Hør politikere og journalister, vi mener at I er de ekstremistiske her

Af læserskribent
Charlotte W. Pedersen

Så Debatten på DR2 for et par dage siden, hvor foragelsen og mishaget var til at skære igennem fra alle sider af Rasmus Paludan (pånær fra Pernille Vermund).

Den ellers nok så cool TV vært Clement Kjersgaard, som man burde forvente en vis professionel opførsel fra, mistede den, efterhånden som afhøringen – er jeg lige ved at kalde det – af Paludan skred frem. Hans forargelse blev tydeligere og tydeligere, indtil han fuldstændig askegrå i ansigtet med hængende mundvige tilsidst snerrende svarede, at han absolut ikke blev skræmt af Paludan.
Clement, som egentlig blot bør optræde som ordstyrer og som er kendt for at komme med lidt kække bemærkninger ind imellem, kunne ikke styre sig og viste med al tydelighed sit sande jeg.

Måske gjorde han det helt bevidst i forsøget på at få Rasmus Paludan til at fremstå som et gennemført monster og derved påvirke seernes opfattelse af Paludan, men samtidig virkede det som om han gjorde vold på sig selv, for ikke at skrige ham ind i ansigtet af lutter foragelse og had.
Uanset hans bevæggrund for hans mildest talt uprofessionelle opførsel overfor et menneske, der står til at komme i folketinget, viste han, hvad han består af.

Og det er det Rasmus Paludan kan, få andre til at fremstå som dem, de reelt er.
I Debatten fik Rasmus Paludan både Clement Kjersgaard, Martin Krasnik, Pia Kjærsgaard, Bjarne Corydon, Dan Jørgensen, Jan E. Jørgensen m. fl. til at vise deres sande jeg og det er hverken på danskernes eller demokratiets side.
De viste, at de regner en stor del af den islam-kritiske danske befolkning for det værste afskum, som man hverken bør lytte til eller tale ordentligt til. De erkender ikke det mindste, at deres egen slappe eftergivenhedspolitik overfor udefrakomne samtidig med en total mangel på omsorg for deres eget folk og forsvar for de danske værdier netop er årsagen til, at Nye Borgerlige og Stram Kurs nu er på banen.

Deres ligegyldighed overfor eget folk og Danmarks fremtid står nu så klokkeklart og bøjet i neon, at det er mere end skræmmende, at vi har haft dem siddende i førersædet for Danmark i så mange år.

Det er jer politikere og ikke mindst jer journalister, der blot er talerør for den samme landsskadelige politik, der er de ekstreme. I er igang med at ødelægge Danmark, så ja, politikere og journalister, vi mener så sandelig at I er de ekstremistiske elementer her i den tid vi lever i og for at blive i Lars Løkkes termer, så er vi de voksne og os som bør tage ansvaret for Danmarks fremtid.

6 comments

  1. Anonym

    VIDEO: Hundredevis af indvandrere går voldsamok på politiker
    21. maj 2019 24NYT Internationalt, Tophistorie

    Det er ikke kun i Danmark, at politikere fører valgkamp med livet som indsats. Den engelske frihedskæmper, Tommy Robinson, er nu politisk kandidat, og det betyder, at muslimer i store tal forsøger at slå ham ihjel.

    Forleden forsøgte Robinson at gennemføre et valgmøde på et sted, som med vilje var valgt, fordi det ligger langt fra indvandrertætte områder.

    Det forhindrede dog ikke hundredevis af muslimer i at arrangere et masseangreb på politikeren og hans tilhængere.

    Det engelske politi eskorterede endda de voldelige bøller helt frem til valgmødet, hvorefter byger af sten og andre objekter regnede ned over både politi og Robinson-tilhængere. Flere børn måtte flygte i en bil, fordi situationen var så farligt, at deres sikkerhed var truet.

    Danske medier har ikke bragt denne historie. DR og andre medier har i stedet brugt meget spalteplads på at føre personlig hetz mod Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, der ligesom Tommy Robinson kæmper for, at minimere islams indflydelse i henholdsvis Danmark og England.

