Category: Indland

DAGS DATO HAR VI EN ULOVLIG REGERING

Med dagens underskrivelse af Marrakech-aftalen 2, har regeringen bragt sig på den anden side af loven.

Dette er en klar grundlovsovertrædelse, idet Marrakech-aftalen vil indføre censur i Danmark, for grundloven siger “Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Statsministeren skal have modstand til han fratræder som statsminister eller fratræder migrantpagten.
Lars Løkke skal mærke at modstanden er stor og SIAD vil nu iværksætte aktioner, der skal sætte fokus på sagen.

Så lad os få de gule veste på og komme igang.

Læs her fra DR:

Danmark har tilsluttet sig FN-pagt om migration

Marrakech-aftalen 2/FN’s migrationspagt – et klokkeklart grundlovsbrud

Marrakech-aftalen 2/FN’s migrationspagt er på mange måder et klart direktiv på, hvordan vi fremover skal rette samfundet ind til den store migrantstrøm, som EU og FN er de store fortalere for. FN ønsker med denne aftale at gøre migration til en universel menneskerettighed.

En ting er, at vi med denne aftale uden tøven eller spørgsmål nu åbenbart skal acceptere, at migranter fra hele verden kan komme til Europas lande og bosætte sig som de lyster med alle de rettigheder som befolkningerne i de enkelte lande har. Dette vil bl.a. ske gennem manipulation af den offentlige mening ved at uddanne myndighedspersoner til udelukkende at have en positiv og selvfølgelig holdning/attitude ang. migration.
En anden ting er, at det ikke er migranterne, som skal tilpasse sig samfundene i de forskellige lande, men derimod samfundende som skal indrette sig efter migranterne og deres kultur, religion og forskellige baggrund.

Dette er i sig selv en total omstyrtelse af vores samfund som vi kender dem idag og vil underminere sammenhængskraften og identitetsfølelsen i de enkelte befolkninger og tilsidst gøre de oprindelige befolkninger mindretal i egne lande.

En af midlerne til at opnå denne totale ændring af vores samfund er ved at begrænse og kriminalisere vores ytringsfrihed.

Her nogle citater fra Marcel De Graaff (Hollandske Frihedsparti), (se video fra konference her) som har nærlæst Marrakech-aftalen og konkluderer:

“One basic element of this new agreement is the extension of the definition of hate speech.
“The agreement wants to criminalise migration speech. Criticism of migration will become a criminal offence.
“Media outlets that give room to criticism of migration can be shut down.
“The compact for migration is legalisation of mass migration.
“It is declaring migration as a human right so it will, in effect, become impossible to criticise Mrs Merkel’s welcome migrants politics without being at risk of being jailed for hate speech.”

Under mål nr. 17 i aftalen står der klart og tydeligt, hvordan vores ytringsfrihed bliver trådt under fode.

Men i Danmarks Riges Grundlov har vi en § nr. 77, som sikrer os retten til ytringsfrihed og at “censur og andre forebyggende forholdsregler indesinde påny kan indføres.

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Man må sige at med mål nr. 17 i Migrationspagten bliver “andre forebyggende forholdsregler” i den grad taget i brug overfor bl.a medier, som kritiserer migration eller overfor almindelige borgere som f.eks. ønsker at demonstrere mod migration.

Derfor, skriver Lars Løkke Rasmussen under på aftalen d. 10./11. december i Marroko, har han forbrudt sig mod vores grundlov og bør stilles for en rigsret.

Her kan læses hele
The United Nations Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration

En video der forklarer, hvad Marrakech-aftalen i virkeligheden går ud

Den højtrespekterede Marcel de Graaff, repræsentant for Gert Wilders Frihedsparti i Europaparlamentet holdt for Frihedspartiet en konference for 1½ måned siden, hvor partiet kom med deres opdagelser om, hvad Marrakech-aftalen virkelig går ud på.

Kort fortalt har FN’s mange muslimske lande ønsket at kriminalisere kritik af migration, idet flere og flere lande i Europa samt USA og Canada har fået en klar islamkritisk røst. Denne røst vil FN så sætte en stopper for, ligesom de før har forsøgt at gøre det ulovligt at kritisere islam.

Aftalen, FN’s migrantpagt, ser Lars Løkke nu ud til selv at skulle underskrive efter de to ministre, der har haft med aftalen at gøre, har fået kolde fødder, fordi de har fundet ud af, at aftalen går imod den danske grundlovs §77, som siger, at censur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde påny kan indføres.

Men det er Lars Løkke fløjtende ligeglad med, idet han ser sig selv på en toppost i EU efter sit nederlag med regeringen efter nyvalg. Det nederlag bliver kæmpe stort, når man negligerer befolkningens ønske om ikke at få flere migranter til landet og slet ikke at få begrænset sin ytringsfrihed til at tale om det.

