Som at holde juleaften først i maj

Fantastisk. Den lille dreng kommer ind til hoffet og råber, “se, de har ingen tøj på!”

En lettere omskrevet version af HC Andersens eventyr Kejserens nye klæder, men det var faktisk det, der udspillede sig i går aftes i første debatrunde for partilederne i Danmarks Ramadanradio.
Rasmus Paludan trak tæppet fuldstændig væk under landsforræderne i programmet. Se dette herlige videoklip fra igår aftes:

11 comments

  1. Anonym

    Danmarks «befrielsesdag» – Befriet eller bedraget?

    5. MAJ: Jacob Andersen perspektiverer her over dagens dato, den 5. maj, som kaldes Danmarks «befrielsesdag». Siden «befrielsen» har Danmark været i frit fald, i en udvikling som kun gavner globalisterne – så det tilbageværende spørgsmål er; blev Danmark befriet eller bedraget?
    I kølvandet på Danmarks «befrielse» satte lovløse undergrundskæmpere sig for at indfange danskere, der forud for «befrielsen» havde gjort tjeneste under den tyske «besættelsesmagt» som hjælpebetjente, frikorpssoldater, spioner eller lignende. Også almene borgere blev forfulgt alene på grund af deres politiske tilhørsforhold til nationalsocialismen. Og danske soldater der havde tjent i Waffen-SS, i kampen mod den jødiske marxisme, var tvunget til at blive i Tyskland efter krigen, da de risikerede at blive stillet for retten hvis de vendte tilbage til Danmark.
    I sin selvbiografi «Et liv uden fædreland» betegner Søren Kam, som selv gjorde tjeneste i Waffen-SS under krigen og forblev nationalsocialist frem til sin død, disse mænd som «Europas forrådte sønner» på baggrund af det faktum, at Danmark så at sige, vendte dem ryggen efter de allieredes sejr.
    Krigens ende betød ligeledes en ende på forestillingen om et stærkt Europa under nationalsocialismen, hvilket medførte at globalisterne og de folkeforræderiske politikere nu havde frit spil i Danmark og den marxistiske hjernevask og indoktrinering kunne begynde.
    Det «befriede» Danmarks børn
    Siden Danmarks «befrielse» er folkets og nationens tilstand blevet dårligere og dårligere. Folkeskolen har i højere og højere grad forvandlet sig til kulturmarxistiske indoktrineringscentraler, hvor Danmarks børn og unge fyldes med ubrugelig og fejlbehæftet viden, mens de afskæres fra vigtig information og langsomt men bevidst formes til kulturslaver uden fortid og historie, med en overtolerance overfor fremmede kræfter som forsøger at udslette dem selv, deres forældre, deres kultur, identitet og historie.
    De «befriede» børn lærer i folkeskolen, gennem målrettede programmer, at det er synd for fattige brune børn andre steder i verden, mens ingen fortæller dem om de udsatte danskere, de syge og de ældre. Vores børn lærer at udvise empati for fremmede, mens de på ingen måde opmuntres til at have en bevidsthed om vore egne.
    Enhver form for individualitet udvaskes, mens systemet lærer dem hvad der er rigtigt og forkert ud fra systemets optik og marxismens agenda. Systemet ønsker ikke børn som vokser op og stiller spørgsmål, men voksne som har respekt for autoritet og som er lydige arbejdere og tjenere af det zionistiske styre. Dette opnås blandt andet gennem skolesystemets karaktersystem, som på ingen måde lærer eller opfordrer børnene selvstændig tankegang, men kun at gentage lærerens ord og gengive hvad end falsk videnskab eller historie der kræves, for at få en høj karakter.
    Det «befriede» Danmarks ungdom
    Siden vokser børn op og træder ind på ungdommens arena. Her slibes de sidste knaster af det naturlige stykke træ. Skulle der være et ungt menneske som slap gennem folkeskolen som et selvstændigt tænkende individ, sørger popkulturen nu for at vedkommende retter sig ind.
    Kapitalismens farvestrålende hjernevask pumpes fra alle retninger ind i det unge menneskes sind. Der er reklamer alle vegne hvor det unge menneske opholder sig. Om de sidder med snuden begravet i mobil-apps, ser TV, læser magasiner, hører popmusik, kører i bus, surfer på nettet eller lytter til radio, er reklamerne der, her i det «befriede» Danmark.
    Og reklamerne tilbyder i langt de fleste tilfælde kun det unge menneske noget, som kapitalisterne har mere brug for, end det unge menneske selv. En ny dims, et stykke modetøj, noget som snurrer eller ligegyldige, ofte dyre, applikationer eller spil til mobiltelefonen. Men værst er det, som det unge menneske tilbydes mest af, af det kapitalistiske og kulturmarxistiske, og ikke mindst, «befriede» Danmark; nemlig personudformende trends. De fleste unge mennesker har ikke selv bevidst valgt deres holdninger og værdier, de er blevet valgt for dem; gennem hvad der promoveres af den jødisk styrede underholdningsbranche som smart, hipt og «normalt».