  2. Anonym

    Lone Nørgaard: Det taler vi ikke om i EU
    SENESTE OPDATERING: 18/5-19 KL. 1008 16 KOMMENTARER – TRYK FOR AT KOMMENTERE!

    Ulrik Høy, Valgdagbog 9: Koranklodser

    Når man kommer op ad trapperne fra Nørreport Station i København, ligger der et par solide betonelementer – af folkeviddet døbt koranklodser – der skal blokere for eventuelle selvmordsangreb fra morderiske muslimer. Der er nemlig det kedelige ved morderiske muslimer, at der statistisk set er adskillige af dem i Danmark.

    Måske nogle snese, måske nogle hundrede, måske flere, når folkestyret har været så forsynlig at indsluse titusinder af muslimer med helt andre fødselsrater end almindelige danskere. Omkring år 2000 var der halvanden hundrede tusinde muslimer i Danmark, og her tyve år senere er der dobbelt så mange. Takket være konventioner, familiesammenføringer og fødselsrater, der hører hjemme i den primitive, klanbefængte, del af verden.

    300.000 muslimer i Danmark er ca. 297.000 for mange
    Sagt på en anden måde: 300.000 muslimer i Danmark, det er ca. 297.000 for mange, hvis man vil have styr på det, for 3.000 kan man overskue, lære noget, betale til uden at smadre budgetterne. Det er vilkåret, når man er få, og det er et glimrende vilkår, aldeles inspirerende, så antal betyder noget.

    Det modsatte er katastrofalt, og det er den katastrofe, vi befinder os i. Med koranklodser rundt om i hovedstaden og en latent uvished, man nok skal være ret voksen for at abstrahere fra. Der er vel et par hundrede hjemvendte syrienkrigere alene i Københavnsområdet, og en del er vendt tilbage med kone og børn og afhuggede hoveder, der skal genhuses. Hvor mange hjemvendte syrienkrigere, der er ude i provinsen, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at den største og mest hjertegribende udfordring for danske socialrådgivere det er at få disse krigere tilbage i visselullen og den omsorgsdybe stat, så de måske – forhåbentlig, bank under bordet, salt over skulderen – får lidt mindre lyst til at slå os allesammen ihjel.

    Utroligt, at der kun er én Rasmus Paludan i Danmark
    Sådan er det blevet, sådan ligger landet med den afsindige indvandring, der tilgodeser typer af den slags, der elsker døden meget højere, end vi andre elsker livet.

    Rasmus Paludan? Utroligt, at der kun er én Rasmus Paludan i Danmark og ikke 10, 20, 100. Ret beset er der alt for få Rasmus Paludanske danskere i Danmark, for der er nok at tage fat på.

    Koranklodserne foran trapperne på Nørreport er nemlig suppleret med nye, blokerende tiltag, og det kan man sikkert takke både PET for og lykønske bystyret med. Der er tale om lange rækker af næsten mandshøje, betonfyldte blomsterkummer, der strutter af forårsvækst og farver til camouflage af deres egentlige bestemmelse: at hindre muslimske selvmordere i at myrde løs og lemlæste danske borgere.

    Det er altså blevet sværere at komme brasende i en lastvogn og slå de vantro ihjel. De skal i al fald lægge råd op, hvad de selvfølgelig gør rundt om i fængslerne og spredt her og der i den lokale ghetto, hvor huslejen betales af det offentlige, for sådan er vi også i Danmark – det dumme, enfoldige, godtroende, evindeligt tillidsfulde og meget lidt Rasmus Paludanske Danmark.

    Nu pryder de betonfyldte blomsterkummer det myldrende Nørreport, og det er en god ide, fordi vi ved, at der vitterlig er muslimske mordere, der vil elske at slå os ihjel. Ligesom på Sri Lanka, hvor de fik myrdet tre børn i en dansk familie på ferie. Tre dræbte børn, tre myrdede børn – hvor heroisk – og i Danmark har vi nogle hundrede muslimer, der pønser på det samme, og lige akkurat er mange nok til at gemme sig for politi og overvågning.