Hør Marcel de Graaff fortælle, hvad pagten/aftalen kommer til at betyde for ytringsfriheden:

NB: Flere kritikere af Marrakech-aftalen (migrantpagten) har fejlagtigt troet, at Marcel de Graaff er en af fortalerne for aftalen, idet hans ord fra videoen uden reference er blevet lagt ud i korte sentenser på bl.a. facebook. Intet kunne dog være med forkert. Marcel de Graaff er en hædersmand der tør sige sandheden.

Vigtigt indlæg i debatten om FN’s migrationspagt (Marrakech-aftalen)

Indlæg fra facebook, skrevet af Poul Højlund
Sikkerheds- og udenrigsordfører for Nye Borgerlige. Spidskandidat i Nordjyllands Storkreds

FN’s Migrationspagt

Aftalen består i sin kerne er 23 områder og forpligtelser (objectives and commitments), hvoraf nogle er ufarlige set fra dansk side, mens andre ikke er det.

Blandt de ufarlige, måske endda gavnlige er fx nr. 1 om data og information om migration, nr. 2 om mindskelse af de faktorer, der får folk til at migrere, nr. 3 om naturkatastrofer og nr. 5 om alles krav på legitimationspapirer. Nr. 9 og nr. 10 forpligter på et stærkere internationalt samarbejde mod menneskesmugling og trafficking – heller ikke noget, Danmark kan have noget imod.

Område nr. 11 er et af de typisk kryptiske punkter i aftalen. Tilsyneladende drejer det sig om bedre beskyttelse af nationale grænser; reelt handler det om lettere adgang til at krydse grænser og transitlande (!) for migranter, uanset deres eventuelle flygtningestatus. Med andre ord kan Danmark næppe lukke sin sydgrænse for migranter: De kan jo være i transit til Sverige!

Område nr. 12 er et løfte om at skabe sikre og kendte procedurer for migration. Nr. 13 forbyder tilbageholdelse af migranter uden som absolut sidste udvej, – i stedet skal de håndteres med respekt for menneskerettigheder, og i følge nr. 14 skal de tilbydes konsulær støtte fra hjemlandet. Tilsammen er de tre områder og forpligtelser ikke til Danmarks fordel; de vil tværtimod gøre det både mere attraktivt og mere sikkert at migrere. Og stadig skal man huske, at migranter ikke er flygtninge.

I nr. 15 forpligter underskriverne sig til at ligestille migranter med landets egne borgere når det gælder basale behov, herunder sundhedsbehov, uddannelsesbehov og lignende. Underskriverne lover også, at oprette nationale og lokale uafhængige institutioner til overvågning af migranternes rettigheder – i stil med Institut for Menneskerettigheder, denne gang blot Migrantrettigheder.

Nr. 16 er den mest vidtgående – endnu. Den fortjener at blive oversat i sin fulde længde: ”Vi forpligter os til at fremelske inkluderende og sammenhængende samfund ved at styrke migranter til at blive aktive medlemmer af samfundet, og fremme det gensidige engagement mellem det modtagende samfund og migranterne i udøvelsen af deres rettigheder og pligter overfor hinanden, inklusive overholdelse af national lovgivning og respekt for skik og brug i det modtagende land. Vi forpligter os videre til at styrke velfærden for alle samfundets medlemmer ved at minimere ulighed, undgår polarisering og ved at øge befolkningernes tillid til politikker og institutioner relateret til migration, idet vi anerkender, at fuldt integrerede migranter bedre kan bidrage til velstand.”
De følgende underpunkter til nr. 16 kunne ligne en dansk integrationsplan – fra de mest naive år i Danmark.

I nr. 17 forpligter vi os til at fordømme enhver form for diskrimination, og til at lovgive imod hadefuld tale og hatecrimes samt at hjælpe ofrene på enhver tænkelig måde. Vi skal også uddanne journalister i korrekt sprogbrug og stoppe offentlige støtte til publikationer mistænkt for systematisk at fremme ”intolerance, xenofobi, racisme og andre former for diskrimination af migranter”. Man kan roligt se den danske debat i international sammenhæng og forudse FN’s fordømmelse.

Nr. 18 handler om uddannelse og især gensidig anerkendelse af opnåede kvalifikationer i hjemlandet. Altså at hjemlandets uddannelsesstandard skal godkendes i det nye land.

Nr. 19 beskriver migrationens fordele og uafvendelighed, og anviser et utal af måder, der kan fremme migranternes bidrag til bæredygtig udvikling.

Nr. 20 drejer sig om de penge, migranter sender tilbage til oprindelseslandet. Her skal skabes billigere og bedre instrumenter, fordi disse beløb er og skal være en væsentlig del af oprindelseslandenes økonomiske udvikling.

