Kursen er klar – Danmarks overlevelse for fremtidige danske generationer

af Jeanette Hansen
styrelsesmedlem SIAD

Det er jo det rene slaraffenland ved dette valg. Nu har vi ikke længere kun ét parti at stemme på men hele tre, hvis man som jeg vil passe på sit land.

Nej, hånden på hjertet, så ved de fleste islamkritikere godt, at der reelt kun er 2 partier at stemme på ved dette valg, idet Dansk Folkeparti har vist sig ikke at leve op til det, de i sin tid slog sig op på.
Ved flere lejligheder har de haft muligheden for at sætte regeringen stolen for døren, men har ikke gjort brug af deres magt, trods det at de ligger inde med viden om islam og befolkningsudvikling. Istedet har de spillet så “taktisk”, at de egentlig bare har været støttesten for den nuværende regering.

Men alligevel, 2 partier er da en start. Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Hvad skal man så vælge? Det er helt mærkeligt at man ligefrem har et valg denne gang, hvis man vil passe på sit land, så de fremtidige generationer kan vokse op i et trygt land, ligesom jeg og min generation har gjort.

Det er et faktum, at islam ikke kan integreres i noget demokratisk samfund. Det er set overalt i verden. Det ender i borgerkrig og elendighed og i mange tilfælde overtager islam simpelthen værtslandet.
Med det in mente hælder jeg til, at man ligeså godt kan tage tyren ved hornene nu, end at trække pinen ud. Islam skal ikke være i Danmark og islams følgere skal ikke gøre mere skade, end de allerede har gjort.

Vi kan godt smide islam på porten indenfor lovens rammer, det giver vores grundlov nemlig mulighed for. §67 og §69 er svaret. Disse paragraffer er nærmest skræddersyet til en religion/ideologi som islam og jeg er overbevist om, at det var islam, vores forfædre havde i tankerne, da disse to paragraffer blev skrevet. De havde set dens følgevirkninger og undertrykkelse og vidste selvfølgelig godt, at en sådan religion aldrig skulle have indflydelse i et land som Danmark.

Jeg læste en kronik i Information af Rasmus Paludan forleden. Det er nok en af de eneste kronikker, jeg har nogensinde har læst, der på smukkeste vis rammer Danmark og det danske folk ind, omhandlende folkesjæl og loyalitet overfor eget folk og land.

Her er et citat som rammer det flot ind:
“Den danske familie
Stram Kurs baserer sin politik på værdier og principper, der drejer sig om det faktum, at Danmark har været Danmark i 1.000 år. Det danske folk har en fælles historie og et bånd, som binder os sammen på tværs af familier. Vi er ikke inddelt i klaner. Vi udgør en nation – én familie, der er forpligtet over for hinanden, og vi tager os af hinanden.

Vi er forpligtet på at hjælpe dem, vi deler bånd med. Familien. Naboen. Ja, folk fra alle afkroge af Danmark. Dem forsvarer vi, når de er under angreb. Ikke, fordi de har betalt meget eller lidt i skat, eller fordi de er politisk enige eller tilhører en bestemt samfundsklasse. Nej, vi står sammen, fordi vi er danskere. Det danske folk er en familie med fælles sprog, kultur og ikke mindst fælles historie. Vi deler det kun med hinanden, og derfor er vores bånd stærkt og ubrydeligt.

Dette bånd har vi ikke til mennesker i Afrika eller i arabiske lande, og derfor stopper vores grænse heller ikke ved Burkina Faso, men ved Sydslesvig. Nogle mennesker tilhører fællesskabet – andre står udenfor.”

Her et andet som beskriver “elitens” ligegyldighed overfor ganske almindelige danskere:

“Når politikere og journalister forsøger at udskamme os som »racister« og »nazister«, afslører det både en uhyggelig mangel på historisk indsigt og en foragt for de mennesker, der lider under indvandrervolden – den hverdagsterror som i årevis har sprængt voldsstatistikkerne.

De selvgode og ’tolerante’ magthavere ønsker derfor sjældent at forholde sig til den konkrete virkelighed. Diskussionen holdes på et teoretisk og akademisk niveau, hvor den med de bedste retoriske evner altid vinder over virkeligheden. Tilbage står de svage, midt i den konkrete virkelighed, i afmagt. De bliver stemplet som racister.”

– se bare Pape som igår i en debat udskammede Paludan, fordrejede fokus og bagatelliserede de enorme problemer med indvandrervolden

Og sidst men ikke mindst:
“Den katastrofe, som de etablerede partier har bragt over Danmark, kan kun løses ved – på retsstatens grund – at sende muslimer ud af landet igen, således af danskerne atter kan føle sig hjemme og trygge i Danmark.”

Hvorfor vente med at hjemsende efter en kriminel handling er foretaget og endnu en eller flere danskere er blevet ofre med følgevirkninger resten af livet istedet for før så vi undgår at flere bliver ramt? Ofrene for islam er mange, men man ser dem næsten aldrig. De lider i stilhed, hver dag, udenfor rampelyset og de skvaldrende selvgode politikere som er parate til at ofre deres egen bedstemor i “godhedens” og “tolerancens” navn.

Jeg sætter derfor mit kryds ved dem som tør tage tyren ved hornene og sige højt, at vi ikke længere ønsker islam i Danmark, Stram Kurs.

Rasmus Paludan: Muslimer skal ikke integreres – de skal sendes hjem

One comment

  1. Michael Unna

    Ja det er et dejligt valgmulighed vi har. Selvfølgelig går DF (forhåbentlig kun) lidt tilbage, når det er samme vælgergruppe. DF svigtede ifølge mig under Merkels påbud til at åbne grænserne, hvor Løkke svigtede alt det han havde lovet. Dernæst svigtede DF under Marrakesh-underskrivelsen, hvor Løkke havde prostitueret vores frihed til den underskrift. MEN når det er sagt, så er det DF der har taget det sure slid op igennem 90 erne, og til i dag. De fortjener mere end meningsmålingerne påpeger, og de er mere værd end Sossernes løfter. Man kan sige det således. Hvis man mener DF er blevet eller er, for Socialdemokratisk, jamen så er der Nye Borgerlige, og hvis man vil sætte ekstra hårdt ned imod Islam, så er der Stram Kurs, hvis integritet jeg ikke et sekund betvivler. Der har Rasmus flot og imponerende brændt alle hans broer af, til at mene noget andet.

    Men når det så er sagt, så er det NU ELLER ALDRIG hvis vi skal vende udviklingen af Demokratisk vej. Det håber jeg I gør jer klart, for tiden er ikke med os, hvis vi skal hindre yderligere islamisering og ødelæggelse af vores smukke frie demokratieks civilisation. Jeg håber og tror i giver , om ikke Stram Kurs en chance, så en af de andre (NB eller DF)- alle andre stemmer end de 3 partier er spilt, for det er nu eller aldrig, hvis vi skal vende udviklingen demokratisk. God grundlovsdag. mvh Michael Unna

Kommentér her

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s