    Fordi, ja fordi der er alt, alt for mange muslimer at gemme sig iblandt, og fordi alt for mange muslimer blæser integrationen en hatfuld og med flid undgår det danske sprog for at fastholde egen vankundighed og give den videre til børnene, så de kan opføre sig ligeså vankundigt som dem, der for tiden hærger sportshallerne ude i Brønshøj.

    Tillykke med det I folkevalgte genier
    Det er kultur, i værste fald kulturberigelse, og den er faktisk svær at komme til livs. Der er sådan set kun politi og koranklodser som værn. Og blomsterkummer med beton i bugen. Alt sammen i den dumme danske tradition for tillid og tro på integrationens lyksaligheder.

    Så, tillykke med det I folkevalgte genier, der dyrker dumheden i det daglige, og nu taler om alt mulig andet op til valget.

    Koranklodser, det ligger godt på tungen. Det er folkeviddet som bedst. Hvad skal vi kalde de nye blomsterkummer?

    Svar udbedes, ligesom vi efterlyser flere Rasmus Paludanske danskere til byvandring i Gazastriben og Den arabiske Gade, alias Nørrebrogade.

    Fortsat god valgkamp!

    • Anonym

      Det samme koncept er med disse beskyttelses klodser.
      Det er noget, vi sætter op, da vi er i en krigssituation (folk der vil myrde i ideologis navn).
      for at vi kan leve videre uden at vi skal tage et valg, eller tænke over hvor forfærdelig vores situation ser ud.

      Så de beskriver den samme kujonagtige mentalitet, danskerne havde under besættelsen.
      Hvis vi ikke ser det, så sker det nok ikke rigtigt.

  3. Anonym

    UDLÆNDINGEPOLITIK

    Det er sund fornuft

    Jeg er kommet til at skrive langt. Bær over med mig, men jeg synes, det er nødvendigt at forklare mig ordentligt.

    Mange forklaringer går tabt i valgkampen, fordi der som regel kun er plads til korte replikker i debatterne og på tv.

    Siden vi stiftede Nye Borgerlige for tre år siden, har vi brugt rigtig mange kræfter på at udvikle en udlændingepolitik, der løser problemerne fra bunden.

    De fleste kender vores tre ufravigelige krav, som står i centrum, men vores udlændingepolitik indeholder flere konkrete forslag. De kan alle læses på linket nedenfor.

    Jeg mener, at vores konkrete forslag er så præcise og målrettede, at vi med ret enkle midler og konsekvens kan få løst langt den største del af udfordringen.

    Vores politik er baseret på sund fornuft, viden og erfaring. Den vil vende udviklingen, så problemerne skrumper i stedet for at vokse, så vi fjerner os fra svenske tilstande i stedet for at nærme os.

    I respekt for værdierne
    Og vi kan gøre det uden at gå på kompromis med vores egne grundlæggende værdier. Demokratiet er vigtigt for os. Lighed for loven er vigtig. Det enkelte menneskes frihed er vigtig. Principperne i retsstaten betyder rigtig meget for vores moderne samfund og for os i Nye Borgerlige.

    Værdierne har været med os gennem udviklingen af politikken. Der er ikke skudt genveje eller hoppet over lave gærder. Vi har undersøgt og diskuteret til bunds. Det, der står, står vi inde for. Det er gennemarbejdet. Det kan gennemføres, og vigtigst af alt – politikken vil virke.

    Vores udestående er selvfølgelig at få politikken og løsningerne forklaret til danskerne og overbevist politikerne. Det arbejder vi på. Det går meget godt ude i forsamlingshusene. Det går knapt så godt med politikerne på Christiansborg.

    Om nødvendigt må konventionerne vige
    Det er ikke sikkert, vi kan gennemføre alle de nødvendige tiltag og vende udviklingen uden at ændre nogle aftaler med EU, og måske er der en eller to internationale konventioner, som enten må sættes på pause eller vi må træde ud af. Det må vi så gøre. For lader vi være, så kommer vi aldrig i mål.

    For mig er det vigtigt, at ændringer i Danmarks internationale aftaler i så fald sker i ordentlighed, efter forhandling og med respekt for for eksempel de frister, der ligger i aftalerne. Vi lægger hverken op til revolution eller international isolation af Danmark.

