskab. En udlænding kan altså godt have bopæl her i landet og dermed også opholds- og
arbejdstilladelse, men har blot ikke dansk statsborgerskab. Det kan f.eks. være den engelske
ingeniør på maskinfabrikken eller den thailandske kone til styrmanden fra Mærsk.

Status pr. 1. januar 2006 – er der 620.000 muslimer i Danmark
I sine statistikker anvender Danmarks statistik helt bestemte definitioner på begreberne dansker,
indvandrer og efterkommer.

Danmarks Statistik sorterer efter statsborgerskab og tæller ”danskere”, ”indvandrere” og
”efterkommere”, men ”danskere” kan godt være ”efterkommere efter indvandrere”.

I Statistisk Årbog og andre af publikationerne fra Danmarks Statistik (se f.eks. dst.dk
herom) opgøres antallet af danskere, udlændinge og deres efterkommere. Man kan få oplysninger
om antallet af personer med oprindelse i andre lande og se om disse har deres oprindelige
statsborgerskab, eller om de har fået dansk statsborgerskab (om de er ”naturaliserede”). Det er her
for læserne vigtigt at kende Danmarks Statistiks definition på begreber som dansker og udlænding
mv., da disse er helt afgørende for forståelsen af tallene.

Dvs. denne tabel oplyser, at der pr. 1. januar 2006 var 463.235 indvandrere og efterkommere her i
landet, hvoraf 200.237 var danske statsborgere, medens 262.998 havde udenlandsk statsborgerskab.

Hvilke misforståelser kan tallene i denne tabel give anledning til? Jo, blandt andet anvendes her
Danmarks Statistiks definitioner på dansker, indvandrer og efterkommer. Det betyder, at der i
gruppen af danskere forekommer et stort antal 1. og 2. generationsindvandrere som registreres som
danskere, selv om deres ”kultur”, herunder sprog og adfærd mv. eksempelvis kan være stærkt
Mellemøstligt præget. De er registreret som dansker, hvis deres ene forælder, f.eks. moderen har
opnået dansk statsborgerskab inden fødselen af barnet, selv om faderen måske kan være en nylig
familiesammenført libaneser (palæstinenser). Efter anvendelsen af denne definition vil antallet af
efterkommere være begrænset og give anledning til undren, når man tager de traditionelle
familiestørrelser og fødselshyppigheden i familier fra Mellemøsten i betragtning.

I avisartikler omtales f.eks. ofte kun antallet af udlændinge, hvilket betyder at tallet ikke medtager
de, der er født i udlandet og siden har opnået dansk statsborgerskab. Dvs. man taler om gruppen på
262.998 (pr. 1. januar 2006) og har ikke medtaget de mange indvandrere og deres efterkommere,
som har opgivet deres oprindelige statsborgerskab og byttet det ud med et dansk statsborgerskab.
Dette forhold nævnes ikke, og læserne efterlades da med indtryk af, at antallet af ”fremmede” er
betydeligt lavere end det virkeligt er.

Hvor mange muslimer er der da i Danmark den 1. januar 2006?

Indvandrerne fra muslimske lande (ca. 80 % af 463.235) = ca. 370.000

2. og 3. generationsindvandrere, som registreres som danske: 150.000 – 200.000

Illegale indvandrere: 25.000 – 50.000 måske flere.

Dvs. op til 620.000 personer

Det er disse tal Danmarks Statistik ikke kan hverken be- eller afkræfte, da de danske politikere ikke har ønsket en talmæssig klarhed, der kan dokumentere omfanget af det væsentligste problem for det danske samfund i historisk tid.

Vi læser ofte i aviserne, at myndighederne nævner udtalt hyppighed i kriminalitet, bestemte sygdomme, arbejdsløshed etc. blandt indvandrere. Men for at kunne sammenligne indvandrere med den etniske danske befolkning, er det nødvendigt at vide antallet af begge befolkningsgrupper. Spørgsmålet er, om myndighederne overhovedet kender de rigtig tal. Det er af yderste vigtighed, at give det danske folk præcis information, så danskerne kan danne deres mening ud fra et faktuelt grundlag.

Erhvervelse af Statsborgerskab (Naturalisering)
Antallet af personer som får dansk statsborgerskab via naturalisering (bekendtgøres ved lov via
Lovtidende og er vedtaget af Folketinget) omfatter alene de voksne ansøgere, hvorimod de af disse
børn, som ved loven automatisk får statsborgerskab med forældrene ikke er talt med i
lovbekendtgørelsen. Derfor er Udlændingeservices tal for naturaliseringer større end tallet ud fra
lovbekendtgørelserne.


Fra 1979 til 2006 har i alt 184.910 personer fået tildelt dansk statsborgerskab. Det svarer ca. til hele
befolkningen den 1. januar 2004 i følgende syd- og sønderjyske byer:
Tønder (8.033), Sønderborg (26.959), Aabenraa (16.255), Haderslev (20.974), Vojens (7.831),
Kolding (54.941) og Vejle (48.817) eller i alt i de 7 byer 185.110.

Antallet af statsborgerskaber meddelt ved lov og offentliggjort I Lovtidende er mindre end
det antal som oplyses af Danmarks Statistik jf. Statistikbanken

Mulige misforståelser: Hvis man tager udgangspunkt i personantallet i de
lovbekendtgørelser som er det retlige grundlag for tildelingen af statsborgerskaber, vil man få et
antal som er betydeligt lavere end de antal, som oplyses både af Indvandrerservice og af Danmarks
Statistik. Sandsynligvis mangler der i lovbekendtgørelserne en opgørelse af det antal børn, som
automatisk får tildelt statsborgerskab, når forældrene får. Børn som fødes af disse personer efter
tildelingen af statsborgerskab, registreres som danskere, blot en af forældrene har dansk
statsborgerskab.