    Underholdningsbranchen; gennem musikvideoer, TV-serier og film, former på effektiv måde det unge menneske til mannequinfigurer i Hollywoods og den øvrige underholdningsindustris billede, med et plastikhoved som kun tænker Golden Globe eller MTV-tanker. Hvis det unge menneske ikke tilhører en Hollywood-gruppe-stil, eller det ikke er kønt eller slank nok til at ligne modellerne i den promoverede plastikverden, holdes det ude af «fællesskabet», og risikerer herved allerede som ung at stifte bekendtskab med ensomheden.
    Flere unge mennesker end nogensinde før er i dagens «befriede» Danmark da også ensomme og har psykiske diagnoser, men heldigvis er det «befriede» Danmark parat med en bred vifte af psykofarmaka til unge, som risikerer at knække før de kan udleve deres «livs kald», som lydige arbejdere og tjenere i det kapitalistiske system.
    Det «befriede» Danmark har ingen problemer med at medicinere ungdommen til trods for diverse følgevirkninger af medicinen. Sundhed spiller generelt ingen stor rolle i det «befriede» Danmark. Et folk er sundt når folket er lykkeligt, og lykke, livsglæde og troen på fremtiden producerer naturligt en masse børn. Men dette er ikke det «befriede» Danmarks agenda, hvilket tydeligst ses på samfundets promovering af homoseksualitet. Igen pakkes denne sygelige tendens ind i smartheden, og i det moderne og populære, og præsenteres for det unge menneske i forskellige TV-serier og i samfundets eksponering i form af offentlige homoparader og fremhævning af bøsser og lesbiske i medierne.
    De «befriede» voksne
    Som voksen er de fleste mennesker i dagens «befriede» Danmark en skygge af, hvad de kunne have været. Indoktrinerede siden barndommen, identitets- og historieløse, ofte medicinerede på den ene eller anden måde, udslidte og aggressive overfor det som udfordrer deres hjernevask, lever de deres egne liv, med tanke på deres egne interesser, deres job, deres banklån og måske den nære, dog oftest mentalt fjerne, familie og et par fritidsinteresser.
    De abonnerer på den lille livs-pakke, med lønseddel, altankasse, bredbånd og medlemskort i Coop. Der er ingen folkelighed at spore. Der er ingen historisk stolthed eller folkeånd i deres liv. Ingenting at kæmpe for, for de lever allerede i en tryg statssanktioneret voksenbørnehave, hvor andre tager sig af problemerne, og de selv kun skal huske at male stakittet, tænde stearinlys på Danmarks «befrielsesdag», forbruge varerne og stemme hvert 4. år.
    I det «befriede» Danmark forsøges folkets sjæl kvalt, og folket synes at have vænnet sig til det lave iltindhold i deres liv. Så døsige bliver de «befriede» voksne, at de måske nok bemærker invasionen af racefremmede, og mærker måske også hvordan de og deres bliver skubbet væk fra stien mod fremtiden, og hvordan deres hele eksistens slettes fra historien. Men døsigheden er for mange for tung og det eneste faste holdepunkt for dem, er den dag de kan gå på pension, falde i søvn i sofaen, dø i fred og lade samfundet udvikle sig i hvad end retning det nu udvikler sig i, som om et samfunds udvikling skulle være noget naturligt.
    De sande befriere
    Visse mennesker slipper dog gennem det «befriede» Danmarks folkeskoles indoktrinering, afværger systemets ensretningsprogrammer og slipper gennem ungdommen, uden at blive hverken medicineret eller kulturmarxistisk plastificeret. Eller også har disse mennesker haft sjæl nok til at kunne bekæmpe det kulturmarxistiske kvælertag på deres essens og omvende den destruktive skadesvirkning på deres personlighed. Disse mennesker er, for de døsige, samfundets sorte får, men de er i sandhed de virkelige helte og fremtidens sagnopspundne kæmpere, som kæmpede for alt hvad der er naturligt og smukt.
    De, som tog kampen op mod det «normale», for at lade det naturlige sejre. De, som i kampen for deres fortid og fremtid, folk og nation, udsatte dem selv for stigmatisering og hån, udviste en uknækkelig offervilje og en styrke til at modstå de mange. De, som kæmpede for dem som ikke ville kæmpes for, og de, som vil sejre over det fordærvede system og ende den jødiske påvirkning af deres land og folk. De er dem som ser «befrielsen» som en regulær besættelse, og de som løfter sværdet og hiver tæppet til side for en ny befrielse, en sand befrielse, og en sand genoprejsning af den danske, nordiske folkeånd! De, er dette mørkes nye lys, som brænder stærkere dag for dag. Og de, er den voksende skare af naturlige mænd og kvinder som helhjertet går ind i kampen. De, er de danske nationalsocialister!