    Tværtimod ønsker vi samarbejde på tværs af grænserne, men i vores eget land, skal vi kunne bestemme selv. Det er selvødelæggende at fastholde bindinger til aftaler, som uvægerligt vil lede til vores egen undergang. Det kan jeg hverken forsvare overfor mig selv, mine børn eller mit land.

    Hvis nogen kan anvise en vej til at indføre et asylstop, udvise kriminelle udlændinge og kræve selvforsørgelse af udlændinge her i landet inden for alle de internationale aftaler, så er det fint med mig. Det vigtigste for os er, at problemerne bliver løst fra bunden.

    Det er vores generations ansvar
    Og løsninger skal vi gennemføre. Det er uafvendeligt. Hvis politikerne ikke griber fat om nældens rod, vil vi fortsætte i en gal retning. Problemerne vil vokse, og vi vil påtvinge vores børn at tage langt alvorligere skridt, end det er nødvendigt i dag.

    Det kan vi ikke tillade os. Det er vores generation, der har skabt problemerne. Det er også vores generation, der skal løse dem. Regningen skal ikke smides børneværelset.

    Lars Løkke Rasmussen har endegyldigt svaret, at han ikke vil tage ansvaret på sig. Det sagde han i forgårs med ordene ’der er sådan set ikke noget at snakke om’.

    Lederen af landets ældste parti med rødder i bondelandet, andelsbevægelsen og højskolerne afviser kategorisk at fastholde danskernes ret til at bestemme i eget land. Han afviser endog at tale om det.

    I samme omgang erklærer han, at han hellere vil gå i regering med Socialdemokratiet og samarbejde med de radikale om EU og udlændingepolitikken.

    Løkkes ansvarsløshed er ubegribelig
    Det er ansvarsløshed på et plan, som jeg savner ord for. Hvis han da så bare havde en plan selv for, hvordan han vil løse problemerne. Men det har han ikke. Han giver nærmest indtryk af, at problemerne allerede er løst, og der ikke skal gøres mere. Det gør mig faktisk vred at høre på.
    Jeg tror især, jeg bliver vred, fordi jeg ved, at på et tidspunkt sprænger ballonen. Lader politikerne problemerne vokse, vil danskerne en dag have fået nok og begynde at tage loven i egen hånd. Så smuldrer værdierne for os. Så taber vi det, vi kæmper for på gulvet.

    Friheden, demokratiet, tilliden, retsstaten – alt det risikerer vi, fordi en mand som Løkke ikke er sit ansvar voksen. Fordi han nægter at se virkeligheden, som den er, men kun ser det, han foregøgler danskerne.

    Hellere nu end efter valget
    Selvom Lars Løkke Rasmussen forleden afviste vores tre ufravigelige krav, og jeg selvfølgelig havde håbet på, at han havde vist sig mere fornuftigt, så er jeg tilfreds med, at han gør det nu frem for efter valget.

    Det giver danskerne klar besked. Løkke vil insistere på at lukke flere uintegrerbare indvandrere ind, han vil insistere på, at kriminelle udlændinge skal gå frit rundt i blandt os og han vil insistere på, at danskerne i al tid fremover skal blive ved med at forsørge udlændinge her i landet i stedet for, at de skal forsørge sig selv.

    Magten er vigtigere. Den holdning deler han med Mette Frederiksen og med Kristian Thulesen Dahl. De prøver alle tre at bilde danskerne ind, at de sammen har styr på butikken og vil løse problemerne.

    Men de gør det ikke. Når de har fået magten, fortsætter de, som de plejer. Det håber jeg, at rigtig mange danskere vil finde ud af inden 5. juni: At stemmer man, som man plejer, så får man mere af det samme.

    Og det samme er bare ikke godt nok. Udlændingepolitikken kan godt løses fra bunden i respekt for vores demokratiske værdier og retsstatens principper. Vi har anvist, hvordan det kan gøres med sund fornuft og konkrete forslag.

    Når vi bliver mange nok, der mener det stærkt nok, så kan vi få Danmark tilbage på sporet. Jeg giver alt, hvad jeg magter, men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg håber, du vil bakke op og være med.

    Mange hilsner
    Pernille

Kommentér her

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s