juni 24, 2020

DRÆBER EN STAT SINE FJENDER?

Del hvor du kan – løgnemedierne gør det ikke, de er en del af problemet!

I nogle lande er det helt almindelig kotume at skaffe sig af med samfundskritikere ved at slå dem ihjel, hvis alle andre midler ikke har hjulpet. Først prøver man at gøre dem til grin, hvis det ikke hjælper, bliver de dæmoniseret, så den store del af befolkningen ikke vil reagere på uretfærdigheder eller endda mord på samfundskritikeren.

Gør man det i Danmark?

Mogens Glistrup var en samfundskritiker der kørte igennem hele møllen. Staten og dens kumpaner så sig sur på ham, fordi han fremviste en trækprocent på 0 og viste dermed hvor bundråddent deres system var. Tillige var han en arg modstander af islam. Disse to ting tilsammen fik staten og venner til konstant at angribe Glistrup. Han blev forsøgt latterliggjort ved enhver tænkelig mulighed. Hans politiske virke blev stoppet ved en ren politisk dom, da han fik fængselsstraf og igen blev Glistrup hængt ud for alt muligt. Folk i hans nærhed siger han fik en mindre blodprop da han var i fængsel sidste gang, som ikke blev behandlet under opholdet og det var det, der til sidst resulterede i hans død.

Idag er det så en nulevende politiker, der bliver udsat for nøjagtig det samme som Glistrup. Denne gang er staten blevet bange for en mand ved navn Rasmus Paludan. Han var på kort tid forbavsende tæt på at komme i folketinget og havde der ikke fundet valgfusk sted ved optællingerne, var han sikkert kommet ind. Kender selv til ét tilfælde, hvor en person stemte på Stram Kurs, men bagefter kunne man i avisen læse at der ikke var nogle stemmer på partiet det pågældende valgsted.

Rasmus Paludan er en mand med nosser som møllehjul. Han har et mod som de fleste danske mænd har mistet i feminiseringstiderne. Han tør demonstrere i ghettoerne og sige sin mening om islam og dens følgere. Han brænder endda deres hellige bog og tegner deres såkaldte hellige profet.
På grund af sit mod bliver pædo-profetens følgere ude af sig selv af raseri og ønsker ham nu slået ihjel. Det har de prøvet på ved flere lejligheder. Han har nødtvungent fået sikkerhed af staten pgra truslerne, men statens tjenere, bl.a den 4. statsmagt – løgnemedierne – bliver ved med at komme med løgnen, at Rasmus Paludan koster den danske stat så og så meget pgra sikkerheden. I virkeligheden er det jo ikke Rasmus der koster den danske stat noget, men statens gæster, der ikke kan opføre sig ordentligt.

Medierne og politikerne har siden Rasmus’ første demoer gjort alt, hvad de kunne, for at dæmonisere ham og det lader til at de er kommet temmelig langt i processen, siden de allerede nu forsøger at sætte ham i fængsel. De må jo så mene, at der ikke bliver nogen ballade nu, hvis de sætter ham i fængsel. Men der tager de så fejl. Der bliver så megen ballade, at de ikke drømmer om det, fordi hvis man kan fængsle en mand på bemærkninger mange danskere kommer med og mener, så har regeringen afskaffet demokratiet og erklæret sig selv ulovlig, med hvad det kan medføre.

Rasmus Paludan er, uanset hvad staten og eliten måtte mene, et talsrør for en udpræget holdning i den danske befolkning og hvis dette talsrør bliver fjernet, må de forberede sig på folks reaktion, der med rette kan blive meget voldsom, fordi folket så må handle i afmagt. Man har set hvordan man med alle tænkelige kneb i posen forsøger at hindre, at partiet stiller op igen, de skal bare huske på, at det kunne være, at Rasmus var demokraten og den ikke-voldelige løsning.

Så ved at fjerne Rasmus, lukker man op for kræfter, man ikke har set siden 1942-43-44-45, kræfter der er tvunget til at handle, når demokratiet bliver sat ud af kraft og den danske regering nu er blevet en rigtig samarbejdsregering med de islamiske besættelsestropper.

Rasmus’ eneste forbrydelse er at han er ikke-voldelig og taler sandheden og det vil staten og dens fascistiske lakajer stoppe.