Endelig kommer så nr. 21 om migrantens ret til sikker og værdig hjemrejse til oprindelseslandet. Det er denne paragraf, Kristian Jensen henviser til, når han mener, at vi med aftalen kan presse migrantlandene til at tage deres migranter tilbage. Det er dog med det lille forbehold, som Kristian Jensen bekvemt udelader, at vi samtidigt forpligter os til ikke at returnere migranter, hvor der er risiko for død, tortur og anden grusom, inhuman eller degraderende behandling eller straf, eller med et engelsk juridisk udtryk irreperable harm”, skade, der ikke kan gøres god igen ved fx erstatninger.

Nr. 22 garanterer migrantarbejderen retten til sociale ydelser i modtagerlandet og til at tage optjente sociale ydelser med til hjemlandet.

Nr. 23 er en gensidig forsikring om at støtte hinanden i gennemførelsen af de mange løfter og mål.
De to sidste kapitler handler om implementering og review. Det første er en omfattende gang FN-prosa, det sidste om review omretter et International Migration Review Forum under FN’s generalsekretær. Det skal mødes første gang i 2020 og derefter samles hvert fjerde år. Alle lande skal rapportere detaljeret om status og initiativer til fremme af aftalens mange punkter.

EU kan tvinge os til at overholde Marrakech-aftalen

Regeringen er i færd med at begå højforræderi mod det danske folk.

Den 10. december har Inger Støjberg tænkt sig at flyve til Marrakech og skrive under på FN´s migrationspagt, som vil udstyre migranter med så mange rettigheder, at det kommer tæt på et statsborgerskab. Når statsministeren bliver mødt af kritik for denne beslutning, er hans eneste svar, at underskriften ikke har nogen betydning, da aftalen ikke er juridisk bindende.

Her taler han mod bedre vidende. Selvom brud på aftalen ikke i sig selv har juridiske konsekvenser, kan den alligevel ende med at få meget alvorlige følger for os. Det sker ad en snedig omvej.

Det, der sker, er, at EU-møllen begynder at kværne. EU tager fat i aftalen og begynder at implementere den i sin lovgivning, som vi så ofte før har set den gøre med konventioner og erklæringer. Og når først EU begynder at udspy sine direktiver, er der ingen kære mor. Så har EU-landene bare at følge dem. Dog vil vores retlige forbehold normalt komme os til undsætning, når det gælder den slags ting, som pagten handler om.

Migranterne skal udstyres med en lang række rettigheder. De skal blandt andet have ret til
familiesammenføring, og de vil modtage offentlige ydelser og endda have lov til at tage dem med sig, hvis de rejser. Og derudover vil det blive nærmest umuligt for landene at få migranterne til at rejse igen, hvis de ikke selv ønsker det.

Tilsammen ligner dette noget, man kunne kalde en slags borgerskab for migranter. Og det er noget, der falder inden for vores retlige forbehold. Vi vil altså normalt bare kunne læne os tilbage og sige: Dette her gælder ikke for os. Men nu kommer det trickede: Kan Danmark virkelig på den ene side komme og påberåbe sig sit retlige forbehold og så på den anden side stå som medunderskriver af en pagt, der siger, at vi forpligter os til at gøre netop de ting, vi mener, vi er fritaget for? Hm, mon ikke EU så vil sige: ”Den går ikke, Granberg”? På den måde vil Danmark så have udhulet sin eneste beskyttelse mod den slags overgreb fra EU’s side, nemlig vores retlige forbehold.

Kærshovedgård demonstrationerne tages op igen

SIAD aflyser demonstrationen søndag d. 2. dec men fortsætter med demonstrationerne fra d. 30. dec og fremefter hver 14. dag.

SIAD var hurtig på aftrækkeren med at erklære sejr, fordi kriminelle og udlændinge på tålt ophold på Kærshovedgård nu skal flyttes ud på en øde ø.

Analyse:
Ingen tvivl om at vores aktioner har været med til at presse politikerne til at gøre noget. Men den melding vi fik fra en person fra Dansk Folkeparti, inden det kom i medierne, var at beboerne på Kærshovedgård skulle låses inde, indtil de kunne flyttes. Det kan vi nu konstatere i pressen ikke er sandt eller ihvertfald ikke blev til noget.

SIAD er heller ikke begejstret for at flytte problemet ud på en øde ø, – de skal sendes hjem, hvor de kom fra, istedet for at flytte problemet fra Bording til Vordingborg.

Derfor fortsætter SIAD med demonstrationerne fra d. 30. dec og fremefter hver 14. dag.
Fra nu af vil demonstrationerne blive erklæret internationale og demonstrationerne vil foregå to steder, først foran Kærshovedgård og dernæst i Bording by.

Anders Gravers