 

Hvor mange er indvandret til nu, og hvor mange bliver der i fremtiden?
Allerede nu er antallet af indvandrere og påvirkningen af især muslimsk kultur så væsentlig, at
mange spørger sig selv, om danskerne kan risikere at komme i mindretal, og hvornår dette mon
sker?

Det rejser en lang række spørgsmål, som bliver forsøgt besvaret nedenfor:
Hvordan fortsætter udviklingen ?
Hvilke faktorer påvirker indvandringen? Situationen i DK? (F, D, Indv. Familiesammenføringer,
lovgivning)? Situationen i EU (ydre grænser, regler for asyl etc. rygter om guldlandet i nord)
Situationen i Mellemøsten/Nordafrika (udvandring, ressourcer, økonomi, familie, kædemigration,
jfr. PC-Matiessen).
Smitter Irans eksempel (jf. Jørgen Clausen: The Dramatic Drop in Fertility in Iran.) og den sene
effekt af et fald. Selv om fødselshyppigheden falder – så vokser folketallet i de næste 50 år.

Ikke alle dele af landet er lige udsat.


Antallet af indvandrere og efterkommere ser ud fra tallene fra Danmarks Statistik ud til at vokse,
men ikke helt så hurtigt som i de sidste 10 år af det forrige århundrede. Man kan derfor spørge, om
det er den ny regerings indgreb efter valget i 2001, som har ført hertil, eller om der er forhold, som
ikke fremgår af de viste tal og kurver?


Værdierne for 2020 og 2050 er skønnede ud fra den hidtidige udvikling. Idet det forudsættes, at
boligmassen er stort set uændret og at udskiftningen af familier sker således, at en yngre dansk
familie med 1-2 børn fraflytter lejligheder, når familien vurdere, at en større bolig eller evt. et
parcelhus er til fordel for f.eks. børnenes opvækst. I den tomme bolig flytter en indvandrerfamilie
ind, som enten endnu ikke har, men som i løbet af en kort årrække vil få et større antal børn end den
familie, som den erstatter.

Spørgsmålet er i og for sig ikke hvornår indvandrerne talmæssigt opnår flertal, idet der vil gå en
række år, inden børnene får valgbarhed og stemmeret til diverse råd, men hvornår
indvandrergruppen har flertal sammen med dens danske støtter eksempelvis Det Radikale Venstre,
SF, Enhedslisten og dele af Socialdemokraterne. Dette kan f.eks. ske allerede inden
indvandrergruppen overskrider de 50 % af befolkningen. I løbet af ganske få år derefter vil denne
gruppe alene i kraft af det store børnetal opnå absolut flertal i forældrebestyrelser mv. og derefter
hvis gruppen af muslimer er tilstrækkelig stor på demokratisk vist kunne indføre normer og regler
med baggrund i den muslimske koranbaserede sharia. Det vil f.eks. betyde forbud over for visse
traditionelle danske spiser, regler mht. forholdet og adfærd mellem kønnene etc.

Der har vist sig en tydelig tendens til, at mange indvandrere og udlændinge bosætter sig i bestemte
kvarterer nær de vore største byer. Det er opstået særlige indvandrerghettoer på den såkaldte
”Vestegn” vest for København og i bestemte kvarterer i København (Mjølnerparken), Odense
(Vollsmose), Århus (Gjellerup), Ålborg, Esbjerg, Haderslev (Varbjergparken) osv.

Relativt flest indvandrere og efterkommere findes med den nuværende (2006) kommunalstruktur i
Ishøj Kommune, hvor 28,4 % af befolkningen er kategoriseret som indvandrere og efterkommere.
Fremskrives udviklingen har indvandrere og efterkommere flertal i befolkningen inden år 2020.
Som situationen er nu i Ishøj ser det ud til, at hver gang en bolig fraflyttes af en ”dansk” familie,
erstattes den med en indvandrerfamilie, både fordi indvandrerne søger sammen og dels fordi de
danske familier søger områder med færre ”etniske” problemer i skole, institutioner osv. Tallet er
imidlertid ikke sikkert, da der er en del af den yngre del af befolkningen med indvandrerbaggrund,
der på grund af Danmarks Statistiks definition er registreret som ”danskere”. Forholdet kan derfor
være væsentligt anderledes end tallene viser.

2 comments

  1. Anonym

    https://www.bt.dk/samfund/dansk-folkeparti-kraever-handling-fra-justitsministeren-om-broenshoej-de-skal-vaek
    Det bliver kun værre. Det stopper først med hjemsendelser, og ikke før
    Justitsminister Søren Pape Poulsen vil ikke finde dig i det, men han har jo selv inviteret dem sammen med Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) som kræver handling.
    Men alt for sent det skulle de have tænkt på da de åbnede grænserne og inviterede alle deres kulturberigere hertil.

  2. Anonym


    Så tidlig som i 1997 advare Mogens Glistrup om problemet og det er kun forstærket kan vi nu se.
    Så al den snak om integration er jo slået helt fejl.
    Og er dømt til at vi taber Danmark hvis ikke vi gør noget nu og det haster