  2. Anonym

    Citat af Kristian Jensen : “Hvis befolkningen ønsker at udskifte en kultur med en anden (læs: muslimsk – red.), så er det ikke en politisk opgave at bremse befolkningen” Det er en så slap og syg udtalelse, at den stinker !!.
    “De skal aldrig blive glemt”, står der på tusinder af sten omkring i landet . Vi havde engang generationer, for hvem fædrelandet var noget man ønskede at bevare og kæmpe og dø for. I modsætning til nutidens skatteyderfinancierede samfundsnedbrydere !!

  3. M.S. Carstens

    Som jeg tidligere har skrevet, så er alle nuværende partier på Borgen* rystende bange for den gode mand Rasmus Paludan, for de ve´d, at han så let som ingen ting, kan klæde deres forræderiske kostumer af dem, så ALLE kan se den skind barlige virkelighed: De skider danskerne i nakken og giver fripas til iSlammets bestialske fremfærd, FOR EGEN VINDINGS SKYLD!

    Uden Stram Kurs og Nye Borgerliges oprydning ved det kommende valg, vil det danske folk INDEN næste valg stå uden ALT hvad de nuværende lover, for om fire år, med samme som nu, har Marokkoaftalens tsunami af migranter fra syden længst ædt hver en krone af både uLøkkes 65 milliarder til kernevelfærd, Socialdemokratiets slesken for nedslidte arbejdere, SFs forførende lokkemad, om bedre normering i daginstitutionerne og den yderste venstrefløjs fisken efter klimaaktivister.

    * plus Journalistisk Venstreforbund.

  4. Johannes Juhl

    Torsdag vakte en meningsmåling stor opsigt, fordi den gav Stram Kurs 2,7 procent af stemmerne og dermed sæde i Folketinget. (Megafon/TV2 og Politiken)
    Fredag er der så kommet en ny meningsmåling, der peger i retning af endnu større rystelser i dansk politik. (YouGov/BT)
    I denne måling står Stram Kurs til hele 3,9 procent af stemmerne.
    Lige så opsigtsvækkende er det, at Ny Borgerlige her står til 6,3 procent af stemmerne.

  5. Johannes Juhl

    Jeg glæder mig til at Nye Borgerlige og Stram Kurs holder indvandrerdebatten i gang og at de ikke glemmer det er det vigtigste for Danmark og det Danske Demokrati. Alt andet kan vi ikke gøre noget ved. Og hvor sørgeligt at et parti som Kristen Demokraterne ikke tage afstand fra islamiseringen af Danmark. Hvor er kristenheden når man overgiver sig til islam?
    Danskere først.
    Danmark først.

  6. Anonym

    Løkke i skænderi med TV2-profil
    Efter kameraerne var slukket på TV2 endte statsminister Lars Løkke i et skænderi med TV2-vært, Cecilie Beck.
    Løkke var stærkt utilfreds med, at debatten sluttede med en håndsoprækning, hvor partilederne skulle bekende, hvorvidt de kunne regere med støtte fra Paludan.
    Tv-værten forsøgte at forklare statsministeren, at der skal være plads til lidt sjov i en ellers alvorlig debat. Men det gad Løkke ikke høre på.
    Han forlod tv-studiet sammen med Anders Samuelsen. De to var tydeligvis ikke tilfredse.
    Sådan gør en rigtig mand når han er tøsefornærmet!!!

  7. Johannes Juhl

    Politikere har foregøglet befolkningen, at muslimske indvandrere med tiden vil tage det danske samfunds værdier mere og mere til sig. Men det er en illusion. Jo flere disse indvandrere bliver, jo mere synes de at samles om et traditionelt islamisk samfundssyn.

  8. Johannes Juhl

    Man kan tydeligvis se på fadølsbamsen at han ikke ved hvilken grimasse han skal stille op han er lige ved at få en stram kurs!!!